Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enveri, Auhad-ed-din Ali, en af Persiens største Kunstdigtere, ( -c.1190) - Enver Pasha, tyrk. Officer og Politiker, (1882?- ) - en vogue (fr.), i Vælten, moderne. - Envoyé, se befuldmægtiget Minister. - Enyalios, gr. Krigsgud, opr. en selvstændig Guddom, der dyrkedes sammen med Gudinden Enyo - Enyo, Krigsgudinde, der fra ældgammel Tid har været dyrket fl. St. i Grækenland - Enz, Flod i Kongeriget Württemberg, venstre Biflod til Neckar, har sine Kilder paa Østskraaningen af Schwarzwald - Enza, Flod i Norditalien, Biflod til Po, bar sine Kilder paa Nordøstskraaningen af Apenninerne VSV. f. Modena - Enzersdorf, Gross-E., By i Nedre-Østrig, ligger paa Marchfeld, 10 km Ø. f. Wien - Enzio, ital. Diminutiv for Henrik, illegitim Søn af Kejser Frederik II af Hohenstaufen. (c.1220-1272)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fint tilslebet, kunstnerisk udarbejdet Sprog, der
dog tynges af vanskelig forstaaelige Lignelser
og Allusioner, om det end ikke er saa
overlæsset i saa Henseende som Sproget hos hans
Efterfølger Khakani. E. var uforsigtig nok til
i Anledning af en bestemt Konstellation, som
han havde forudberegnet til Aaret 1185, at knytte
en astrologisk Forudsigelse om en voldsom og
ødelæggende Storm, og da Profetien ganske slog
fejl, blev han ikke blot Genstand for Spot, men
kom endog i personlig Fare og maatte flygte,
først til Nishapur, siden til Balkh, hvor han
døde. Hans »Divan« er oftere udgivet i
Orienten.
A. C.
Enver Pasha [-’pa∫a], tyrk. Officer og Politiker,
f. 1882 (?), Søn af en Slotsforvalter, deltog som
ung Officer i den ungtyrkiske Rejsning, der
førte til Revolutionen Juli 1908. Højtbegavet og
begejstret blev E., tillige med den solidere, men
mere beskedne Niazi Bey, Bevægelsens mest
kendte og folkekære Fører. Han sendtes
derefter som Militærattaché til Berlin, hvor han
modtog et meget stærkt Indtryk af det tyske
Militærvæsens Fasthed og Fortræffelighed. Ved
Udbrudet af Tripolis-Krigen begav E., der i
Tillid til sin Folkeyndest ikke altid tog det
saa nøje med at afvente sine Foresattes
Befalinger, sig til Afrika og overtog her
Kommandoen i Derna, som kun i ringe Grad blev
angrebet af Italienerne. Da den tyrk. Regering
sluttede Fred, erklærede E. at ville blive og
fortsætte Kampen paa egen Haand sammen med
Araberne, men Balkan-Krigens Udbrud fik ham
til at vende hjem. Under denne Krig hørte man
intet til E. før end ved Tyrkernes Besættelse
af Adrianopel efter Bulgarernes Nederlag i den
anden Balkan-Krig; ved den Lejlighed var E.
atter i Spidsen. Jan. 1913 styrtede han
Ministeriet Kiamil ved at gaa op i Statsraadet og
fremkalde en Tumult, hvorved Regeringens eneste
energiske Medlem, Krigsministeren Nazim
Pasha, blev skudt; Mahmud Shevket blev nu
Storvezir og Krigsminister, men da denne Juni s. A.
blev dræbt til Hævn for Nazim, blev E. selv
Krigsminister. Han fik nu Titel af Pasha og
ægtede en Datter af Sultanen. E. indkaldte den
tyske General Liman von Sanders til at
reorganisere den tyrkiske Hær og udfoldede selv et
energisk Arbejde til dette Formaal. Ved
Udbrudet af Verdenskrigen var E. ivrig for, at
Tyrkiet skulde gaa med paa Centralmagternes
Side, og efter 3 Maaneders Forhandling frem
og tilbage lykkedes det ham at fremtvinge denne
skæbnesvangre Beslutning, idet han i Forstaaelse
med Tyskerne i Konstantinopel fremkaldte det
Angreb paa de russiske Sortehavs-Havne, som
foranledigede det endelige Brud.
J. Ø.
en vogue [ã-’våg] (fr.), i Vælten, moderne.
