Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enhedspatron forener i eet Hylster Skarp, Ladning og Tændmiddel - Enhedstryk vil sige Tryk (Trykaccent, ekspiratorisk Accent), anvendt for at samle det, som begrebsmæssigt hører sammen - Enhjørning, se Sagndyr. - Enhjørning ell. Enhorn (Monoceros), et paa begge Sider af Ækvator mellem den store og lille Hund liggende Stjernebillede - Enhovede, se Heste. - Enhuber, Karl, tysk Genremaler, (1811-1867) - Enhydra (Havodder), se Odder, - Enhydros kaldes hule og delvis vandfyldte Kalcedoner - Enif, Stjernen *epsilon* i Pegasus. - Eni Gel, se Ingul. - Enighedsformlen, se Konkordieformlen. - Enipeus (nu Tschanarli), Flod i Thessalien, udspringer paa Othrys - Enjambement, i den fr. Metrik Udtryk for den »Overskridning« fra den ene Verslinie til den følgende - enkadrere (af fr. encadrer), indramme - Enkantis, Svulst af Taarekarunkelen, optræder som Regel sammen med Konjunktivallidelser af betændelsesagtig Natur. - enkaustere (gr.), gennemtrænge noget med Voks, Fedt e. l. - Enkaustik (af gr., Indbrænden), i Oldtiden Betegnelse for den Kunst at overtrække Skrivetavler med smeltet Voks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Patroner for de større Kalibre er delt. I Skibene
bruges E. indtil 15 cm Kaliber.
C. Q.
Enhedstryk vil sige Tryk (Trykaccent,
ekspiratorisk Accent), anvendt for under eet at samle
det, som begrebsmæssigt hører sammen. Ved at
anvende ligeligt Tryk skilles i mange Tilfælde
Begreberne ud fra hinanden som i »alle mulige
Forbindelser« ell. »en stor politisk Fejl«;
lægger man derimod stærkere Tryk henh. paa
mulige og stor end paa alle og politisk,
samler man alle-mulige ell. storpolitisk til eet
Begreb; smlg. ogsaa under Haanden og
underhaanden, hver anden (= enhver øvrig) og
hveranden (= Nr. 2, 4, 6 o. s. v.), det er godt gjort
og det er godtgjort. Den gængse Stavemaade
giver ikke altid Udtryk for denne accentuerelle
Sammenfatning. E. viser sig hyppigt ved, at
sidste Stavelse (sidste Led) i et Ord faar Tryk,
saaledes i Stednavne som Frederiksberg,
Frederiksborg, Kjøbenhavn, i sammensatte Navne som
Ane Marie, Bille Brahe, i Ord, hvis enkelte
Bestanddele ikke føles særskilt, som Ruskomsnusk,
Basseralle, Fastelavn, og selv i nogle
Sammensætninger, hvor man endnu føler de enkelte
Led, som Sydvest, Spilleværk, Pebermynte;
saaledes ogsaa i Ordforbindelser som et Par Kroner,
en Times Tid, en Mils Vej, Nummer syv,
Kongens Foged, Guds Fred.
O. Jsp.
Enhjørning, se Sagndyr.
Enhjørning ell. Enhorn (Monoceros), et
paa begge Sider af Ækvator mellem den store
og lille Hund liggende Stjernebillede, der efter
Backhouse indeholder 146 for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf den klareste er af 4.
Størrelse. Flint har fundet, at Stjernen U A 82,
der har en aarlig Egenbevægelse af 0,2", har en
Afstand af 13 Lysaar. Af de mange
Dobbeltstjerner, som findes i dette Stjernebillede, mærkes
følgende: 4, tredobbelt (6., 10. og 11. Størrelse) i
Afstandene fra Hovedstjernen af 3" og 9" (den
nærmeste er fundet af Burnham, den anden af
Knott). 8 (5. og 7. Størrelse), Hovedstjernen gul,
Ledsageren blaa, i 14" Afstand. 11 er
firdobbelt, de tre Stjerner er fundne af Herschel 1781
(Størrelse 5, 6 og 6) i Afstandene 7" og 2" fra
den klareste; den 4. af 12. Størrelse fandt
Burnham i 26" Afstand. Spektret af
Hovedstjernen er fundet variabelt som ved β Lyrae.
