Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ensian, se Gentiana. - Ensianfamilien (Bitterbladfamilien,Gentianaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Snokronedes Orden - Ensianrod, se Gentianrod. - ensidig Skylderklæring er efter nyere da. retsv. Sprogbrug en Skylderklæring, der ikke er et Løfte - ensidigt Skyldforhold (ell. Obligationsforhold) - Ensilage, se Presfoder. - Ensival, By i Kongeriget Belgien, Prov. Liége, ligger 3 km SV. f. Verviers ved venstre Bred af Vesdre - Enskinnebaner kaldes alle de Jernbaner, hvor Køretøjerne bæres af een Skinne, oftest i Køretøjernes Midterplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ensian, se Gentiana.
Ensianfamilien (Bitterbladfamilien,
norsk Søterodfamilien, Gentianaceæ),
tokimbladede og helkronede Planter af
Snokronedes Orden, de fleste en- ell. fleraarige,
glatte Urter med modsatte og meget sjælden
indskaarne Blade (kun Bukkeblad og de med
den beslægtede har spredte Blade). Nogle
Slægter er Saprofytter. Alle, med Undtagelse af
Bukkebladgruppen, har bikollaterale Karstrenge.
Mælkesaft findes ikke, derimod Bitterstoffer
(Gentianin), især i Rødderne og Rodstokken.
Blomsterstanden er oftest en gaffelgrenet Kvast,
der ender med Svikler, og Blomsterne er
regelmæssige med 4 ell. 5 Bæger-, Kron- og
Støvblade og 2 Frugtblade; Kronen, der hyppig er
klokke- ell. tragtformet, er i Knoplejet snoet til
højre (undtagen Bukkeblad). Bestøvningen
foregaar hos de fleste ved Insekters Hjælp. Den
enrummede Frugtknude har talrige Æg paa
vægstillede Ægstole. Frugten er en Kapsel, der
aabner sig med to Klapper; Frøene har en stor
Frøhvide. - E. tæller omkr. 750 Arter, der
forekommer over hele Jorden; mange tilhører
den alpine og arktiske Flora. Saavel
Steppeplanter som Sandstrandsplanter, Sumpplanter,
Vandplanter og Skovplanter træffes inden for
E. De bitre Stoffer gør en Del Arter med.
anvendelige. Andre er Prydplanter.
A. M.
Ensianrod, se Gentianrod.
ensidig Skylderklæring er efter nyere da.
retsv. Sprogbrug en Skylderklæring, der ikke
er et Løfte. Da Løftet bestemmes som en
Skylderklæring, der af den Erklærende er afgivet og
rettet til en anden og paa denne Maade kommet
til den andens Kundskab, er e. S. en Erklæring,
der enten slet ikke er kommet til Adressatens
Kundskab ell. vel er kommet til Adressatens
Kundskab, men ikke ved den Erklærendes
Foranstaltning. Som Eksempel kan nævnes en
Skylderklæring i et Brev, der gaar tabt undervejs,
ell. en Skylderklæring, som er nedskrevet og
uden den Erklærendes Vidende og Villie bragt
til Adressaten. En e. S. har i Alm. ingen
Retsvirkning, saa længe den Paagældende lever. Ved
ensidige Erklæringer kan man overhovedet ikke
binde sig selv, derfor hverken forpligte sig ell.
overdrage ell. opgive sine Rettigheder. Den,
der har udstedt en e. S., skylder altsaa intet.
En e. S. kan derimod faa Bet., efter at den, der
har afgivet den, er død, nemlig hvis den
opfylder Testamentsbetingelserne. I visse
Undtagelsestilfælde kan en e. S. dog blive forpligtende.
Saaledes bindes den, der tegner Accept paa en
Veksel, straks, selv om ingen ved noget derom.
Og den, der har udstedt et
Ihændehavergældsbrev, men ikke udgivet det, vil blive forpligtet,
hvis det af en Uberettiget overdrages til en
Person, der er i god Tro. Det samme gælder
om Veksler og Konossementer, hvis Erhververen
har sin Adkomst formelt i Orden.
Henry Ussing.
ensidigt Skyldforhold (ell.
