Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer ned i Jordbunden ell. i Grundvandet. Sker
dette, er naturligvis Faren for Sygdomstilfældes
Opstaaen betydelig forøget, og dette kan
indtræde, idet Mikroberne ved Hjælp af
Forraadnelsesvædsken kan bringes ud i Ligklædet og
ned paa Bunden af Trækisten, hvor Vædsken
samler sig. Trænger nu Grundvandet ind i
Kisten, kan Kimene bringes videre til Brønde
o. l. - Grave, der ligger saa højt, at
Grundvandet ikke kan trænge ind, maa regnes for
ufarlige.
Selve Smitteoverførelsen kan finde
Sted ved Berøring (Kontakt-E.), og
Mulighederne er i saa Tilfælde ubegrænsede.
Direkte kan det ske ved enhver Berøring
mellem Mennesker, men ogsaa indirekte
finder det Sted ved et Mellemled af livløs Natur
(Spiseredskaber, Tøj, Lommetørklæder, Legetøj
ell. andet). Kontakten kommer her i Stand
mellem den sunde Person og den smittende
Genstand, ikke mellem Patienten og den Sunde.
Ogsaa Tilfældene opstaaede ved Draabeinfektion
og ved Indaanding af kimholdigt Støv hører
ind under denne Form af E., der er
karakteriseret ved sit snigende Forløb, idet den ene
efter den anden angribes, uden at det lykkes
at paavise Mellemleddet. E. kryber videre fra
Hus til Hus, særligt naturligvis i mindre
Samfund, hvor Samlivet er intimt. Dette staar i
Modsætning til Vand-E.’s eksplosionsagtige
Udbrud. Vandet, der foraarsager disse E., er
dels Overfladevand, der næsten altid er stærkt
kimholdigt, Kildevand, der kan være rent, men
i mange Tilfælde ikke er det, og endelig
Grundvandet, der er kimfrit ell. kimfattigt, men som
ofte inficeres ved daarlige hygiejniske
Anordninger, navnlig paa Landet, hvor Brønden jævnlig
ligger lige op til Møddingen. Ogsaa Mælke-E.
begynder pludseligt, mest bl. Kvinder og Børn,
da Mælk jo nydes i mindre Grad af Mænd. Disse
E. er karakteriserede ved deres lette Forløb,
hvad der sikkert hænger sammen med den
Fortynding af Smitstoffet, der finder Sted i
Mejerierne, hvor en inficeret Mælkeportion blandes med
megen sund Mælk. Nogen nævneværdig Fare
er der ikke ved Produkterne fra de store
Andelsmejerier, dels fordi Mælken udnyttes fuldt
ud og ikke returneres, og dels fordi Mælken
steriliseres, inden den udleveres til Salg. Ogsaa
Kødforgiftnings-E. har deres Særpræg.
De forløber paa to Maader, dels (Botulismen)
med overvejende Nervesymptomer, dels som
Tilfælde, der begynder med Kulderystelse,
Feber og voldsomme Diarréer. For E. har
Lokaliteten i snævrere Forstand meget at sige.
Allerede fra gl Tid har man Erfaring for, at
visse Huse var i særlig Grad hjemsøgte af
epidemiske Sygdomme. Man kender saaledes
Tyfushuse, Pesthuse, Kolerahuse og Gul Feberhuse.
Aarsagen til dette maa søges i de hygiejniske
Forhold og i Beboernes sociale
Ejendommeligheder. I de fleste Tilfælde drejer det sig om
Fattigmandsboliger. I bedre stillede Klasser er
Tuberkulosen knyttet til bestemte Boliger, oftest
der, hvor en haardt angrebet Patient har saaet
Bacillerne ud med sin Hoste. At saadanne Huse
og Lejligheder kan holde sig som Arnesteder
for epidemiske Sygdomme gennem meget lang
Tid, betinges hovedsagelig ved de kroniske
Patienter, der har boet der tidligere, ved
Bacillebærere bl. de raske og ved Dyr og Insekter, der
slæber om med Kimene paa ell. i sig. Husrotten
spiller saaledes en uhyre Rolle for Pestens
Udbredelse, og at den gule Feber kan naa en saa
uhyre Udbredelse, som den ofte gør, er
forstaaeligt, da den smittende Mygs Larver er i
Stand til at leve i enhver Vandpyt, selv den
ringeste, ja man har fundet dem i det Vand, der
findes ved Kaktusbladenes Tilhæftningssteder. I
Modsætning til disse Arnesteder findes ogsaa
»immune« Lokaliteter, f. Eks. Øer, Dale.
Immuniteten maa dog ikke forstaas, som om
epidemiske Sygdomme ikke kan forekomme
disse Steder, det kan de vel, men de findes
erfaringsmæssigt sjældent og naar næsten aldrig
nogen videre Udbredelse. Dette søger sin
Begrundelse til Dels i, at det drejer sig om afsides
Steder, hvor Samfærdselen med Omverdenen er
ringe. Er Boliger, Drikkevand og Afløbsforhold
gode, er Modtageligheden for Smitstof ringe,
navnlig naar Jordbundsforholdene (god
Drænage, Klippegrund) ogsaa byder en Beskyttelse,
og Faunaen mangler de Dyr og Insekter, der
spreder Mikroberne. Saaledes findes Malaria kun
paa de Steder, hvor Anopheles-Myggen findes,
andre Egne er »immune«. Alle Steder, hvor
Nattemperaturen gaar ned under 22° C., er
immune for gul Feber, idet denne
Sygdomsspreder, Stegomyia-Myggen, kun lever paa Steder,
hvor Nattens Middeltemp. er over den nævnte
Grad.
Hvad E.’s Forhold i Henseende til Tiden
angaar, saa er der Forskel paa de staaende E.
og de akutte. De første undergaar vel
Svingninger i Sygdomsantallet fra Maaned til Maaned
ell. Aar til Aar, men Sygdommen dør aldrig ud
(Standsot). De akutte E. blusser derimod op
og dør ud i Løbet af Aaret, for næste Aar at
gøre det samme, uden at Sygdommen er
indført udefra. Der gør sig en Periodicitet
gældende, saaledes at Sygdomskurverne kan vise
rytmiske Svingninger, men ogsaa fri
Intervaller, ofte af Aars Varighed. En af
Hovedaarsagerne til Periodiciteten er Immuniteten, der
kan svinde, da den er af forsk. Længde ved
de forsk. Sygdomme, og som desuden i visse
Tilfælde er afhængig af Alderen. Spæde Børn
er saaledes immune for fl. af
Infektionssygdommene. Betingelsen for, at en E. skal komme til
Udbrud, er da, at Befolkningen paa det givne Sted
ikke længere er immun efter Sygdommens
sidste Angreb. At epidemiske Sygdomme ofte
bryder ud paa bestemte Aarstider, skyldes ofte
sociale Forhold (Sæsonarbejderes Udvandring,
Kolera-E.’s Afhængighed af Mekka-Farterne),
men tillige af Vejrforholdene. Saaledes
optræder de katarrhalske Sygdomme med stor
Voldsomhed om Vinteren, altsaa paa den Tid, hvor
Sollyset kun er ringe, og under disse Forhold
holder Mikroberne sig længere aktive end paa
de andre Aarstider. Morbiditeten og
Mortaliteten for Influenza og Lungetuberkulose er
saaledes omvendt proportional med Solskinnets
Varighed. Sommer- og Efteraarssygdomme synes
at staa i Forbindelse med Kostforandringen,
Kimenes Formering i varmt Vejr og Fluernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
