Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Entrepôt (fr.) er i alm. Betydning et Oplagssted, Oplag af Varer - Entrepôtforretning, Forretning, som har Oplag af fremmede Varer i et Entrepot (Frihavn, Fridok, Frilager ell. Transitoplag) - entreprenant (fr.), driftig, foretagsom, vindskibelig, dristig til ny Foretagender. - Entreprenør af fr. entrepreneur, en Mand, som overtager ell. forestaar et Arbejde - Entreprise, Overtagelse af et Arbejde - entrere (af fr. entrer), indlade sig paa, paatage sig, gaa ind paa. - Entré-Retter kaldes de Retter, saavel varme som kolde, der ved en større Middag serveres nærmest før Stegen. - Entre-Rios (»Mellem Floderne«), Stat i Argentina mellem Paranas og Uruguays nedre Løb - Entreroches, en snæver Dal i Schweiz, Kanton Vaud med en Kanalforbindelse mellem Genéve-Søen og Neuchâtel-Søen - Entres, Joseph, tysk Billedhugger, (1804-1870) - Entresol (ital. mezzanina) kaldes en Etage i et Hus, som er lavere end de andre - Entretaille (fr.), Mellemsnit; i Kobberstikkerkunsten de finere Streger mellem Hovedstregerne. - Entring (Søv.), en Angrebsmaade, der hyppig anvendtes i ældre Tiders Søkampe - Entropi (gr.), spiller en Rolle i den mat. Behandling af Varmelæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremmede Varer, dels at fritage Købmanden for
at udlægge Tolden straks ved Varernes
Indførsel. Som et fortrinligt Middel til Opnaaelsen af
dette dobbelte Øjemed bør her fremhæves det
i Danmark og Norge fra det 17. Aarh. kendte
Kreditoplag, der for Købmanden har visse
Fordele forud for alle andre Slags Transitoplag.
Han kan nemlig hjemtage Varerne til
Behandling og fri Raadighed paa sit eget Pakhus inden
for Toldomraadet, og Tolden forfalder først,
efter at Varerne er gaaede over i Forbruget.
Hvad der udføres til Udland, afskrives toldfrit
i Oplaget.
Fr. T.
Entrepôtforretning [aŋtrə’po-] kaldes
enhver Forretning, som har Oplag af fremmede
Varer i et Entrepôt (Frihavn, Fridok, Frilager
ell. Transitoplag) og herfra forhandler Varerne
til Import ell. Eksport. Betegnelsen kan ogsaa
anvendes paa en Forretning ell. et Selskab, som
staar i Spidsen for et Entrepôt, og hvis
Virksomhed hovedsagelig bestaar i til andre at
udleje Plads ell. Rum til Oplagring af fremmede
Varer, f. Eks. Kbhvn’s Frihavns Aktieselskab,
Dok-Selskaberne i London etc.
Fr. T.
entreprenant [aŋtərpre’nant ell. -’naŋt, fr.
ãtröprö’nã] (fr.), driftig, foretagsom,
vindskibelig, dristig til ny Foretagender.
Entreprenør [aŋtərpre’nø’r] af fr.
entrepreneur, en Mand, som overtager ell. forestaar
et Arbejde. Det anvendes hyppigst i
Byggepraksis, hvor en E. enten overtager en Del af
et Byggearbejde ell. hele Arbejdet som
Hoved-E. med de andre Haandværksmestre som
Under-E.
(E. S.). C. B-r.
Entreprise [aŋtər’pri.sə, fr. ã.trö’pri.z],
Overtagelse af et Arbejde. At tage et Arbejde i E.
vil sige at overtage enhver Forpligtelse lige
over for Arbejdsgiveren, f. Eks. Bygherren,
saaledes at Ansvaret udelukkende lægges paa
Entreprenøren, og Bygherren ikke har noget som
helst med nogen anden af Haandværksmestrene
at forhandle.
(E. S.). C. B-r.
entrere [aŋ-] (af fr. entrer), indlade sig paa,
paatage sig, gaa ind paa.
Entré-Retter [aŋ’tre-] kaldes de Retter,
saavel varme som kolde, der ved en større
Middag serveres nærmest før Stegen.
R. H.
Entre-Rios [’æntræ-’riås] (»Mellem
Floderne«), Stat i Argentina mellem Paranás og
Uruguays nedre Løb, 74571 km2 med (1910)
415910 Indb. Terrainet er gennemgaaende fladt,
en Del af den store Pampas-Slette; kun i den
østlige Del gennemskæres det af en Række lave
Høje (Cuchillas), der dog ikke overstiger 80 m.