Obligationsforhold) betegner Modsætningen til gensidigt,
men bruges i øvrigt i noget vekslende Bet. Den
nærmestliggende og mest logiske Bet. af e. S.
er et Skyldforhold, hvor kun den ene Part er
forpligtet. Alle andre Skyldforhold kaldes da
gensidige. Eksempler paa e. S. bliver da de
Forhold, der stiftes ved Udlaan af Penge ell.
lign., ved et Gaveløfte ell. ved en ulovlig
Handling, der paadrager Erstatningspligt.
Ikke sjældent tages e. S. dog i anden Bet.
Grunden hertil er, at Benævnelsen »gensidige
Skyldforhold« oftest bruges ikke om alle
Skyldforhold, hvor begge Parter er forpligtet, men
kun om saadanne Forhold, hvor de to Parters
Pligter forholder sig til hinanden som
Vederlag, idet det, den ene Part skal yde, opfattes
som Vederlag for det, den anden yder.
Eksempler herpaa er det Forhold, der stiftes ved
en Købekontrakt ell. Tyendekontrakt. Ud fra
denne Sprogbrug kommer man til at kalde alle
andre Skyldforhold ensidige, altsaa ogsaa
Forhold som Laan til Brug ell. vederlagsfri
Forvaring, hvor begge Parter har ell. kan have
Pligter, der blot ikke er »Vederlag«.
For at undgaa denne Tvetydighed gaar man
ofte den Vej at kalde Forhold som de nys
nævnte »ufuldkomment gensidige«, medens e. S.
begrænses til den snævrere, først omtalte Bet.
Man faar saaledes en Tredeling.
Medens gensidige Skyldforhold i Alm. stiftes
ved Kontrakt, kan e. S. ogsaa stiftes ved
ensidet Retshandel (Løfte), idet Accept her ofte
er unødvendig, og paa de mange andre Maader,
hvorpaa Skyldforhold stiftes, saasom ved
Retsbrud. Et gensidigt Skyldforhold kan endelig
blive omdannet til et e. S. derved, at den ene
Part opfylder sin Pligt, saaledes f. Eks. naar
en Mand sælger og leverer Varer paa Kredit.
Sondringen mellem e. S. og gensidige
Skyldforhold har, som det vil ses, væsentlig Bet. ved
Kontrakter, og i Udlandet opstiller man gerne
i St f. denne Sondring en Inddeling af
Kontrakterne i ensidige og gensidige (contractus
unilaterales, c. bilaterales), ell. i tre Grupper,
idet de gensidige deles i fuldkomment og
ufuldkomment gensidige (bilaterales æquales,
inæquales).
Henry Ussing.
Ensilage [aŋsi’la.sjə, fr. ãsi’la.з], se
Presfoder.
Ensival [ãsi’val], By i Kongeriget Belgien,
Prov. Liège, ligger 3 km SV. f. Verviers ved
venstre Bred af Vesdre og ved Jernbanen Liège
-Verviers og har Klædeindustri. (1912) 6952
Indb.
G. Ht.
Enskinnebaner kaldes alle de Jernbaner,
hvor de paa dem løbende Køretøjer bæres af
een Skinne, Bære- ell. Køreskinnen, der oftest
er anbragt i Køretøjernes Midterplan.
Fremkomsten af disse Baner skyldes navnlig Ønsket
om at opnaa mindre Bevægelsesmodstand end
ved de alm., toskinnede Jernbaner, hvilket
navnlig, p. Gr. a. det lettere Løb af Køretøjernes
Hjul paa Skinnerne, opnaas ved Passage
gennem Sporkurver, men desuden muliggør E. en
Simplificering af Banelegemet og ofte en
Indskrænkning af det til Banelinien nødvendige
Areals Størrelse, hvad der f. Eks. har Bet. hvor
det drejer sig om Anlæg af billige Smaabaner i
stærkt kuperet Terrain ell. af Baner, der skal
føres over kostbare Grundarealer, som f. Eks.
By- og Forstadsbaner; hertil kommer, at
Kørehastigheden kan forøges endog ret betydeligt,
uden at det gaar ud over Sikkerheden. E. er
allerede 1821 bragte i Forslag af den eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