15 er firdobbelt (6., 9. og 11. Størrelse) i
Afstandene 3", 17", 40" fra den klareste, der staar
i en let opløselig Stjerneklynge og er omgivet
af et Taagehylle. Lige ved denne tredobbelte
Stjerne staar der fl. Par til, men disse er
svagere. Af foranderlige Stjerner i E. kendes
hidtil 16; deraf er RU og RW Algolstjerne og T
Blinkstjerne med en Periode paa henh. 1,91, 0,90
og 27 Dage. Af Stjerneklynger findes fl. for
det blotte Øje synlige samt den omtr. midt
imellem Sirius og Procyon liggende, der blev
fundet af Messier 5. Apr. 1772, og som
indeholder en hel Del Stjerner fra 12. til 16. Størrelse,
deriblandt en rød; Stjerneklyngen er
fotograferet af Roberts 1893, og han fandt i Modsætning
til John Herschel’s Beskrivelse, at den ikke er
meget rig paa Stjerner. Stjernetaagerne i E.
er alle teleskopiske og ganske svage.
J. Fr. S.
Enhovede, se Heste.
Enhuber [’e.nhu.bər], Karl, tysk
Genremaler, f. 16. Decbr 1811 i Hof (Oberfranken), d.
6. Juli 1867 i München. Han kom 1832 paa
Münchens Akademi og fandt snart sit Speciale
i det humoristiske Genrebillede. Bekendte
Billeder (mange i offentlige tyske Samlinger):
»Billedskæreren« (1840), »Münchensk Borgergardist«
(1844), »Det afbrudte Kortspil« (1858) og særlig
de graat i graat udførte Billeder af schwabisk
Folkeliv efter M. Meyr’s »Erzählungen aus dem
Ries«.
A. Hk.
Enhydra (Havodder), se Odder.
Enhydros kaldes hule og delvis vandfyldte
Kalcedoner: de er dannede i Hulrum i
vulkanske Bjergarter, hvor Kalcedonen er afsat
som en indvendig Beklædning af Hulrummet og
efterhaanden er blevet til et sammenhængende,
uigennemtrængeligt Hylster om det indesluttede
Vand. Saadanne vandfyldte Kalcedoner er dog
temmelig sjældne.
(N. V. U.). O. B. B.
Enif, Stjernen ε i Pegasus.
Eni Gel, se Ingul.
Enighedsformlen, se
Konkordieformlen.
Enipeus [-pæ^us] (nu Tschanarli), Flod i
Thessalien, udspringer paa Othrys, optager ved
Farsalos Bifloden Apidanos (nu Fersalitiko) og
løber ud i Peneios (nu Salambrias).
C. B.
Enjambement [aŋsjaŋbə’maŋ, fr. ãзã.b’mã],
i den fr. Metrik Udtryk for den »Overskridning«
fra den ene Verslinie til den følgende, hvorved
Ord, der efter deres Indhold i Sætningen hører
saa nøje sammen, at en Pause mellem dem er
unaturlig, kommer til at fordeles paa to
Verslinier. Versarterne er ulige ogsaa i den
Henseende, at nogle stærkere end andre kræver
en Pause ved Versliniens Slutn., og derfor er
E. mere tilladeligt i nogle Versformer end i
andre. Ved de Versarter, der, som den
femfodede Jambe, ikke bestemt kræver en Pause
ved Liniens Slutning, gør Mode o. l. sig i høj
Grad gældende m. H. t. Hyppigheden af E.,
saaledes undgik man i det ældre elisabethanske
Drama E. næsten pedantisk, medens det i
Shakespeare’s seneste Periode blev anvendt i større
og større Udstrækning; engelske Metrikere
benytter alm. Udtrykket run-on verse som
Modsætning til end-stopped verse. De fr.
Romantikere og senere især Paul Verlaine anvendte
E. i stort Omfang i bevidst Trods mod Boileau’s
Dogme om dets Utilladelighed.
O. Jsp.
enkadrere [aŋ-] (af fr. encadrer), indramme;
i Militærsproget siges en Afdeling at være
enkadreret, naar den optræder som Led i en
større Kamplinie, støttet paa begge Fløje af
andre Afdelinger.
B. P. B.
Enkantis, Svulst af Taarekarunkelen,
optræder som Regel sammen med
Konjunktivallidelser af betændelsesagtig Natur.
E. A. T.
enkaustere [-ka^u-] (gr.), gennemtrænge noget
med Voks, Fedt e. l. Bruges især som
Betegnelse for den Fremgangsmaade til at gøre
Gipsafstøbninger i Stand til at taale Afvaskning, der
bestaar i at imprægnere dem med Stearin ell.
Parafin. Se nærmere Gips.
K. M.
Enkaustik [-ka^u-] (af gr. ἔγκαυσις,
Indbrænden), i Oldtiden Betegnelse for den Kunst at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
