Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erektionspatent eller Erektionsbrev, det Dokument, hvorved Stamhuse og Len i sin Tid oprettedes - Eremitage, Ermitage (fr. hermitage), en Eremitbolig, en Enebolig - Eremitageborde., som ved Mekanik løftedes dækkede op gennem en Forsænkning i Gulvet fra et Anretterværelse - Eremitagen, kgl. Jagtslot i Dyrehaven ved Kbhvn, opført 1736 af de Thurah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eremitage [-’ta.sje], Ermitage (fr.
hermitage), en Eremitbolig, en Enebolig. E.
benyttedes hyppig i 18. Aarh. i større Haveanlæg,
hvor man paa ensomme Steder mellem Træerne
opførte en lille Træhytte, dækket med Bark og
Straa, og ofte forsynet med Klokkespil o. l., der
kunde sætte Fantasien i Bevægelse, en
Efterligning af en virkelig Eremitbolig. E. er Navnet
paa en Række berømte Pavilloner ell. Havehuse,
f. Eks. J. J. Rousseau’s i Montmorency, Ludvig
XIV’s Slot Marly ved Versailles, det
markgrevelige Lystslot i Bayreuth. Endvidere paa det med
Vinterpaladset i Petrograd sammenbyggede
Palads, som 1840-52 opførtes efter Klenze’s
Tegninger, med en berømt Skulptur-, Oldsags- og
Malerisamling, paa en stor russ. Restaurant og
paa en smuk Lysthave i Moskva. Et smukt
Eksempel har vi her i Landet i Jagtslottet
Eremitagen (s. d.).
C. B-r.
Eremitageborde (-’ta.sjə-]. Den gamle Skik,
at fornemme Folk holdt talrigt Tjenerskab, og
at Tjenere medtoges af Gæsterne, voldte, at der
kunde være fl. Tjenere end Bordfæller ved
større Selskaber. De gjorde Maaltidet til en Plage,
da fortrolig Samtale og Skæmt derved
udelukkedes. Man fandt derfor paa at spise en
ermitage, sans domestiques. Alle Anretninger stod
paa Bordet, Vinen og Skift af Tallerkener paa
Smaaborde (se Servanter) mellem
Gæsterne; ell. man indrettede E., som ved Mekanik
løftedes dækkede op gennem en Forsænkning i
Gulvet fra et Anretterværelse og Køkken i
Etagen nedenunder. I dette Bords Midte fandtes
en Postillon, en mindre Forsænkning, som
under Maaltidet førte ny Retter op. Andre
Postilloner var anbragte som Smaaborde mellem
Gæsterne og bar Vinen og Tallerkener til Skift.
E. omtales først i Danmark under Kong
Christian V, der havde E. i den ældre Eremitage i
Dyrehaven og i Rosenborg Have i det holl.
Køkken og i »Lysthuset med de 4 Knapper«.
Frederik IV anlagde et E. 1703 paa
Frederiksberg Slot, 1704 i »Kongens Gaard bag Børsen«
(nu Krigsministeriets), 1705 i »Sparepenge« ved
Frederiksborg; 1718 i Herkules-Pavillonen ved
Rosenborg (»det røde Lysthus«); 1722 paa
Fredensborg og paa Kbhvn’s Slot; 1724 gjordes et
nyt sidstnævnte Sted. Til Christiansborg
forfærdigedes et nyt Bord 1740. I Sverige findes ved
China Slot, i Drottningholms Park, i en Bygning,
kaldet »Confidancen«, Rester af et E. I Le
palais sans domestiques i Zarskoi-Zelos Park ved
Petrograd findes det største E., man kender,
og som tilmed er funktionsdygtigt.
Christiansborg-Bordet, det sidste i Danmark, var
forsvundet 1772. Efter den Tid holdt disse Borde sig
Aarh. ud i russ. Privathuse p. Gr. a.
Regeringens Spioneringssystem. Et E. fra Frederik II’s
Tid findes paa Slottet i Potsdam og andre paa
Ludvig af Bayern’s Slotte. I Frankrig var E.
meget i Mode under Regenten og under Ludvig
XV. Tidligere havde de vel været i Brug, men
kun til Overraskelser. (Litt.: Havas,
Dictionnaire de l’ameublement, Art. Table;
Bernhard Olsen, »Eremitager og Servanter« i
»Tidsskrift for Kunstindustri« [1891]; Samme,
»Subtiliteter och Mekaniker på 1700-talet« i
»Meddelanden från svenska slöjdföreningen är
1894«).
Bernh. O.
Eremitagen [-’ta.sjən], kgl. Jagtslot i
Dyrehaven ved Kbhvn, opført 1736 af de Thurah, som
Afløsning for den af Christian V ved Dyrehavens
Indrettelse paa en lille Høj tæt Sønden for
opførte Jagtpavillon ell. »Eremitage«. Den ny i
Rokoko byggede E. var ligeledes kun indrettet
med Jagtmaaltiderne for Øje. I Salen, prydet
med Jagtscener i Stuk, spiste man ligesom
Christian V paa den ældre E. en solitaire ell. en
 |
| Eremitagen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
