Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes at kunne spredes med Mælk, men den
specifikke Bakterie kendes ikke. For det daglige
Liv er Bakteriernes Forhold til
Mejeriprodukterne af stor Interesse. Koleraens Kim holder sig
levedygtig i Smør i 32 Dage, Tyfus i 24,
Dysenteriens i 9 Dage, Tuberkulosens i indtil 3
Maaneder. For Ost gælder Kolera 1 Dag, Tyfus 24
Dage, Dysenteri 9 Dage, Tuberkulose 14 Dage.
For Kød gælder to Muligheder, enten stammer
det fra et i levende Live inficeret Dyr, eller
det er efter Slagtningen kommet i Berøring med
de smittebringende Kim. Der bliver derfor Tale
dels om Forgiftninger, dels om virkelige
Infektioner. De Sygdomme, der kan overføres ved
Nydelse af Kød fra syge Dyr er Tuberkulose,
Miltbrand, Snive og Straalesvampsygdomme
(Aktinomykose), men ganske særlig findes der
i Kød en Række Kim, der giver Anledning til de
saa meget frygtede Kødforgiftninger. Hvad
Tuberkulosen angaar, saa er den saa overordentlig
udbredt bl. Kvæget, at der skulde synes at være
rig Lejlighed til Overførelse til Mennesket
gennem det spiste Kød. Imidlertid viser baade
Eksperiment og Erfaring, at Nydelse selv af raat
tuberkuløst Kød er meget lidet farligt for
Mennesket, og paa samme Maade gaar det med
miltbrandholdigt Kød, naar dette ikke har
været opbevaret paa et varmt Sted i længere Tid,
og med Kød fra Dyr med Snive ell.
Aktinomykose. Angsten for Kød fra Dyr med disse
Sygdomme er derfor overdreven, men saadant Kød
bør af Hensyn til dets Modbydelighed ikke
bruges til Menneskeføde. De Kim -
Kødforgifterne - der foranlediger de velkendte E.
efter Nydelsen af Pølser, Frikassé o. l., er dels
saadanne, der foranlediger septiske Tilstande
hos Dyrene, dels andre, der ingen sygelig
Tilstand har fremkaldt, omend de var til Stede
f. Eks. i det slagtede Dyrs Blod. Betingelsen for,
at Forgiftningen skal indtræde, er, at Kimene
er til Stede i tilstrækkelig Mængde, og at deres
Virulens er stor nok. De herhenhørende Kim
er ofte paaviste i Pølser og Kød, der var til
Salg, uden at Nydelsen foranledigede sygelige
Tilfælde. Saadanne indtraadte først efter nogle
Dages Opbevaring. Det vilde derfor ligge nær at
tro, at mere ell. mindre raaddent Kød særligt
vilde fremkalde Forgiftning, men dette er ikke
Tilfældet (Vildtsmag). De Kim, der foranlediger
de epidemiske Forgiftninger, er specifikke
(Bac. botulinus, der fremkalder Pølseforgiftningen,
Botulismen) ell. hører til de Bacillegrupper,
der fremkalder koleralignende
Forgiftninger med voldsomme Diarréer og
tyfuslignende Tilstande. Disse Baciller overføres til
Kødet paa fl. Maader, dels dets Opbevaring paa
Naturis, der altid er stærkt kimholdig, dels ved
Slagtehusenes og Spisekamrenes Gæster, Rotter
og Mus, der meget ofte bærer Bacillerne med
sig. Paa lgn. Maade virker Fluer, Myrer o. a.
Insekter. Ogsaa ved Forgiftningerne med
Fiskekød spiller Transporten paa Is en Rolle. Østers
kan sprede epidemiske Sygdomme (Tyfus) ved at
optage Kimene i sig fra Brakvandet, de lever i.
