Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Entrelacs (fr.), Ornamenter, som helt ell. delvis dannes af krydsende, flettede ell. tangerende Baand (lacs, Strikke) - Entremes (sp.), Benævnelse paa et lille Enaktsskuespil - Entremets, lette Mellemretter, der serveres mellem Middagens tungere Retter - Entremont. Val d'E., Højdal i Schweiz, Kanton Wallis - Entrenet (Søv.), et Net af Jern- ell. Staaltraad, som paa et Skib vertikalt straktes ud langs Lønningen - entre nous (fr.), »mellem os« *c: sagt i Fortrolighed. - Entrepas (fr.), se Svømmetrav. - Entrepik (Søv.), ogsaa kaldet Haandpik, en 2-3 m lang, jernbeslaaet Stang, forsynet med en lang Jernspids - Entrepôt (fr.) er i alm. Betydning et Oplagssted, Oplag af Varer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofte uden Bladværk, men ofte ogsaa iblandede
ell. sammenvoksede med Plantemotiver,
svarende til Baandslyng og Baand-Akanthus.
C. A. J.
Entremés [æntræ’mæs] (sp.), Benævnelse paa
et lille Enaktsskuespil af munter Karakter, hvis
Personer oftest er af Almuen; det plejer at
slutte med en lille Dans. Ordet bet. opr. Mellemret.
Som mindre tydelig afgrænset Betegnelse for et
Skuespil forekommer E. allerede i sp.
Dokumenter fra 15. Aarh.’s Beg. Den Art
Smaastykker, der senere fik dette Navn, hed i Midten af
16. Aarh. (hos Lope de Rueda) Pasos; og man
har almindeligvis fastsat 1563 som det Aar, da
Benævnelsen E. først bruges derom, nemlig af
Juan de Timoneda (E. de un ciego, un mozo y
un pobre), der dog ogsaa kalder andre lgn., af
ham selv forfattede Stykker for Pasos. Et E. de
las Esteras findes for øvrigt i det kostbare
Haandskrift med henved 100 sp. Skuespil fra
16. Aarh.’s første Halvdel, der ejes af
Nationalbiblioteket i Madrid og er udg. af L. Rouanet
1901, se Auto. - Fra Lope de Vega’s Tid, da
det sp. Nationaldramas Former er fæstnede,
udgør E. en sikker Bestanddel af en scenisk
Forestilling, efter Forspillet (Loa) og imellem den
egl. Komedies Akter; disse realistisk-komiske
Optrin, snart i Prosa, snart paa Vers, gaves
ogsaa ved de kirkelige Skuespil, Autos. Fra
Midten af 17. Aarh. opdukker Benævnelsen Sainete
ved Siden af E. og afløser efterhaanden denne.
Saavel Cervantes som Lope de Vega har
skrevet morsomme E., og en formelig Specialist i
dette Fag var Luis Quiñones de Benavente
(Samlingen Jocoseria, Madrid 1645). (Litt.: E.
Cotarelo, Colección de Entremeses . .
desde fines del siglo XVI á mediados del siglo
XVIII, t. I, vol. 1-2 [Nueva Biblioteca de
autores españoles, XVII-XVIII [Madrid 1911]; L.
Rouanet, Intermèdes espagñols du XVIIe
siècle [Paris 1897]).
E. G.
Entremets [aŋtrə’mæ], lette Mellemretter, der
serveres mellem Middagens tungere Retter. Til
E. henhører saavel søde Mellemretter som
Ægretter og Grønretter.
R. H.
Entremont [ã-trö’må]. Val d’E., Højdal i
Schweiz, Kanton Wallis, er en Sidedal til Val
de Bagnes og gennemstrømmes af Dranse d’E.
Herigennem fører Hovedvejen fra Rhone-Dalen
til Store Skt Bernhardt. Beboerne ernærer sig
af Alpedrift og lidt Kornavl.
G. Ht.
Entrenet [’æntrənæt] (Søv.), et Net af Jern-
ell. Staaltraad, som paa et Skib vertikalt
straktes ud langs Lønningen for at forhindre
fjendtlige Entregaster i at springe over denne og
ind paa Dækket (se Entring).
H. E.
entre nous [aŋ.trə-’nu] (fr.), »mellem os« ɔ:
sagt i Fortrolighed.
Entrepas [ã.trö’pa] (fr.), se Svømmetrav.
