Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enkaustik (af gr., Indbrænden), i Oldtiden Betegnelse for den Kunst at overtrække Skrivetavler med smeltet Voks - Enke er efter dansk Ret fuldmyndig uden Hensyn til Alder, medmindre der af Øvrigheden er beskikket hende en Lavværge - Enkedronning. En afdød regerende Konges, af ret og lovligt Ægteskab efterladte Hustru - Enkeforsørgelse, se Pension. - Enkekasser er i Danmark oprettede saavel ved Statens som ved privat Initiativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overtrække Skrivetavler med smeltet Voks;
endvidere for en af Grækerne og Romerne benyttet
malerisk Fremgangsmaade, der benyttede Voks
i smeltet Tilstand som Bindemiddel,
enkaustisk, indbrændt, malet med Voksfarver. Se
Voksmaleri.
A. Hk.
Enke er efter dansk Ret fuldmyndig uden
Hensyn til Alder, medmindre der af Øvrigheden
er beskikket hende en Lavværge, i hvilket
Tilfælde hun er stillet over for denne nærmest
som en Mindreaarig over for sin Kurator. -
En E. kan hensidde i uskiftet Bo med sine og
den afdøde Mands Fællesbørn, myndige og
umyndige, naar Manden ved en testamentarisk
Bestemmelse har tillagt hende en saadan Ret;
er ingen saadan Bestemmelse truffet, kan hun
af Øvrigheden faa Tilladelse til at hensidde i
uskiftet Bo med de umyndige Fællesbørn, naar
hun ved paalidelige Attester godtgør, at hun
er en huslig og forstandig Kvinde. Til at
hensidde i uskiftet Bo med umyndige Stifbørn
kræves altid særlig Tilladelse. Enken maa skifte
med Børnene, hvis hun vil indgaa nyt Ægteskab.
- En E. har samme Forældremagt over
umyndige Børn som ellers Faderen og er ifølge Lov
Nr 133 af 27. Maj 1908 født Værge for sit
Ægtebarn. - En E. maa ikke gifte sig paa ny
før 1 Aar efter Mandens Død, medmindre hun
henhører til »Bønder og andre Almuefolk, hvis
Vilkaar og Tilstand ikke tillader dem længere
at hensidde i ugift Stand«, i hvilket Fald hun
kan gifte sig paa ny efter 3 Maaneders Forløb,
for saa vidt der haves Vished for, at hun ikke
er frugtsommelig ved sin afdøde Mand. - En
E. kan fortsætte sin afdøde Mands Forretning
paa hans Borgerskab, indtil hun indgaar nyt
Ægteskab, og har Ret til at benytte hans
Firmanavn uforandret. - E. har Adgang til selv
at faa Næringsbevis. - Om E.’s Adgang til at
faa Hjælp af det Offentlige til deres Børn, se
Enkeloven.
E. T.
Ogsaa efter norsk Ret er en E.
fuldmyndig uanset Alder; hendes Myndighed
indskrænkes ikke engang derved, at der efter hendes
eget Ønske maatte være beskikket hende en
Lavværge. E. af Husmands- og Arbejderklassen
har uden videre Ret til at sidde i uskiftet Bo
med fælles Børn, Børnebørn og fjernere
Livsarvinger under 25 Aar. Andre E. maa have
Amtmandens Bevilling dertil, og denne er
betinget af paalidelige Vidnesbyrd om, at Vedk.
er en forstandig og huslig Kvinde; ogsaa til at
sidde i uskiftet Bo med Stifbørn under 18 Aar
kan E. faa Bevilling, L. 30. Juli 1851. E. har
ikke Lov til at gifte sig paa ny inden 9
Maaneder efter Mandens Død, hvis ikke en Læge
ell. Jordemoder bevidner, at Vedk. ikke er
svanger, ell. Svangerskab p. Gr. a. hendes
Alder maa anses udelukket.