Grønsager kan inficeres gennem Gødningen, ved
Skylning med urent Vand o. l. Ogsaa Frugt, der
jo passerer mange urene Hænder inden Salget,
kan sprede Smitte, og den Vanillecréme, der
sælges paa Gaderne, har foranlediget epidemiske
Forgiftninger (ogsaa i Kbhvn), idet den er et
særdeles gunstigt Næringssubstrat for visse
Bakterier, der i den faar en meget betydelig
Virulens. Stærkt smitteførende kan mange af det
daglige Livs Redskaber være, navnlig
saadanne, i hvilke Kimene kan leve videre
(Klæder, Lagener, Lommetørklæder). Difteritis
spredes ofte med Drikkeglas, Syfilis med
Tobakspiber og Rageknive. Da Værelser jo ogsaa
hører med til Brugsgenstandene, kan der være
Smittefare ved at flytte ind i en Bolig, i
hvilken der har været smitsomme Sygdomme,
navnlig da Difteritisbaciller ofte er paaviste paa
fugtige Vægge, Stivkrampebaciller i
Gulvsprækkerne og Tuberkulosebaciller i Støvet i Stuernes
Hjørner. Dette finder naturligvis mest Sted, hvor
Lyset ikke kommer ind, og hvor de hygiejniske
Forhold er slette. Smittefaren forringes dog
ved, at Væggene ofte males med stærkt
bakteriedræbende Farver. Affaldsstoffernes
Bet. for de epidemiske Sygdommes Opstaaen er
forsk., efter som de bestaar af Menneskets ell.
Dyrenes Udtømmelser, af det skidne Vand fra
Husene ell. Fabrikkerne, af Skarnkassernes
Indhold, ell. af Fejeskarn fra Gade og Hus. Hertil
kommer ogsaa Resterne af menneskelige ell.
dyriske Lig. Gentagne Gange er Tyfusepidemier
udgaaede fra Latriner, længe efter at disse var
blevne inficerede, hvad der er forstaaeligt, da
Tyfusbacillen kan holde sig længe i Live under
disse Forhold. I Latringruber kan de saaledes
leve i 30 Dage, i Retiradetønder i 25 Dage og i
Septic Tanks i indtil 85 Dage, men
Ekskrementer, der var opbevarede i 5 Vintermaaneder i
en Cisterne, førte endnu levende Tyfuskim, da
de benyttedes til Havegødning. Kolerabaciller
dør derimod hurtigt, ofte i Løbet af faa Dage,
normalt inden for 3 Uger. Pestbaciller dør i
Løbet af 4-5 Dage i Ekskrementer og Spyt,
hvorimod Tuberkelbacillen er overordentlig
modstandsdygtig. Spytklatter, opsamlede i
Kloakvand, viste, at Tuberkelbacillerne kan leve
indtil 5 Maaneder under disse Forhold. Mistbænke
og Kompostbunker, der skulde formenes meget
smittefarlige, er det i Reglen ikke, da
Varmeudviklingen i dem, ofte naaende 70°, dræber
Mikroberne; paa den anden Side kan disse
holde sig levende i lang Tid i Gødningsbunker
og Gruber, dog kortere om Sommeren end om
Vinteren. I Skarnet og Affaldet fra
Husholdningerne trives Kimene godt, naar dette bestaar
af Aske, hvorimod de gaar til Grunde i
Køkkenaffaldet, vel sagtens p. Gr. a. den hurtigt
indtrædende Forraadning i dette. Gadestøv byder
ogsaa ret ugunstige Betingelser for
Smittekimenes, specielt Tuberkelbacillens, Trivsel. I Lig
kan Mikroberne holde sig en Tid og endogsaa
formere sig, men Reglen er, at de gaar til
Grunde under Forraadnelsen. Saaledes
forsvinder Tyfus-, Kolera-, Difteritis- og Pestbaciller
inden for en Maaneds Tid, og kun de Bakterier
(f. Eks. Miltbrand og Stivkrampe), der danner
Sporer, holder sig længere. Spørgsmaalet om E.,
udgaaende fra Lig, har altsaa kun ringe Bet.
i det praktiske Liv, naar man gaar ud fra, at
Kimene bliver i Kisten. Mere væsentligt er det
at undersøge Betingelserne for, at disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
