Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erfaringsvidenskaber er Videnskaber, der gennem planmæssig Indsamling og Bearbejdelse af Erfaringer - Erfurt, By i den preussiske Provins Sachsen, i det indre Thüringen, ved Floden Gera - Erg, se absolut Maal. - Ergamenes omtales af græske Forfattere som en med Ptolemaios II Filadelfos (284-245) samtidig Konge i Nubien - Ergane, Tilnavn til Athene som Beskytterinde af al Slags Haandværk, Kunstflid o. l. - Ergasteria, Ergastiria, By i Grækenland, ligger paa Halvøen Attika i Laurion-Bjergene - Ergasterion (gr., lat. ergasterium), egl. Værksted, ofte »Arbejdshus« ell. Tugthus - Ergastulum (lat., afledet af gr.), hos de gl Romere baade Fængsel og Arbejdsrum for Slaver - Ergatogyner, se Myrer. - Ergeni-Højderne eller Jergeni-Højderne, et Højdedrag i det sydøst-russ. Guv. Astrachan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. Led stadig griber ind i hinanden, gaar
ud paa at udskille de urigtige Erfaringer, at
afgøre, hvad de rigtige giver Besked om, samt
at opstille overskuelige Love, der stemmer
overens med disse sidste. Man stræber efter at
opnaa, at det mindst mulige Antal Love, der
indbyrdes saaledes er uafhængige, at den ene
ikke kan forstaas som en Følge af den anden,
omspænder det størst mulige Antal Erfaringer.
I de forsk. Videnskaber fører denne
Bearbejdelse til forskelligartede Resultater. I Historien
f. Eks. vedbliver vi at have at gøre med Emner
af lgn. Art som dem, vi kender fra det dgl.
Liv, derimod ikke i Fysikken, hvor
Bearbejdelsen er af en langt mere dybtgaaende Art og
kan føre til saadanne Emner som f. Eks. uhyre
smaa Massedele svingende i det tomme Rum.
Det staar i nøje Forbindelse med dette
Forhold, at man i den sidste Videnskab -
derimod ikke i den første - har været i Stand til
at opstille overskuelige Love.
Edg. R.
Erfurt [’ær-], By i den preussiske Provins
Sachsen, i det indre Thüringen, denne
Landsdels naturlige Hovedstad. E. ligger 213 m o. H.
ved Floden Gera i det sydlige Thüringen paa et
Sted, hvor vigtige S. fra (fra Thüringerwald)
kommende Veje forenes og mødes med den fra
gl. Dage vigtige Handelsvej Leipzig-Frankfurt.
E. er et vigtigt Jernbaneknudepunkt og en
betydelig Industri- og Handelsby. Der drives fra
gl Tid et storslaaet Kunst- og Handelsgartneri,
omfattende saavel Blomster som Grønsager. En
Specialitet er Fremstillingen af tørrede Buketter
(Makart-Buketter). Desuden har E. Industri i
Beklædningsgenstande, Møbler, mus.
Instrumenter, Landbrugsmaskiner, Tobak og Kemikalier
samt en kgl. Geværfabrik. Erhvervslivet støttes
af fl. Banker, deriblandt en Filial af Rigsbanken.
(1910) 111461 Indb., mest luth., med den 1911
indlemmede Landkommune Ilversgehofen 123548
Indb. E. er en af Thüringens ældste Byer; allerede
den hellige Bonifacius fandt her en befæstet By
og grundede et Bispesæde (741). Paa Karl den
Store’s Tid var E. allerede en vigtig
Handelsplads og naaede i 13. og 15. Aarh. en høj
Blomstring. Men i Slutn. af 15. Aarh. kom E.
under Kurmainz og mistede derved en stor Del
af sit Opland, omgivet som den var af
sachsisk-thüringske Stater. Desuden led Byen meget
under Religionskrigene i 16. og 17. Aarh. Da E.,
som allerede 1521 havde indført Reformationen,
efter Trediveaarskrigen nægtede at give sig ind
under Kurfyrsten af Mainz, blev Byen lyst i
Rigets Band (1660) og erobret (1664), hvorefter
en haardhændet Modreformation gennemførtes.
1802 kom E. under Preussen, men kom efter
Slaget ved Jena i Franskmændenes Besiddelse
og blev først rømmet af disse 1814. I E. havde
Napoleon 1808 en Sammenkomst med Alexander I
af Rusland og Kongerne af Bayern, Sachsen,
Westfalen og Württemberg (Kongressen i E.).
