Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Litteratur - England. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes Douglas Jerrold’s morsomme og
interessante Black eyed Susan, samt Arbejder
af George Colman junior,
Reynolds o. a. I Slutn. af 19. Aarh. skrev Oscar
Wilde sine talentfulde Trivial comedies for
serious people (Lady Wendermere’s Fan, The
Importance of being Earnest etc.); senere er
fulgt Bernard Shaw’s vittigt paradoksale
Candide, The Devil’s Disciple, Cæsar and
Cleopatra etc. Den irske litterære Bevægelse har
ogsaa skabt et irsk Teater, der har opført
Dramaer af Bevægelsens første Mand W. B. Yeats;
om dem alle synes dog at gælde, at de snarere
er lyriske Fortællinger end egl. Drama; de
betydeligste er The Countess Cathleen og
Shadowy Waters.
(Litt.: Her anføres kun de vigtigste af de
Arbejder, der behandler hele Litteraturhistorien
ell. dog større Perioder; Specialarbejder maa
søges under de paagældende Artikler.
Stopford Brooke, History of English Literature
I-II [til Alfred; 1892]; Wülker, »Grundriss
zur Geschichte der anglosächsischen Literatur«
[1885]; W. P. Ker, English Literature
Mediæval [Home university Library]; Lounsbury,
Studies in Chaucer, I-III [1892]; ten
Brinck, »Geschichte der englischen
Literatur«, I-II [indtil Reformationen]; I. M.
Robertson, Elizabethan literature [Home
University Library]; Saintsbury, History of
Elizabethan Literature [1560-1665]; Ward,
History of English Dramatic Literature to the
Death of Queen Anne, I-II; J. A. Symonds,
Shakespeare’s Predecessors; T. Lundbech,
»Det eng. Drama før Shakespeare«; C.
Kalisch, »Shakespeare’s yngre Samtidige og
Efterfølgere«; K. Mantzius, »Eng. Teaterforhold
i Shakespearetiden«; Jusserand, Le Roman
au temps de Shakespeare; Ed. Gosse,
Jacobean Poets; Samme, History of XVIII
Century Literature [1660-1780]; Henry A.
Beers, History of Romanticism in the XVIII
Century, Samme, History of Romanticism in
the XIX Century; Phelps, English Romantic
Movement; Leslie Stephens, English
Literature and Society in the XVIII Century;
Hancock, The French Revolution and the English
Poets; Dowden, The French Revolution and
English Literature; Saintsbury, History of
English Literature of the XIX Century [1780-
1895]; Brandes, »Naturalismen i E.«;
Stedman, Victorian Poets; Chesterton,
Victorian Literature [Home University Library];
Hugh Walker, Literature of the Victorian
Era.; Louis Cazamian, Le Roman social
en Angleterre [1830-50]. - Samlede
Behandlinger: The Cambridge History of English
Literature I-XIV; H. Taine, Histoire de la
littérature anglaise I-IV (overs. af H.
Vodskov]; Ad. Hansen, »Den eng. Litt.’s
Historie«; G. H. Muir, English Literature Modern
[fra Renaissancen, Home University Library];
Saintsbury, A Short History of English
Literature; Ed. Gosse, A Short History of the
English Literature [fra Chaucer]; Garnett &
Gosse, English Literature, an illustrated
Record, I-IV; Walter Raleigh, The English
Novel; Saintsbury, A History of English
Prosey from the XII Century to the present
day I-III. En Mængde Enkeltbiografier
findes i de to Serier: English Men of Letters og
Great Writers).
I. O.
Kunst.
Arkitektur. E.’s Bygningskunst har
aldrig været stilskabende; den har modtaget de
paa Fastlandet udviklede Stilarter, men takket
være den geogr. Isolerthed har den i Reglen
kunnet give dem et eng. Særpræg, som, især for
de senere Aarh.’s Vedk., ses at stemme med
Nationens Karakter.
Efter Stenalderens Monumenter, Stonehenge,
Dolmen og Cromlech, der i E. udmærker sig
ved Størrelse og omhyggelige Anlæg, var Træet
gennem mange Aarh. det eneste Byggemateriale.
Vel er der fra Romertiden bevaret mange
Ruiner af Stenbygninger, især Villaer (med
Mosaikgulve), men endnu de irske Munke byggede
Trækirker i Opus Scoticum ell. Mos Scotorum.
Rester af en saadan Stavkirke er bevaret i
Greenstead (smlg. Stavkirker). Den
romanske Stenarkitektur deles efter Hovedperioderne
før og efter 1066 i angelsaksisk og normannisk
Stil, den første kun bevaret i ret sparsomme
Levninger, men vistnok en Del beslægtet med
de ejendommelige irske Bygningsformer; den
sidste bestemmende for de ældste eng.
Storkirker. Karakteristisk for engelsk-normanniske
Katedraler er den overordentlige Længde; især
de treskibede, ofte med mange Smaa-Apsider
udstyrede Korpartier over kolossale Krypter er
meget langstrakte for at give Plads for den
talrige Gejstlighed. Eksteriøret bestemmes i
Reglen af et mægtigt, firkantet Korsskæringstaarn,
medens de ret enkle, oftest under Gotikken
ombyggede Façader flankeres af Taarne. I det
Indre, der i de ældste Bygninger har haft
Træloft, men senere overhvælvedes, virker de svære
Arkadepiller, vekslende runde og firkantede ell.
stundom alle runde. Bygningernes massive
Tyngde fremhæves af de baade i det ydre og
det indre stærkt markerede Horisontalled;
Taarne afsluttes jævnligt af Tindekrans uden Spir,
og selv om Enkelthederne kan være rige, er de
i Reglen strenge og geometriske. Bæltegesimser
og Bueprofiler brydes i Siksak ell. Roll-Billets
og smykkes af Tunger, Kugler e. l. Motiver, og
den typiske normanniske Kapitælform er Folde-
ell. Pibekapitælet. En af Stilens ældste
Bygninger er St John’s Kapel i Londons Tower, fra
selve Vilhelm Erobrerens Tid, og de ældste Dele
af Canterbury-Domen. Katedralerne i St Albans
og Gloucester tilhører endnu 11. Aarh.,
Durham, Rochester, Ely, Chichester, Peterborough,
Lichfield og talrige andre Værker 12. Aarh.
Mange af den normanniske Stils
Ejendommeligheder toges i Arv af den eng. Gotik, der ofte
havde til Opgave at fuldføre ell. omforme de
ældre Bygninger. En fr. Mester indførte efter
1174 gotiske Elementer i Canterbury, men trods
al fr. Paavirkning er den eng. Gotik dog
mærkelig selvstændig. Man fastholdt de uhyre,
langstrakte Planer, og man foretrak efterhaanden
mere og mere den lige Korafslutning, omend
man hertil kunde føje et halvt selvstændigt
Mariakapel (Lady-Chapel). Ligesom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