Envoyé [aŋvoa’je, fransk ãvwa’je], se
befuldmægtiget Minister.
Enyalios, gr. Krigsgud, opr. en selvstændig
Guddom, der dyrkedes sammen med Gudinden
Enyo, men allerede i den homeriske Digtning
fuldstændig sammensmeltet med Ares. E.
bruges derfor i Iliaden dels som Tilnavn til Ares,
dels som selvstændigt Navn for ham.
C. B.
Enyo [gr. -’o.], Krigsgudinde, der fra
ældgammel Tid har været dyrket fl. St. i
Grækenland, for det meste i Forbindelse med en
tilsvarende Krigsgud, Enyalios. Navnet synes
at være af gr. Rod, men dets opr. Bet. kendes
ikke. I Iliaden nævnes E. kun to Steder; den
ene Gang omtales den »stadstormende E.« som
en Gudinde, der sammen med Athena styrer
Krigens Gang; det andet Sted optræder den
»mægtige E.« ved Ares’ Side i Spidsen for
Troerne. I den hist. Tids Kultus indtager E. en
meget tilbagetrukken Stilling. Hun dyrkes mest
sammen med Ares, der har fortrængt de andre
Særguder for Krig og Kamp. I Ares-Templet
paa Torvet i Athen fandtes en Statue af E.,
udført af Praxiteles’ Sønner Kefisodotos og
Timarchos. Grækerne identificerede i den senere
Oldtid E. med den kappadokiske Gudinde Ma;
for Romerne var E. den samme som deres
Bellona.
C. B.
Enz [ænts], Flod i Kongeriget Württemberg,
venstre Biflod til Neckar, har sine Kilder paa
Østskraaningen af Schwarzwald, nær den
badiske Grænse og forener sig efter et Løb paa
112 km med Neckar ved Besigheim (mellem
Cannstatt og Heilbronn). Ved Byen Pforzheim
optages Nagold. E. er ikke sejlbar, men
anvendes til Flaadning af Tømmer.
G. Ht.
Enza [’entsa], Flod i Norditalien, Biflod til
Po, har sine Kilder paa Nordøstskraaningen af
Apenninerne VSV. f. Modena, skiller
Provinserne Parma og Reggio og udmunder i Po efter
et Løb paa 110 km omtr. paa samme Sted som
Floden Parma.
H. P. S.
Enzersdorf [’æntsərsdårf], Gross-E., By i
Nedre-Østrig, ligger paa Marchfeld, 10 km Ø. f.
Wien, N. f. Donau-Øen Lobau, og har
Sporvognsforbindelse med Wien. Ca. 2500 Indb. E.
har gl. Bymure, en smuk Kirke og en
Kavalleri-Kaserne. Slaget ved Aspern og Esslingen (21.
-22. Maj 1809) benævnes undertiden efter E.
G. Ht.
Enzio [’entsio], ital. Diminutiv for Henrik,
illegitim Søn af Kejser Frederik II af
Hohenstaufen. f. c. 1220, d. 1272. Allerede 1238 ægtede
han Ubaldo Visconti’s Enke, Adelasia ell.
Adelaide, der gjorde Krav paa Korsika og
Sardinien; omtr. samtidig gav hans Fader ham Titel
Konge af Sardinien. Dette vakte Pave Gregor IX’s
Harme, da han selv ønskede at erhverve Øen,
og E., der desuden som kejserlig Statholder i
Italien havde deltaget i sin Faders Kampe mod
de med Paven forbundne norditalienske Stæder,
blev derfor bandlyst. Han erobrede i den flg.
Tid fl. welfiske Besiddelser i Italien, f. Eks.
Mark Ancona og Ferrara, og kommanderede den
staufiske Flaade, der i Forening med Pisanerne
besejrede Genueserne ved Meloria og fangede
de Prælater, der skulde have været til
Kirkemøde i Rom 1241. I hele Kampen mod
Pavemagten var han Faderens bedste Støtte, og
det var en afgjort Nedgang for den
hohenstaufiske Magt i Italien, at den unge Fyrste i Slaget
ved Fossalta (1249) faldt i Bolognesernes
Hænder. Forgæves anvendte Frederik II baade
Trusler og Bønner for at faa sin Søn løsladt,
Bologneserne holdt fast ved deres Bytte, og E. døde
i Fængsel. Senere Historikere fortalte om hans
Kærlighedsforhold til den skønne Lucia
Viadagola, der fødte ham en Søn, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