Entrepik (Søv.), ogsaa kaldet Haandpik,
en 2-3 m lang, jernbeslaaet Stang, forsynet med
en lang Jernspids. Dette Vaaben benyttedes
i Sejlkrigsskibene til Forsvar imod Entring, idet
der ud for hver Kanonport posteredes en Mand
med en E., hvormed han skulde søge at stikke
fremstormende Entregaster ned.
H. E.
Entrepôt [aŋtrə’po] (fr.) er i alm. Betydning
et Oplagssted, Oplag af Varer, ell. en
Stapelstad (ville d’entrepôts), hvor en vis Vare i stor
Mængde indføres, oplægges og forhandles videre
paa Verdensmarkedet, f. Eks. Havre for Kaffe,
Liverpool for Bomuld.
E. bruges ogsaa, f. Eks. i Frankrig og
Belgien, som Betegnelse for et Sted, hvor indførte
fremmede Varer kan oplægges ufortoldede,
saaledes at Tolden først erlægges, efterhaanden som
Varerne udtages til Forbrug i Landet, medens
den forbliver ukrævet, hvis Varerne genudføres
til Udland. De Betingelser, hvorunder Varer
henligger i E., er en Del forsk., navnlig m. H. t,
Ejerens Raadighed over Varerne og den
Adgang, der i større ell. mindre Grad gives ham
til at ompakke, sortere, rense, blande og
omdanne dem. I Frankrig skelnes mellem E. réels
(Oplag i offentligt Pakhus), E. fictifs (i privat
Pakhus) og Docks entrepôts. I de største fr.
Havnebyer, f. Eks. i Rouen, findes magasins
d’entrepôts, hvor de indførte, afgiftspligtige
Varer kan henligge i 3 Aar under Toldvæsenets og
Handelskamrets Lukke uden Toldberigtigelse
alene mod Erlæggelsen af en Oplagsafgift. Et
saadant E. kan benyttes som Kreditoplag ell.
som Transitoplag for Varer til Skibsforsyning.
Det eng. Transitoplagssystem hidrører fra Beg.
af 19. Aarh. og er samtidigt med Anlægget af
Dokkerne i London. Den overvejende Del af de
fremmede afgiftspligtige Varer, der indgaar til
England, oplægges der i private Toldpakhuse.
Disse Bonded Warehouses ell. Customs
Warehouses findes rundt i de eng. Havnebyer; i
London i et Antal af over 300. Oplagene er under
fast Toldtilsyn, men Oplagshaverne har Adgang
til at behandle Varerne og i det hele en
Retsstilling, der nærmest maa sammenstilles med en
dansk Frilagerhavers. Ogsaa i Tyskland findes
forsk. Former for Transitoplag som Packhof,
Lagerhaus, Waarenhalle og Zollniederlage.
I de nordiske Rigers Toldinstitutioner
genfindes ligeledes Transitoplaget, hvor de
fremmede Varer kan henligge uberigtigede i Statens
Toldpakhuse ell. paa privat Transitoplag under
Toldlaas (i Sverige: »Nederlag«). Allerede de
danske Toldforordninger fra 17. Aarh.
indeholder Regler om Transitoplaget, og
Hovedbestemmelsen herom findes i Frd. 1. Febr 1797, Kap. 5,
hvorefter de Varer, der henligger paa
Transitoplag, kan angives til Genudførsel, Fortoldning
ell. Kreditoplag. Det private Transitoplag, hvor
Ejerens Raaden over Varerne er meget
indskrænket, fremtræder i Danmark dog kun som
en Undtagelse ell. Nødhjælp, t. Eks. naar der
mangler Plads i Statens Toldpakhuse.
Jævnsides med Transitoplag, men som en udvidet og
friere Form for dette, maa nævnes det i Kbhvn
siden 1851 oprettede Frilager og endelig, fra
1894, Kbhvn’s Frihavn. Paa det egl.
Transitoplag henligger Varerne nemlig under saadanne
Vilkaar lige over for Toldvæsenet, at deres
Identitet er sikret, og Tilladelse til Deling og
Ompakning gives derfor kun i begrænset
Omfang. Frilageret og Frihavnen betragtes derimod
som et frit Transitoplag, beroende uden for
Toldomraadet, og Varerne kan derfor her i videste
Omfang behandles og til Dels omdannes.
Hovedøjemedet med E. ell. Transitoplag
under de forsk. Former er et dobbelt, nemlig dels
at fremme og lette Handelen paa Udlandet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
