Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epithem (bot.) i Vævlæren: det tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede Parenkym - Epithema (gr.), Omslag, benyttes særlig om Vandomslag. E. tepidum, varmt Vandomslag. - Epitheton (gr.), Tillægsord, Adjektiv - Epitome, Udtog af et større Værk; saadanne var alm. hos Romerne i den senere Tid - Epitrachelion (gr.: »Halsstykke«), i den gr. Bygningskunst Søjlens Hals *c: Stykket nærmest under Kapitælet - Epitritos (gr.) eller Epitritus, en antik Versefod, bestaaende af 3 lange og l kortStavelse - Epitrochasmne (gr.: Løben hen over), i Retorikken den flygtige Berøring og Omtale af noget. - epitrop (bot.) kaldes et omvendt ell. krummet Frøanlæg, som i Løbet af sin Udvikling vender sig mod Frugtknudens Spids. - Epitrope, i Retorikken den Fremgangsmaade paa Skrømt at indrømme noget ell. overlade det til Dommerens Skøn. - Epizeuxis (gr.), i Retorikken en Gentagelse af et Ord med Eftertryk. - Epizoer, se Snyltedyr. - epizoisk kaldes - 1) en Snylter, som lever uden paa sin Vært; f. Eks. Lus, Hvallus, visse Saprolegniaceer; - 2) den Spredningsmaade af Frø, ved hvilken de ved Hjælp af krog- ell. hageformede Haar ell. Udvækster bliver hængende - Epizooti (gr.) i Veterinærmedicinen: Fællesbetegnelse for saadanne Sygdomme, der breder sig som »Syger« fra Dyr til Dyr - Epodos (gr.: Eftersang), Epode, betegner - 1) et lyrisk Digts sidste Afsnit, hvorved Strofe og Antistrofe afsluttes - 2) et lyrisk Digt, hvori en længere Verslinie, oftest et iambisk Trimeter, afveksler med en kortere - 3) et Omkvæd, der kommer igen med bestemte Mellemrum. - Epoke (gr.) betegner i Astronomien det Tidspunkt, hvorfra man regner et Himmellegemes Bevægelse - Epomeo, se Ischia. - Epona, gallisk Gudinde, der tilbades som Beskytterinde af Heste, Æsler og Muldyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karstrengene under Vandporer ell. kirtelagtige
Overhudspartier (se Nektarier,
Honningkirtler). Ordet er dannet af de Bary 1877.
V. A. P.
Epithema [-’te.-] (gr.), Omslag, benyttes
særlig om Vandomslag. E. tepidum, varmt
Vandomslag.
Epitheton (gr.), Tillægsord, Adjektiv. Ved
E. ornans (»smykkende Tillægsord«) forstaas et
til Stadighed ved det samme Ord tilføjet E.,
hvilket især forekommer hos Homer, f. Eks.
fodrappen Achilleus, den rosenfingrede Dagning.
K. H.
Epitome [gr. -’me.], Udtog af et større Værk;
saadanne var alm. hos Romerne i den senere
Tid, f. Eks. de hist. Oversigter af Florus,
Eutropius o. a.; ogsaa Indholdsangivelserne
(periochæ) til de tabte Bøger af Livius kaldes
undertiden saaledes. Deraf Epitomator, Forf. til
et Udtog.
K. H.
Epitrachelion [-’ke’-] (gr.: »Halsstykke«), i
den gr. Bygningskunst Søjlens Hals ɔ: Stykket
nærmest under Kapitælet (se Søjleorden),
i den gr.-kat. Kirke Navnet paa et bredt, stift
Baand, der af højere Gejstlige bæres om Halsen
omtr. som den lat. Kirkes »Stola«, og som med
begge Ender hænger ned til neden for Bæltet;
det er prydet med broderede Kors.
C. A. J.
Epitritos (gr.) eller Epitritus, en antik
Versefod, bestaaende af 3 lange og 1 kort
Stavelse; efter den korte Stavelses Plads kaldes
den E. primus (
Fig. 1. Epona ridende; Relief fra Meursault. |
Fig. 2. Epona siddende mellem to Heste: Relief i Museet i Sofia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>