Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eremitagen, kgl. Jagtslot i Dyrehaven ved Kbhvn, opført 1736 af de Thurah - Eremitkrebs (Paguridæ) er særlig karakteriserede ved den store, tyndhudede, sækformede Bagkrop - Eremitter (gr.), Eneboere, se Anakoreter. - eremodicium (gr.), romerretligt Udtryk for den Procedure, der fandt Sted, naar den ene Part i Sagen udeblev - Eremofyter (bot.) kaldes de til Livet i Ørkener og paa Stepper tilpassede Planter - Eremurus M. Bieb,, Slægt af Liljefamilien, fleraarige Urter - Erepsin, Ferment, der først blev paavist i 1901
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ermitage (se Eremitageborde). E., som
endnu benyttes ved de kgl. Jagter, undergik
1885-87 en Hovedrestauration. Ramperne paa
Slottets vestre Side opførtes 1891-92, i
Hovedtrækkene efter det opr. Anlæg. Fra E., som
ligger paa Eremitageplænens højeste Punkt, har
man en glimrende Udsigt over Skovene og
Sundet. - Det var paa den gl. E., Christian V
19. Oktbr 1698 blev kaldt bort fra Taflet for
at deltage i den sidste, voldsomme Jagt paa
en atter opstøvet Hjort, der endte med, at
han blev kastet om af Dyret og saa ilde tilredt,
at han aldrig forvandt det.
B. L.
Eremitkrebs (Paguridæ) er særlig
karakteriserede ved den store, tyndhudede,
sækformede Bagkrop, som næsten ganske mangler
Muskler, men derimod indeholder forskellige
Indvolde, særlig Lever og Kønsorganer. Denne
bløde, i Alm. stærkt rødfarvede Bagkrop
gemmes i Sneglehuse, og alt som Krebsen vokser,
forlader den det mindre Sneglehus for at søge
sig et større. Halen er i høj Grad usymmetrisk;
kun venstre Sides Lemmer er udviklede, og af
disse mangler endog 1 Par ganske; af de øvrige
er kun 6. og 7. Par, der bruges til at holde
Dyret fast i Skallen, nogenlunde stærkt
udviklede; svage Spor af Bagkropspartiets
Rygsegmenter findes i Form af smaa, tynde Plader.
Af Brystfødderne er første Par udstyret med
kraftige Klosakse, af hvilke særlig den ene er
meget stærkt udviklet og kan som et Laag føje
sig efter Snegleskallens Munding. Som et
saadant bruges denne Klosaks ogsaa, naar Dyret,
frygtende en Fare, har trukket sig tilbage i
Skallen; den anden Klosaks kan være ganske
rudimentær. 2. og 3. Benpar er temmelig svage
Gangben, og 4. og 5. Par er smaa og svage og
tjener dels til at holde Dyret fast med i Skallen,
dels til at rense Gællehulen.
Æggene fastholdes til Dels af de rudimentære
Halefødder paa venstre Side og ligger skjulte
inde i Snegleskallen. Ungerne forlader Æggene,
som Zoëer, og gaar derfra over i Rejestadiet;
i dette er de endnu udstyrede med en kraftig,
muskuløs og fuldkommen symmetrisk Bagkrop;
senere hen opsøger de smaa E. Sneglehuse, og
den abnorme Udvikling af Bagkroppen tager
sin Begyndelse. Hos Lithodes forlader Larven
Ægget først paa Metazoëa-Stadiet, og hos Birgus
siges Metamorfosen ganske at være faldet bort.
E. deles i Alm. i 2 Underfamilier: Pagurinæ
og Birginæ, der særlig er karakteriserede ved,
at de indre Antenners Stilk er lang hos de
sidste, kort hos de første. Pagurinerne bebor
Havet og tæller fl. i Danmark forekommende
Slægter, af hvilke den almindeligste er den i
Konken (Buccinum) levende Eupagurus
Bernhardus. Birginæ er derimod mere ell. mindre
Landdyr, hvad der dog mindre gælder den
herhenhørende Slægt, Coenobita, men i langt højere
Grad Slægten Birgus, der udmærker sig ved
et meget bredt Brystparti og en kraftig, veludviklet Hale, der
er dækket af et tykt, haardt Chitinpanser. Formen er hovedsagelig et
Landdyrs; om Natten kravler den op i Palmetræerne;
om Dagen derimod holder den sig skjult i
Jordhuller. I Overensstemmelse med dette Liv paa
Land er Aandedrætsorganet omdannet til Lunge,
idet Gællehulens Loft er dækket med grenede
Udvækster, til hvilke der gaar et respiratorisk
Karnet. Gællehulen fyldes altsaa ikke med
Vand, men med Luft, og Blodet maa iltes i
disse talrige, paa Blodkar rige Trævler. Nær
Pagurinerne staar den mærkelige, ogsaa i
Danmark forekommende Slægt Lithodes (se
Troldkrabbe).
C. W.-L.
 |
| Fig. 1. Eremitkrebs, udtaget af Sneglehuset. |
|
| Fig. 2. Eremitkrebs i Sneglehuset. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
