Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epafroditos, et Medlem af Menigheden i Filippi - Epagomener (gr.: »de tilføjede«), de 5 Dage tilføjede i Slutn. af det ægypt. Aar, for at faa dets Længde lig Solaarets - Epakter (gr.: »de tilføjede«) er det Antal Dage, som paa Aarets Nytaarsdag er forløbet siden den sidste Nymaane - Epaktos, se Lepanto. - Epameinondas (Epaminondas), thebansk Feltherre og Statsmand, (c.420-362 f. Kr.) - Epanalepsis (gr.), Genoptagelse, en Talefigur, der bestaar i Gentagelsen af eet ell. fl. Ord - Epanastrofe, den Talefigur, at lade et Sætningsled begynde med samme Ord, hvormed det foregaaende ender. - Epanodos (gr.: Tilbagevenden, lat. regréssio) Talefigur, bestaaende i Gentagelsen af de samme Ord paa en anden Maade. - Eparch (gr.), Befalingsmand, især Statholder i en Prov. - Epaulement (fr.) kan være Betegnelse for en Standplads for lettere Artilleri - Bpaulet (af fr. épaulette)opr. Beskyttelsesmiddel for Skuldrene, nu Prydelse og Distinktion for Officerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Epafroditos, et Medlem af Menigheden i
Filippi, som af denne blev udsendt for at
overbringe Paulus en Understøttelse under hans
(første) Fangenskab i Rom (Fil. 4, 18); efter
at han her havde overstaaet en farlig Sygdom
(Fil. 2, 25 ff.), sendte Apostlen ham tilbage til
Menigheden med Filippenser-Brevet som Tak.
Formodningen om, at E. skulde være identisk
med Kolossenser-Menighedens Stifter, Epafras,
er ugrundet.
H. M.
Epagomener (gr.: »de tilføjede«) kaldes de
5 Dage, der blev tilføjede i Slutn. af det ægypt.
Aar, for at faa dets Længde lig Solaarets (se
Kalender).
J. Fr. S.
Epakter (gr.: »de tilføjede«) er det Antal
Dage, som paa Aarets Nytaarsdag er forløbet
siden den sidste Nymaane, og angiver altsaa
Maanens Alder 1. Jan. E. stiger for hvert Aar
med 11, og naar de overskrider 30, subtraheres
dette Tal fra. I Almanakken angives Aarets E.
(se Kalender).
J. Fr. S.
Epaktos, se Lepanto.
Epameinondas [-mæ^i-] (Epaminondas),
thebansk Feltherre og Statsmand, Søn af
Polymnis, f. c. 420 f. Kr., tilhørte en fornem Familie
i tarvelige Kaar; han fik en udmærket
Opdragelse, især ved Omgangen med Pythagoræeren
Lysis. 385 frelste E. i et Slag ved Mantineia,
skønt selv saaret, sin haardt Saarede Ven
Pelopidas’ Liv. Først efter Thebens Befrielse fra
Spartanernes Voldsherredømme (379) traadte E.
offentlig frem og ledede Statens Organisation,
Krigsførelsen og Forhandlingerne med andre
Stater. Som Boiotarch hævdede E. paa
Fredskongressen i Sparta 371 bestemt Thebens Ret
til Overherredømmet i Boiotien, og da Theben
som Følge deraf blev udelukket fra den alm.
Fred, og den spartanske Konge Kleombrotos
med en Hær faldt ind i Boiotien, vandt E. ved
sin Krigskunst (den saakaldte skæve Slagorden)
en glimrende Sejr ved Leuktra (371), der gjorde
Theben til den første Magt i Grækenland. De
andre Boiotere og Fokeerne maatte underkaste
sig Thebens Hegemoni, og ogsaa med Aitolerne
og Lokrerne sluttedes der Forbund.
