Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 395 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erechtheion, gr., antik Tempelbygning, liggende nordligt og forholdsvis lavt paa Athens Akropolis - Erechtheus tilbades i den hist. Tid paa Athens Akropolis som Heros - Eregli, - 1) By i Tyrkiet, Vilajet Adrianopel, ligger paa en lille Halvø, der løber ud fra Nordsiden af Marmara-Havet - 2) Bender-E., By paa Nordkysten af Lilleasien, Vilajet Kastamunir, ligger omtr. midt imellem Floderne Sakaria og Filias - erektil kaldes en Legemsdel, naar den iflg. sin anatomiske Bygning er i Stand til at svulme op - Erektion, se erektil. - Erektionspatent eller Erektionsbrev, det Dokument, hvorved Stamhuse og Len i sin Tid oprettedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Helligdom var dog Hovedadgangen sikkert ad den
store, dybtliggende nordre Forhal. Ad en bred
Trappe (K) naaedes fra Ø. til denne Hal. Den
har 6 ioniske, 6,50 m høje, Søjler, de 4 i
Fronten, hvilke sammen med Hovedbygningens Mur
omslutter et anseligt Rum, 10,60 X 6,75 m, med
rigt kassetteret Loft; midt paa Gulvet stod et
Alter. Mod NØ. var en Firkant i
Marmorgulvet ladt aaben, og lige over var en
tilsvarende Aabning i Tagværket. Pladsen derunder var
altsaa ladt under aaben Himmel, som
lynramte Steder skulde være det. Der ses i
Klippen derunder 3 uregelmæssige Fordybninger.
Utvivlsomt var disse opfattede som Mærkerne
efter Slaget af Poseidon’s Trefork. Ud for
dette Sted findes en lav Adgang gennem
Tempelmurens Underdel til det Indre.

Nordhallen virker endnu overordentlig smukt
ved sine arkitektoniske Former. En Frise af
blaa, eleusinsk Sten har opr. smykket den,
og mod Ø. førte en Dør med skøn
Omramning (Dørliggeren dog fra senere Tid) til
Templets Indre. Poseidon Erechtheus’ Helligdom
havde 2 Rum, en smallere Forhal og et
Hovedrum (Fig. 1-2, D-C), vistnok kun adskilte ved
Piller. Det vides, at der i Hovedrummet fandtes
Vægbilleder, som fremstillede attiske Sagn;
ligeledes var der Altre for den attiske Heros
Butes og for Hefaistos. Under disse Rum var en
Art Krypt med en Cisterne med den salte Kilde,
hvori til Tider med Søndenvind Havets
Bølgeslag hørtes, samt rimeligvis Opholdsstedet for
den hellige, til Erechtheus viede Borgslange.
Vestmuren havde opr. Brystningsmur og Søjler,
efter en Restauration i rom. Tid nu Halvsøjler,
mellem hvilke var Lysaabninger.

Fra Nordhallen kunde man gennem en
Sidedør naa til Pladsen V. f. Erechtheion; denne
naas ligeledes gennem en Dør ved
Karyatidehallen. Ved den sidstnævnte var vistnok
»Kekrops’ Grav« (ved H), Pladsen V. f. E., har
vistnok været en aaben, muromsluttet Tempelgaard,
hvori uden al Tvivl det gl. Oliventræ var at
søge (Fig. 1-2, E), som ogsaa Pandrosos’
Helligdom.

Visse Træk i det meget uregelmæssige
Anlæg, hvormed E. fremtræder, gør en af
Dörpfeld fremsat Hypotese meget tiltrækkende.
Herefter skulde det opr. Anlæg have været i
Grundplanen symmetrisk, som Fig. 5 viser det;
de ulykkelige Tider efter 407 skulde da have
voldt, at det aldrig blev fuldført.

Men selv nu virker denne Bygning, med sine
afvekslende, hver for sig skønne Partier,
Øst- og Nordhal, Karyatidehal, og sine elegante
Former overordentlig tiltrækkende, og opr. end
mere, ved sin Rigdom af skøn Dekoration i
Kapitæler, Dørrammer og Lofter, delvis
mejslede i Marmoret, delvis i Metal. For Oldtid og
senere Tid stod det som det skønneste Udtryk
for ionisk Bygningsstil, »det kvindelige
Modstykke til Parthenon’s strenge, mandige Alvor«.
Det er nu i det Ydre genrejst med alle
Hovedled.
H. A. K.

