Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Hær og Søværn - England. Mønt, Maal og Vægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krydsere var dog stationerede ved
Bermudas-Øerne. 2. Flaade (Basis: Sheernes,
Portsmouth ell. Devonport), sammensat af 5. og 6.
Eskadre, hver bestaaende af en
Pre-Dreadnoughteskadre paa 8 Skibe, 1 Krydsereskadre
paa 4 Skibe og 1 Jager- og
Undervandsbaadsflotille. 3. Flaade (Basis: Devonport og
Queenstown), sammensat af 7. og 8. Eskadre, hver
bestaaende af 1 Pre-Dreadnoughteskadre paa 8
Skibe, 3 Krydsereskadrer à 7 Skibe, 1 Jager- og
Undervandsbaadsflotille.
B. Middelhavseskadren, bestaaende
af 1 Dreadnoughtkrydsereskadre paa 4 Skibe, 1
Krydsereskadre paa 4 Panserkrydsere og 4
ubeskyttede Krydsere, 1 Jagerflotille paa 16 Jagere
og 3 Undervandsbaade.
C. Kolonieskadrerne, bestaaende af 1
Dreadnoughtkrydser, 1 Panserskib og c. 30
Krydsere samt en Del mindre Fartøjer og
inddelt i: Kina-Eskadren, Ostindie-Eskadren, den
australske Flaade, Kanada-Eskadren.
Endvidere var fl. Krydsere stationerede forskellige
Steder paa den amer. og afrik. Kyst. E. begyndte
Verdenskrigen med Flaaden i saa krigsberedt
en Stand, som det normalt vilde have taget 4
Uger at bringe den op til. Allerede 1914 havde
Admiralitetet nemlig bestemt, at der i St f.
de sædvanlige Flaademanøvrer skulde afholdes
en Prøvemobilisering, og denne var blevet
afsluttet den 25. Juli. Medens under almindelige
Forhold kun 1. Flaade var helt udrustet, 2.
Flaade laa med halv Besætning om Bord, og 3.
Flaade kun kunde komme ud ved at indkalde
c. 30000 Mand af The Royal Naval Reserve
(Koffardimarinens Officerer og Mandskab), behøvede
Admiralitetet nu blot at standse den paabegyndte
Hjemsendelse af Reservisterne, for at Admiral
Jellicoe den 30. Juli 1914 kunde hejse sit
Flag i Dreadnougth’en Iron Duke som Chef for
The Grand Fleet, den eng. Flaades Hovedstyrke
under Verdenskrigen.
H. E.
Mønt, Maal og Vægt.
I de Bestræbelser, som kendetegner 19. Aarh.
i Retning af at ombytte Sølv med Guld som
Værdimaaler, gik E. i Spidsen. Efter Krigene
med Napoleon, og efter at de under disse
forstyrrede Pengeforhold var bragte i Orden,
indførtes ved Parlamentsakt af 1816 det
nugældende Møntsystem, der hviler paa ren
Guldmøntfod. Systemet gælder for Storbritannien, det
britiske Sydafrika, Australien og Ny Zeeland
samt flg. Besiddelser: Falklands-Øerne, Fidji,
Gibraltar og St Helena.
I Australien slaas desuden Guldmønt og
Skillemønt, som gælder jævnsides med de eng.
Mønter. Enkelte andre mindre Besiddelser
benytter endnu Nabolandenes Møntsystem, og
desuden findes i British Guiana, Guernsey,
Jamaica, Jersey, Malta og Nigeria nogen
Smaamønt, som løber sideordnet med den eng.
I Indien er den eng. hel og halv Sovereign
lovligt Betalingsmiddel i Forholdet 1 £ = 15
Rupier.
Bank of England’s cirkulerende Seddelmængde
var 3. Jan. 1917: 71,98 Mill. £,
Metalbeholdningen 53,5 Mill. £. Omsætningen i Londons
Clearing-House var 1916: 15,28 Mill. £.