Universitetet i E., der var grundet 1378, blev
ophævet 1816. Siden 1874, da E.’s
Fæstningsværker blev sløjfede, har Byen udviklet sig
hurtigt. Den indre By har dog endnu et
gammeldags, uregelmæssigt Udseende. Ved den store
Friedrich-Wilhelm Plads ligger den prægtige
gotiske kat. Domkirke (12.-14. Aarh.) paa en
Høj, Domberg, og ved Siden af den lige saa højt
liggende got. Skt Severinkirke (15. Aarh.); 48
brede Trappetrin fører op til Kirken. E. har
i alt 9 protestantiske og 9 kat. Kirker samt 2
Klostre og en Synagoge. Fra Friedrich-Wilhelm
Pladsen hæver sig ogsaa det befæstede
Petersberg med fl. Kasernebygninger; herfra er en
herlig Udsigt over Byen. Raadhuset, opført 1868
-75, ligger ved Fischmarkt. E. har et 1754
stiftet kgl. Videnskabernes Akademi og et
Stadbibliotek (64000 Bd og 7700 Haandskrifter) samt
et Bymuseum for Kunst og Kunstindustri. Der
findes et Gymnasium, en Kunstindustriskole, et
Lærerseminarium o. fl. andre
Undervisningsanstalter. - Regeringsdistriktet E. er
3532 km2 med (1910) 530775 Indb., deraf 413361
Lutheranere, 113033 Katolikker og 1955 Jøder.
G. Ht.
Erg, se absolut Maal.
Ergamenes [gr. -’mene.s] omtales af græske
Forfattere som en med Ptolemaios II Filadelfos
(284-245) samtidig Konge i Nubien, der havde
haarde Kampe at bestaa med Præsteskabet i
sin Hovedstad Napata ved Gebel Barkal. E.
gik sejrrig ud af denne Strid, idet det lykkedes
ham at indskrænke Præsteskabets store Magt
efter at have anrettet et stort Blodbad paa
Amons-Præsterne i Napata. E. har efterladt sig
en Del hieroglyfiske Indskrifter, i hvilke han
kalder sig arg-amon ell. erg-amon, saaledes i
Dakke, af hvis Tempel E. har bygget den
midterste Del. (Litt.: Revillout, Les Origines
de l’Empire Blemmye i Revue Égyptologique, V
[Paris 1887]).
V. S.
Ergane [’ær-, gr. ’gane.], Tilnavn til Athene
som Beskytterinde af al Slags Haandværk,
Kunstflid o. l., særlig af kvindeligt
Haandarbejde. Paa Athens Akropolis laa en
Helligdom for E. nær Propylæerne.
V. S.
Ergasteria [ærga’stiria], Ergastiria, By
i Grækenland, ligger paa Halvøen Attika i
Laurion-Bjergene og har en meget betydelig
Bjergværksdrift paa Bly og Sølv. E., der ogsaa
betegnes Laurion, har (1907) 10000 Indb. og
staar ved Jernbane i Forbindelse med Athen.
H. P. S.
Ergasterion (gr., lat. ergasterium), egl.
Værksted, ofte »Arbejdshus« ell. Tugthus. Som et
Værksted baade for aandeligt og legemligt
Arbejde kaldes et Kloster ogsaa E.
V. S.
Ergastulum (lat., afledet af gr.), hos de
gl Romere baade Fængsel og Arbejdsrum for
Slaver; i ældre Tid bruges det ogsaa undertiden
om Fængsel for insolvente Skyldnere. Nu
bruges Ordet E. om Arbejdsstedet i den
farmaceutiske Ovn.
H. H. R.
Ergatogyner, se Myrer.
Ergeni-Højderne [jærge’ni-] eller
Jergeni-Højderne, et Højdedrag i det
sydøstruss. Guv. Astrachan, kan forfølges med
nordsydlig Retning fra Volga-Knæet ved Byen
Zarizyn indtil Manytsch-Lavningen. Højderne er
sædvanlig kun lidt over 100 m og bliver mindre
mod S. E. er i Virkeligheden kun en Del af
Østranden af det saakaldte »Volga-Plateau«,
der længere N. paa træder tæt til Volga-Flodens
højre Bred. Denne Plateaurand, tillige en
geologisk Formationsgrænse, var for (geologisk talt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
