Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enskinnebaner kaldes alle de Jernbaner, hvor Køretøjerne bæres af een Skinne, oftest i Køretøjernes Midterplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forslag, Behr fremkom med til en
Hurtigbane mellem Liverpool og Manchester; den
væsentligste Forskel bestaar deri, at Behr foruden
Køreskinnen anvender 4 Styreskinner, 2 over
hinanden paa hver Side af Bærebukkene; 1888
udførtes en Forsøgsstrækning paa 16 km i
Irland, og senere en saadan, 4,8 km lang, paa
Udstillingen i Bryssel 1897, paa hvilken der
paa lige Bane opnaaedes en Kørehastighed af
135 km pr Time, uden at der var forbundet
Ubehageligheder dermed for Passagererne. Ved
Lehmann’s Anordning er de vandrette
Styrehjul anbragte oppe paa Vognenes Tag, paa hver
Side af den fælles Styreskinne, der er befæstiget
til en Række Rammer, som omslutter Banens
Tværprofil; Bærehjulene er helt anbragte under
Vognkassen. En Forsøgsstrækning efter dette
System er prøvet i New York, og der har
været stillet Forslag om en Bane efter Systemet
fra Nizza til Monte Carlo. Af andre Systemer
ian nævnes Meigs’ hvor alle Hjulene er
lejrede under Vognkassen i 2 Bogier, Bærehjulene
anbragte under 45°, et paa hver Side af Midten,
og Styrehjulene oven over disse, Cook’s, hvor
baade Køre- og Støttehjul findes ved Vognenes
ene Side (en Model fandtes paa
Verdensudstillingen i Chicago 1893), Dietrich’s, hvor
Vognene er ophængte i en særlig lille Vogn,
der løber paa et Spor, anbragt oven paa
Udliggerne af en Række bærende Jern-Gittersøjler,
medens de gennem vandrette Lederuller
forneden paa Vognkassen støtter mod den paa
Søjlerne direkte befæstigede Ledeskinne, samt
Enos’ System, der minder meget om de
rigtige Hængebaner, og hvor Vognkassen er
ophængt under Bæreskinnen i en Hængebøjle, der
forneden styres ved to skraatstillede Lederuller.
De virkelige E. er enten
Hængebaner med Bæreskinnen liggende over ell.
Gyroskopbaner med denne liggende under
Køretøjerne; begge Arter besidder fl. Fordele
fremfor de uegentlige E. og de alm. toskinnede
Jernbaner. Saaledes er f. Eks. Hjulslid og
Skinneslid mindre, hvilket har sin Aarsag deri, at
den rullende Modstand er mindre og mere
konstant; dette gælder især Kørsel gennem
Sporkurver, hvor Bærehjulenes konkave Løbeflade
ikke glider, som ved de alm. Jernbaner, men
foretager en rullende Bevægelse paa det
stærkere hvælvede Skinnehoved, tværs paa Skinnen,
naar Køretøjet svinger frit ud af sin lodrette
Stilling; paa Grund heraf behøver Skinnens
Hældning i Kurver ikke at være saa nøjagtig;
endvidere kan Radius for Sporkurverne gøres
mindre, og Stigninger og Fald kan bedre slutte
sig til Terrainets Form; heraf følger atter, at
Anlægsudgifterne kan formindskes. Medens
Skinneoverhøjden i Kurver ved toskinnede
Jernbaner kun tillader en ganske bestemt
Skraastilling af Køretøjerne, kan disse ved de
virkelige E. indstille sig frit og nøjagtigt, svarende
til Kurven og Hastigheden, hvilket giver en mere
sikker og behagelig Kørsel. Hjulene er altid
forsynede med Styrekrans (Flange) paa hver
Side for at hindre Sporafløb. Af udførte
Hængebaner skal »Elberfeld-Barmen
Schwebebahn«, der er den første offentlige Hængebane
for Persontrafik, omtales lidt nærmere. Den kan
betragtes som en særlig Art Højbane (elevated
railroads) og var i det opr. Udkast af Langen
tænkt bygget som en toskinnet Hængebane, men
blev efter Forsøg paa en Prøvestrækning ved Deutz
udført som virkelig E. Banen, der er
dobbeltsporet og 13,3 km lang, er bygget 1898-1903 og
forbinder Byerne Vohwinkel, Elberfeld, Barmen
og Rittershausen med hinanden. Den er for
største Delen ført umiddelbart over Floden
Wupper (se Fig. 2), kun paa en Længde af
omtr. 3 km fra Sonnborn til Vohwinkel følger
den Hovedgaden. Paa fri Bane har den
Kurver med indtil 75 m mindste Radius, medens
Kurveradius ved Ud- og Indkørslerne til
Stationerne gaar ned til 30 m og ved Sidespor
endogsaa til 8 m; den største Stigning er 27 ‰,
paa Tilslutningssporene ved Endestationernes
Sløjfer 45 ‰; paa Stationerne er Skinnerne
som Regel lagte vandrette paa c. 50 m Længde.