Fig. 5. Erechtheion. Opr. Anlægsplan. (Dörpfeld).

Erechtheus [e’ræκtæ^us] tilbades i den
hist. Tid paa Athens Akropolis som Heros.
Oprindelig var E., som det fremgaar af Navnet
(afledet af ερεχθω »kløver«), en Særgud for Lyn og
Torden. Hans Kultus var knyttet til en Revne i
Klippen under den nordlige Forhal i det
Tempel (Erechtheion), der fik Navn efter ham.
Klippespalten antoges frembragt ved
Lynnedslag. Men Særguden E. gik tidlig i Glemme:
dels fortrængtes han af Poseidon, der fik
Tilnavnet E., dels sank han ned i Heroernes
Klasse. Han blev da sat i genealogisk
Forbindelse med andre attiske Heroer, og der
udviklede sig forsk. Sagn om ham. Overleveringen
om Sagnhelten E. er dog ung og stærkt
vekslende i Enkelthederne. Efter een Beretning var
han Athenernes Konge og Fører i Kampen mod
Eleusis’ Konge Eumolpos; han sejrer over
Fjenden ved at opofre sin Datter ell. sine tre Døtre.
Fremdeles gjaldt han for Indstifter af
Panathenæer-Festen og i det hele af Athena-Dyrkelsen,
for Opfinder af Vognen og Væddekørsel o. a.
Jfr Erichthonios.
C. B.

Eregli, 1) By i Tyrkiet, Vilajet Adrianopel,
ligger paa en lille Halvø, der løber ud fra
Nordsiden af Marmara-Havet og har c. 2000 Indb.,
der væsentligst er Fiskere. E. er Oldtidens
Heraclea ell. Perinthos, af hvilken der endnu er
Ruiner tilbage.

2) Bender-E., By paa Nordkysten af
Lilleasien, Vilajet Kastamunir, ligger omtr. midt
imellem Floderne Sakaria og Filias ved en
Bugt, der dannes af det fremspringende
Forbjerg Baba og udgør en fortrinlig Havn, der
dog er aaben for Vestenvinden. Byen har c. 4000
Indb. og er Havneplads for et ypperligt
Stenkulsdistrikt, det største i det osmanniske Rige.
E. er Oldtidens Heraclea pontica.
H. P. S.

erektil kaldes en Legemsdel, naar den iflg.
sin anatomiske Bygning er i Stand til at svulme
op p. Gr. a. forøget Fyldning med Blod; i denne
opsvulmede Tilstand siges vedk. Legemsdel at
være erigeret ell. at befinde sig i
Erektion. De e. Væv bestaar i Hovedsagen af en
Mængde indbyrdes med hinanden forbundne
Vener, hvis uregelmæssige Hulrum danner en
svampet Masse; naar disse Venerum fyldes
stærkt med Blod, hvilket finder Sted ved
Pirring af visse Nerver, enten direkte ell. ved
Refleks, tager det e. Væv til i Omfang og Fasthed.
e. Væv forekommer navnlig i Næsen
(Slimhinden paa den nederste Musling) og i Urin- og
Kønsorganerne. Hos de lavere Dyr er e. Væv,
dog af en noget anden Bygning, langt mere
udbredte end hos de højere (f. Eks. Sneglenes
Følehorn o. s. v.).
S. B.

Erektion, se erektil.

Erektionspatent eller Erektionsbrev,
det Dokument, hvorved Stamhuse og Len i sin
Tid oprettedes (nu forbyder Grl. 1915 § 91, jfr
Grl. af 1849 § 98, fremtidig Oprettelse af Len
og Stamhuse). E. indeholder særlig Reglerne
om den Følgeorden, hvori den opr. Opretters
(Erektors) Slægt kaldes til aktuel Nydelse af
Stamhusets ell. Lenets Indtægter.
K. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>