The Weight and Measures Act of 1878, som
ophævede alle tidligere Love om Vægt og Maal
i Storbritannien, fastsætter de lovlige Maal for
de forenede Kongeriger. Til Grund for Maalene
er lagt the Standard Yard og the Standard
Pound, som opbevares i Board of Trade’s
Standard-Department. Andre Love vedrørende
Fastsættelsen af Vægt og Maal blev udstedte
1889 og 1904. Endvidere udsendtes Forskrifter
for Undersøgelse og Stempling af disse af Board
of Trade 1907.
Dette System anvendes ikke alene i de
britiske Besiddelser, men ogsaa - omend med
nogle Afvigelser - i de forenede Stater -
samt til Dels i den asiatiske og orientalske
Handel.
Ved Lov af 1897 tillodes endvidere
Anvendelsen af det metriske System jævnsides med
ovenn. Imperial weights and measures.
I. Mønt. I Pund Sterling (lat. libra, hvoraf
£) er Regningsenheden, det repræsenteres af
Guldstykket Sovereign og er lig 20
Shillings (s af lat. solidus) = 240 Pence (d af lat.
denarius). Der præges flg. Hovedmønter i Guld:
5, 2, 1 og 1/2 Sovereigns, flest af de to sidstn.,
og flg. Skillemønter i Sølv: Crown (5 s), dobbelt
Florin (4 s), Half-Crown (2 s 6 d), Florin (2 s),
Shilling, Sixpence (1/2 s), 1/3 og 1/4 Shilling samt
i Kobber 1, 1/2 og 1/4 Penny (1/4 Penny kaldes
ogsaa Farthing). Kun Prægning af
Guldmønt er fri. Af 20 Troypund Standardguld,
bestaaende af 22 Dele fint Guld og 2 Dele Kobber
(Finhed 22 Karat ell. 11/12), præges 934
Sovereigns. 1 Sov. = 1 £ = 18 Kr. 15,97 Øre.
Sølvmønterne er 37/40 fine, og af 1 Troypund
Standardsølv (37 Dele fint Sølv og 3 Dele Kobber)
udmøntes 66 Sh. i Sølvmønt. Guldmønt er
lovligt Betalingsmiddel for et hvilket som helst
Beløb. Sølvmønt kun indtil 40 s og Kobbermønt
kun indtil 12 d.
II. Maal. a) Længdemaal. Enheden er
en Yard (Imperial-Yard) = 3 Feet à 12
Inches à 10 ell. 12 Lines = 0,91439179 m. 1 Cubit.
= 18,1 Span = 9,1 Hand (Hestemaal) = 4
Inches; 1 Inch deles af Haandværkere i 8 Eights
ell. i Barleycorns. 1 Fathom = 2 Yds. Yarden
er det Maal, der fortrinsvis anvendes ved Salg
af Varer, Tøjer, efter Maal, dog anvendes ogsaa
hertil andre Maal, se Ell. 1 Statute Mile
= 1760 Yds = 1,6093 km deles i 8 Furlongs à
10 Chains à 4 Rods. 1 League = 3 Miles.
1 Sea ell. Nautical Mile (Sømil) = 1/60
af en Middel-Meridiangrad = 1852 m. b)
Flademaal. 1 Acre = 4,840 Yds2 - 0,4047 ha.
1 Mile of Land, Square Mile (Kv.-Mil) = 640
Acres = 2,59 km2, c) Hulmaal. Enheden er
1 Imperial Gallon = 4 Quarts = 8 Pints =
32 Gills = 4,54358 l. 1) Korn og andre
tørre Varer: 1 Imperial-Quarter
(Qr) = 8 Bushels = 32 Pecks = 64 Gallons =
2,90789 hl. 1 Last = 10 Qrs. 2) Flydende
Varer undtagen Øl: 1 Tun = 2 Pipes
(ell. Butts) = 3 Puncheons = 4 Hogsheads =
6 Tierces = 14 Runlets = 252 Gallons. 3) Øl:
1 Tun = 2 Butts = 3 Puncheons = 4 Hogsheads
= 6 Barrels = 12 Kilderkins = 24 Firkins =
216 Gallons.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