E. gennemstrømmes af Paranás Biflod
Gualeguay. Kvægavl er endnu den vigtigste Side
af Landvæsenet. Der holdes Faar, Okser og
Heste. Der dyrkes Hvede, Majs, Lucerne, Hør,
Tobak. De vigtigste industrielle Anlæg er
Salterier, Kødtørringsfabrikker, Garverier,
Teglværker, Dampmøller og Bryggerier.
M. V.
Entreroches [ã.trö’rå∫], en snæver Dal i
Schweiz, Kanton Vaud, som man har benyttet
til en Kanalforbindelse mellem Genève-Søen og
Neuchatel-Søen. Denne Kanal, som forbinder de
to Smaafloder Vénoge og Orbe, paabegyndtes
1640 og blev benyttet indtil 1829, hvorefter man
har ladet den forfalde, da den er blevet
overflødig paa Grund af de forbedrede
Vejanlæg.
G. Ht.
Entres, Joseph, tysk Billedhugger, f. 13.
Marts 1804 i Fürth ved Nürnberg, d. 14. Maj
1870 i München, Elev af Münchens Akademi,
helligede sig efter K. Eberhard’s Paavirkning
her ganske til kristelig Plastik og blev paa
dette Omraade Genføder af den tyske
Træskulptur (talrige Altere og Krucifikser for
Kirker i Bayern m. v.).
A. Hk.
Entresol [aŋtər’sål, fr. ã.trö’sål] (ital.
mezzanina) kaldes en Etage i et Hus, som er lavere
end de andre; hyppigst anbringes den imellem
Stueetagen og første Sal og anvendes da til
Kontorer, Forretningslokaler ell. Bolig for
Tjenerskabet (Mezzaninetage).
(E. S.). C. B-r.
Entretaille [ã.trö’ta.j] (fr.), Mellemsnit; i
Kobberstikkerkunsten de finere Streger mellem
Hovedstregerne.
A. Hk.
Entring (Søv.), en Angrebsmaade, der
hyppig anvendtes i ældre Tiders Søkampe, naar et
Skib var blevet saa eftertrykkelig beskudt, at
man maatte antage Besætningen stærkt
reduceret, og hurtig ønskede at faa Kampen afgjort,
inden selve Skibet var blevet alt for ødelagt
ved Kanonilden. Det angribende Skib lagde da
paa Siden af det angrebne, begge Skrog holdtes
sammen ved udkastede Entredræg og -hager,
medens Ræer ell. andre Rundholter, der ragede ind
over hverandre, surredes sammen for at holde
Skibene tæt til hinanden. Angriberen kastede
derefter en Styrke (Entregasterne), bevæbnet
med Pistoler, korte Sabler ell. Entrebiler over
paa Modstanderens Dæk, og Kampen afgjordes
ved Haandgemæng, medens man fra Mærsene
fyrede ned paa Dækket med Haandskydevaaben.
E. foregik undertiden fra armerede Baade;
navnlig var dette Tilfældet, naar store og
dybgaaende Skibe havde jaget mindre
Modstandere ind paa lægt Vand, hvor de ikke selv
kunde flyde; en saadan E. kaldtes ogsaa
Udskæring. Efter Indførelsen af de moderne
Søkrigsmidler, der har medført store
Kampafstande og Kampens Afgørelse, før
Modstanderne naar ind paa Livet af hinanden, er E.
saa godt som bortfaldet. Dog har man selv i
Verdenskrigen set Tilfælde paa E., hvor Jagere
og Undervandsbaade i Taage ell. i Mørke er
komne hinanden saa nær, at de har forsøgt at
vædre og derefter at entre hinanden.
H. E.
Entropi (gr.), et Navn, som Clausius har
indført for Størrelsen Q : T, hvor Q betegner en
Varmemængde og T den absolutte Temp. (ɔ:
Temp. maalt med Celsius-Termometret plus 273
Grader), som det Legeme har, der faar tilført
denne Varmemængde. Begrebet E. spiller en
Rolle i den mat. Behandling af Varmelæren; det
kan nemlig bevises, at naar et Legeme ell. en
Samling af Legemer gaar fra en vis Tilstand
gennem en Række Ændringer tilbage til samme
Tilstand, saa vil den samlede E. i Legemets
Omgivelser ikke herved have lidt nogen Forandring,
hvis Ændringsrækken er af den Natur, at den
kan vende om, ɔ: hvis alle Ændringer lige saa
godt kan foregaa i modsat Retning. Men hvis
der er noget Led i Rækken, der ikke kan vendes
om, vil Omgivelsernes E. være vokset. En
saadan Vækst finder iflg. Definitionen Sted, hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
