- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
380

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epithem (bot.) i Vævlæren: det tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede Parenkym - Epithema (gr.), Omslag, benyttes særlig om Vandomslag. E. tepidum, varmt Vandomslag. - Epitheton (gr.), Tillægsord, Adjektiv - Epitome, Udtog af et større Værk; saadanne var alm. hos Romerne i den senere Tid - Epitrachelion (gr.: »Halsstykke«), i den gr. Bygningskunst Søjlens Hals *c: Stykket nærmest under Kapitælet - Epitritos (gr.) eller Epitritus, en antik Versefod, bestaaende af 3 lange og l kortStavelse - Epitrochasmne (gr.: Løben hen over), i Retorikken den flygtige Berøring og Omtale af noget. - epitrop (bot.) kaldes et omvendt ell. krummet Frøanlæg, som i Løbet af sin Udvikling vender sig mod Frugtknudens Spids. - Epitrope, i Retorikken den Fremgangsmaade paa Skrømt at indrømme noget ell. overlade det til Dommerens Skøn. - Epizeuxis (gr.), i Retorikken en Gentagelse af et Ord med Eftertryk. - Epizoer, se Snyltedyr. - epizoisk kaldes - 1) en Snylter, som lever uden paa sin Vært; f. Eks. Lus, Hvallus, visse Saprolegniaceer; - 2) den Spredningsmaade af Frø, ved hvilken de ved Hjælp af krog- ell. hageformede Haar ell. Udvækster bliver hængende - Epizooti (gr.) i Veterinærmedicinen: Fællesbetegnelse for saadanne Sygdomme, der breder sig som »Syger« fra Dyr til Dyr - Epodos (gr.: Eftersang), Epode, betegner - 1) et lyrisk Digts sidste Afsnit, hvorved Strofe og Antistrofe afsluttes - 2) et lyrisk Digt, hvori en længere Verslinie, oftest et iambisk Trimeter, afveksler med en kortere - 3) et Omkvæd, der kommer igen med bestemte Mellemrum. - Epoke (gr.) betegner i Astronomien det Tidspunkt, hvorfra man regner et Himmellegemes Bevægelse - Epomeo, se Ischia. - Epona, gallisk Gudinde, der tilbades som Beskytterinde af Heste, Æsler og Muldyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karstrengene under Vandporer ell. kirtelagtige
Overhudspartier (se Nektarier,
Honningkirtler). Ordet er dannet af de Bary 1877.
V. A. P.

Epithema [-’te.-] (gr.), Omslag, benyttes
særlig om Vandomslag. E. tepidum, varmt
Vandomslag.

Epitheton (gr.), Tillægsord, Adjektiv. Ved
E. ornans (»smykkende Tillægsord«) forstaas et
til Stadighed ved det samme Ord tilføjet E.,
hvilket især forekommer hos Homer, f. Eks.
fodrappen Achilleus, den rosenfingrede Dagning.
K. H.

Epitome [gr. -’me.], Udtog af et større Værk;
saadanne var alm. hos Romerne i den senere
Tid, f. Eks. de hist. Oversigter af Florus,
Eutropius o. a.; ogsaa Indholdsangivelserne
(periochæ) til de tabte Bøger af Livius kaldes
undertiden saaledes. Deraf Epitomator, Forf. til
et Udtog.
K. H.

Epitrachelion [-’ke’-] (gr.: »Halsstykke«), i
den gr. Bygningskunst Søjlens Hals ɔ: Stykket
nærmest under Kapitælet (se Søjleorden),
i den gr.-kat. Kirke Navnet paa et bredt, stift
Baand, der af højere Gejstlige bæres om Halsen
omtr. som den lat. Kirkes »Stola«, og som med
begge Ender hænger ned til neden for Bæltet;
det er prydet med broderede Kors.
C. A. J.

Epitritos (gr.) eller Epitritus, en antik
Versefod, bestaaende af 3 lange og 1 kort
Stavelse; efter den korte Stavelses Plads kaldes
den E. primus (
illustration placeholder
), E. secundus
(
illustration placeholder
) o. s. v.
K. H.

Epitrochasme [-’kas-] (gr.: Løben hen over),
i Retorikken den flygtige Berøring og Omtale
af noget.
K. H.

epitrop (bot.) kaldes et omvendt ell.
krummet Frøanlæg, som i Løbet af sin Udvikling
vender sig mod Frugtknudens Spids.
V. A. P.

Epitrope [gr. -’pe.], i Retorikken den
Fremgangsmaade paa Skrømt at indrømme noget ell.
overlade det til Dommerens Skøn.
K. H.

Epizeuxis [-tsæ^uksis] (gr.), i Retorikken en
Gentagelse af et Ord med Eftertryk.
K. H.

Epizoer, se Snyltedyr.

epizoisk kaldes 1) en Snylter, som lever
uden paa sin Vært; f. Eks. Lus, Hvallus, visse
Saprolegniaceer; 2) den Spredningsmaade af Frø
(og Frugter ell. Frugtstande), ved hvilken de
nævnte Organer ved Hjælp af krog- ell.
hageformede Haar ell. Udvækster bliver hængende
ved Dyr (ell. Mennesker), for senere
lejlighedsvis at tabes (Snerre, Steffenurt, Brøndsel,
Gulerod, Burre, Agermaane). I samme Øjemed er
visse Frugter og Frø klæbrige, f. Eks. hos
Linnæa borealis.
V. A. P.

Epizooti (gr.) er et Udtryk, som i
Veterinærmedicinen bruges paa samme Maade som Ordet
Epidemi i Menneskelægevidenskaben, altsaa som
en Fællesbetegnelse for saadanne Sygdomme,
der breder sig som »Syger« fra Dyr til Dyr, fra
Gaard til Gaard, fra en Landsdel til en anden.
G. S.

Epodos (gr.: Eftersang), Epode, betegner
1) et lyrisk Digts sidste Afsnit, hvorved Strofe
og Antistrofe afsluttes (saaledes Pindar’s Digte
og talrige Korsange i de gr. Dramaer); 2) et
lyrisk Digt, hvori en længere Verslinie, oftest
et iambisk Trimeter, afveksler med en kortere
(hertil regnes dog ikke det elegiske Distichon);
denne af Archilochos opfundne Form er
benyttet af Horats i hans »Epoder«, som han selv
kaldte iambi; 3) et Omkvæd, der kommer igen
med bestemte Mellemrum.
K. H.

Epoke (gr.) betegner i Astronomien det
Tidspunkt, hvorfra man regner et
Himmellegemes (Planet, Komet, Maane) Bevægelse (se
Elementer), i Kronologien det Tidspunkt,
hvormed en ny Tidsregning ell. Æra begynder.
J. Fr. S.

Epomeo [-’mæo], se Ischia.

Epona [’e-], gallisk Gudinde, der tilbades
som Beskytterinde af Heste, Æsler og Muldyr;
Navnet er afledt af det galliske Ord for Hest
(= lat. equus, gr. ιππος). Hendes Billede
anbragtes alm. i Staldene; men der kendes ogsaa
Helligdomme for E. Gudindens Dyrkelse var
mest udbredt hos de nordlige galliske Stammer,

illustration placeholder
Fig. 1. Epona ridende; Relief fra Meursault.


illustration placeholder
Fig. 2. Epona siddende mellem to Heste:

Relief i Museet i Sofia.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free