370 drog E., der igen var blevet Boiotarch,
med en Hær til Peloponnes, forenede sig med
Argeierne, Arkaderne og Eleierne og trængte
ind i Lakonien, som han hærgede (370-369),
dog uden at kunne indtage Sparta selv, som
Agesilaos forsvarede. Derimod stiftede han det
arkadiske Forbund og gengav Messenierne deres
Uafhængighed, hvorved Spartas Overmagt i
Peloponnes knækkedes. Efter sin Hjemkomst blev
E. anklaget paa Livet for egenmægtig
Forlængelse af sin Embedsvirksomhed, men over for
hans Fremstilling af de vundne Resultater
vovede Domstolen ikke engang at skride til
Afstemning. Et nyt Tog til Peloponnes førte ikke
til noget, og efter sin Hjemkomst blev han
afsat; men da han som menig Soldat paa et Tog
til Thessalien for at befri den fangne Pelopidas
frelste den haardt betrængte Hær, blev
Overanførslen ham overdraget, og det lykkedes ham
at befri Pelopidas. Et tredie Tog til Peloponnes
strandede dels paa de peloponnesiske
Forbundsfællers Vaklen, dels paa Athens Indskriden til
Fordel for Sparta; E. skabte da en thebansk
Krigsflaade, med hvilken han bevægede Rhodos,
Chios og Byzantion til at falde fra Athen og
slutte sig til Theben. Opløsningen i Peloponnes
og navnlig Mantineia’s Forbindelse med Sparta,
hvorved den ny arkadiske Hovedstad
Megalepolis truedes, bevægede E. til at gøre sit fjerde
Tog til Peloponnes, hvor han faldt som
Sejrherre i Slaget ved Mantineia (362); med ham
endte Thebens korte Stormagtstid. E. var
sikkert betydeligere som Feltherre end som
Statsmand; som Personlighed staar han Maal med
Grækenlands største. Hans Liv er skildret i
en Biografi af Cornelius Nepos. (Litt.:
Bauch, »E. und Thebens Kampf um die
Hegemonie« [Breslau 1834]; Pomtow, »Das
Leben des E.« [Berlin 1870]).
K. H.
Epanalepsis (gr.), Genoptagelse, en
Talefigur, der bestaar i Gentagelsen af eet ell. fl.
Ord enten lige efter hinanden ell. i Beg. af fl.
Sætninger ell. Sætningsled (f. Eks. »De svandt,
de svandt, de glade Barndomsdage«).
K. H.
Epanastrofe [gr. -’fe.], den Talefigur, at lade
et Sætningsled begynde med samme Ord,
hvormed det foregaaende ender.
K. H.
Epanodos (gr.: Tilbagevenden, lat. regréssio),
Talefigur, bestaaende i Gentagelsen af de samme
Ord paa en anden Maade.
K. H.
Eparch (gr.), Befalingsmand, især Statholder
i en Prov.; Eparchi, Stilling som E. og
Omraadet for hans Virksomhed. Det byzantinske
Kejserdømme var i den ældre Tid delt i 64
Eparchier, over hvilke der gives en statistisk
Oversigt i Hierokles’ Synekdemos
(sandsynligvis fra Justinian I’s Tid) og hos Georgios
Kyprios (c. 600 e. Kr.). Ogsaa Bispe- og
Ærkebispedømmer i den gr. Kirke kaldtes Eparchier,
en Benævnelse, der har holdt sig i Rusland. -
I det moderne Grækenland har Eparchi været
brugt som Navn for et Forvaltningsomraade.
K. H.
Epaulement [epolə’maŋ] (fr.) kan være
Betegnelse for en Standplads for lettere Artilleri,
men bruges oftest som Betegnelse for et
Skulderværn (s. d.), der er en Dækningsgrav til
Beskyttelse for større Styrker, særlig mod
Beskydning fra Siden.
Sch. P.
Epaulet [epo’læt] (af fr. épaulette) var opr.
Beskyttelsesmiddel for Skuldrene, men
anvendes nu som Prydelse og Distinktion for
Officerer af Hær og Flaade samt for enkelte højere
Civilembedsmænd. E. er af fr. Oprindelse. Den
indførtes i Midten af 18. Aarh. og er i Tidens
Løb undergaaet meget betydelige Forandringer.
E. dannes af brede Baand ell. Tresser af Uld,
Silke, Sølv ell. Guld omgivne af en Halvmaane
af hvidt ell. gult Metal, undertiden tillige
forsynet med Frynser. Paa E. findes sædvanlig
Afdelingsmærke samt Stjerner ell. Rosetter som
Gradbetegnelse. Man skelner mellem »fulde E.«
og »Kontra E.«. De første er forsynede med
Frynser, de sidste har ikke saadanne.
Undertiden bæres fuld E. paa den ene Skulder og
Kontra-E. paa den anden (Frankrig). Brugen
af E. var tidligere alm. i næsten alle Hære, men
dens Anvendelse er efterhaanden indskrænket,
og hvor den endnu findes, bruges den som
oftest kun til »Galla«. E. bares og bæres
undertiden endnu tillige af Mandskabet saaledes f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