K. Ø.
Enkedronning. En afdød regerende Konges,
af ret og lovligt - ikke morganatisk -
Ægteskab efterladte Hustru fører Titel af E. og
nyder ikke blot Apanage af Staten, men
tillige næst efter Kongen og Dronningen særlig
Beskyttelse mod personlig Overlast og
Forhaanelser, ligesom der tilkommer hende særlige
Æresbevisninger. Er der paa een Gang fl. E.,
har den sidst afdøde Konges Enke Præcedensen.
Det ses let, at i Lande med kvindelig
Arvefølge, som f. Eks. England, Spanien, Holland,
o. s. v., kan en Dronning være Dronningenke
uden at være E.
(C. V. N.). K. B.
Enkeforsørgelse, se Pension.
Enkekasser er i Danmark oprettede saavel
ved Statens som ved privat Initiativ. 1707
oprettedes den første E. for Landmilitæretaten
under Statens Garanti for Kassens Forpligtelser,
og 1740 udvidedes denne til at give Adgang for
alle Stænder. 1775 oprettedes »den alm. E.«,
i hvilken det 1788 blev paalagt Embedsmændene
som Pligt at gøre Indskud. Samtidig med den
alm. E.’s Oprettelte ophørte den tidligere E. at
optage ny Medlemmer. Den alm. E. har ikke
modtaget ny Indskud siden 31. Aug. 1845, da
Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842
traadte i dens Sted. Begge de fornævnte E. har bragt
Statskassen store Tab. En E. for Professorers
Enker ved Kbhvn’s Univ. oprettedes 1767 ved
en frivillig Overenskomst mellem de daværende
professores consistoriales, og Fundatsen for
samme opnaaede 5. Juni s. A. kgl. Stadfæstelse.
Stor Bet. for Præstestanden har de gejstlige E.
Ved Fundats 13. Jan. 1736 oprettedes en gejstlig
og verdslig E. for Nørrejylland, der imidlertid
atter hævedes ved L. 11. Marts 1851, og den ene
Halvdel af dens overskydende Midler fordeltes
mellem de for hvert af Nørrejyllands 4 Stifter
oprettede gejstlige E., saaledes at det hver
Kasse tilfaldende Beløb er bevaret som en
særskilt Kapital, hvis Rente aarlig af Stiftets
Landemode uddeles som Pensionstillæg til de mest
værdige og trængende Enker efter Gejstlige i
Stiftet. Inden for de enkelte Stifter - ogsaa
paa Øerne - bestaar der dernæst E., hvis
Indtægter bestaar af de Indskud, til hvilke Stiftets
Præster er forpligtede, og de milde Gaver, der
tillægges dem, samt visse Bøder, der
administrativt kan paalægges Præsterne. Hver E. har sin
kgl. konfirmerede Fundats med til Dels
afvigende Regler om Forpligtelsen til at indtræde i
samme, Indskuddenes Størrelse, Kassernes
Styrelsesmaade m. v. Af Overskuddet af Lolland
Falsters Stifts E. kan der gives Understøttelser
til fattige faderløse Præstedøtre. I Aarhus Stift
kan der ligeledes af E. ydes Understøttelser til
fattige, forældreløse Præstebørn i Stiftet.
Foruden E. bestaar der i de enkelte Stifter
Hjælpeenkekasser, hvis Formaal er saa vidt muligt at
erstatte Enkerne det Tab, de maatte lide ved,
at der, naar der paa et Kald findes fl. end een
Enke, i Henhold til D. L. 2-13-10 dog kun skal
svares enkelt Enkepension, som bliver at dele
imellem dem efter deres Vilkaar. Denne
Bestemmelse er ikke ophævet ved L. om
Folkekirkens Præsters Lønningsforhold af 14. Marts
1913. De gejstlige E. og Hjælpeenkekasser er
offentlige Stiftelser, hvis Midler frugtbargøres
som andre offentlige Midler. Foruden de
fornævnte findes der en stor Mængde E. for
Korporationer og Foreninger o. a., hvis Forhold er
afhængige af de for hver især gældende Love
og Vedtægter.
O. D.
Ogsaa i Norge er der baade ved Statens
og ved privat Initiativ oprettet E. 1814 bestod
den for begge Riger fælles, alm. E. Denne
Kasses Fonds blev i Henhold til Konventionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