Der findes 20 Stationer og Holdepladser med fra
300 til 1000 m’s Afstand. Banens Konstruktion
tillader en Udslagsvinkel af Vognene paa 15°,
svarende til en Hastighed af 55 km pr Time i
Kurver med 90 m Radius. Den
koncessionsmæssige Maksimalhastighed var 30 km pr Time,
men er senere forhøjet til 40 km pr Time,
saaledes at Gennemsnitshastigheden er 24 à 30
km pr Time, hvorved hele Strækningen kan
tilbagelægges paa 30 Minutter, Stationsopholdene
iberegnede. Den Jernkonstruktion, der bærer de
to Spor (Skinner), hviler paa Jernstøtter,
byggede som Gittermaster, der er bevægeligt
forbundne med Understøtningerne gennem et Led,
saaledes at de kan følge Længdebevægelserne i
Konstruktionen; Afstanden mellem Støtterne er
fra 21 til 33 m; men for hver c. 200 m findes dog
et fast Fag, beregnet paa at optage de virkende
Længdekræfter, ligesom der her er anordnet
Indretninger til Optagelse af
Længdevariationerne formedelst Varmepaavirkninger. Hver
Vogn er ophængt i to tohjulede Bogier, hvis
Centerafstand er 8 m; Hjuldiametren er 0,9 m;
det ene Hjul i hver Bogie drives gennem
Tandhjulsudveksling af en Elektromotor paa 36 HK;
da samtlige Vogne i et Tog er forsynede med
Motorer, nyttiggøres den halve Togvægt til
Trækkekraft. Den elektriske Strøm, der
anvendes, er Jævnstrøm paa 550 Volt Spænding
og tilføres Motorerne gennem en paa
Jernkonstruktionen anbragt, isoleret Skinnestreng og
en elastisk Strømaftager paa Bogierne;
Strømforbruget er gennemsnitligt 700 Watttimer pr
km. Bogiernes Stel, der har Form som en Krog,
og som er forsynet med Stoppeknaster, der
begrænser Vognens Svingningsudslag, slutter saa
tæt om Skinnen og dennes bærende Drager,
at der kun er 7 mm Spillerum; dette Forhold
i Forbindelse med de høje Hjulflanger
umuliggør Sporafløb, og saafremt der sker Brud paa
Aksler ell. Hjul, bliver Vognen hængende i
Stellet. Vognene, der fører 2 Klasser, rummer
hver 50 Personer og vejer fuldt besat 16 t; de
er forsynede med to indadgaaende Sidedøre, der
automatisk holdes laasede under Kørsel, og er
udstyrede med tre Bremser, nemlig
Westinghouse Trykluftbremse og en Haandbremse, der
begge virker paa Løbehjulene, samt en elektrisk
Bremse, idet Motorerne ved Strømmens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
