Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ergeni-Højderne eller Jergeni-Højderne, et Højdedrag i det sydøst-russ. Guv. Astrachan - Ergeri, se Argyrokastron. - Ergillos, gr. Heros, Konge i Orchomenos i Boiotien, Søn af Klymenos - ergo (lat.), følgelig, altsaa, e. bibamus, lad os altsaa drikke! Titel paa en Drikkesang af Goethe. - Ergograf er et Apparat, hvorved Størrelsen af det af en Muskel ell. en Muskelgruppe udførte Arbejde kan optegnes - Ergogram kaldes den ved Ergografen optegnede Fig. - Ergostat, Apparat, som sættes i Bevægelse, og hvor det udførte Muskelarbejde kan forøges og formindskes efter bestemt Maal - Ergotin, en Ekstrakt af Secale cornutum, der finder udstrakt Anvendelse i Gynækologien - Ergotisme, Raphania, Forgiftning med Meldrøje (Secale cornutum), den paa Rugen voksende Svamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke længe siden (i Beg. af Kvartærperioden) en
Del af Vestgrænsen for den Havarm, der S. fra
(fra det kaspiske Hav) bredte sig mod Nord
over vide Strækninger af det sydøstlige Rusland.
Plantegeografisk er E. betydningsfulde ved at
danne Skel mellem de vestligere liggende
»Sortjords«-Græsstepper og den egl. kaspiske
Saltsteppe.
G. Ht.
Ergeri, se Argyrokastron.
Erginos, gr. Heros, Konge i Orchomenos i
Boiotien, Søn af Klymenos. I de gr. Sagn er
Traditionerne om den forhistoriske Tids Kampe
mellem det minyiske Orchomenos og Boiotiens
senere Hovedstad Theben knyttede til hans
Navn. Kampene endte med Orchomenos’ Fald;
Enkelthederne fortælles i den spredte
Overlevering paa forsk. Maade.
C. B.
ergo (lat.), følgelig, altsaa, e. bibamus, lad
os altsaa drikke! Titel paa en Drikkesang af
Goethe.
Ergograf er et Apparat, hvorved Størrelsen
af det af en Muskel ell. en Muskelgruppe udførte
Arbejde kan optegnes. Der findes mange
Former af E.; den ældste, af Italieneren Mosso
konstruerede, er skematisk fremstillet i
hosstaaende Figur. Paa et Bord er fastgjort en
stærk Opstander, som omfattes af Haanden,
medens f. Eks. Pegefingeren stikkes ind i en
bred Læderløkke, fastgjort til den ene Ende
af en Snor, der gaar hen over en Trisse og i
sin anden Ende bærer et Vægtlod. Er der til
dette fastgjort en Viser, der rører ved en
Tromle, beklædt med glat, sodet Papir, saa vil
Viseren, naar Fingeren bøjes, i Sodlaget trække
en Streg, hvis Længde svarer til den Højde,
hvortil Vægten løftes. Da Fingermusklerne
trættes ved Arbejdet, vil de successive Løftninger
aftage nogenlunde regelmæssigt i Højde, hvis
Forsøgspersonen stadig anstrenger sig saa
meget som muligt, og naar Tromlen roterer omkr.
en lodret Akse, tegnes der paa den en Række
lodrette Streger (antydede i Figuren), hvis
aftagende Længde viser, hvorledes Trætheden
vokser. Den af Stregerne dannede Figur,
Ergogrammet, varierer med det Tempo, hvori
Arbejdet udføres, med Forsøgspersonens Øvelse
og med samtidig udført aandeligt Arbejde, saa
at E. kan anvendes til nøjagtig Undersøgelse af
disse Faktorers Indflydelse paa Muskelarbejdet.
I andre Former af E. er det ikke en enkelt
Pinger, men hele Haanden ell. endog
Armmusklerne, der udfører Arbejdet. Fælles for alle
Apparater af denne Art med Vægtlodder er den
Ulempe, at de ikke tillader at maale
Musklernes største Ydeevne; er Loddet nemlig for tungt,
gaar Arbejdet snart i Staa, og alt det Arbejde,
der nu kunde være præsteret, hvis Loddet havde
været lettere, faas ikke med. Er Loddet
derimod for let, udføres der i Beg. langtfra alt
det Arbejde, som kunde ydes, hvis Loddet var
tungere. I nogle E. virker Musklerne derfor paa
en Fjedervægt, der i Beg. viser store og derefter
stadig aftagende Træk, hvorved ganske vist en
af Vægt-E.’s Ulemper er afhjulpet, men man
faar heller ikke ved disse Fjeder-E. det
maksimale Arbejde optegnet, da den forholdsvis
stramme Fjeder forhindrer en større Bevægelse
af Musklerne, og disses Ydeevne er netop
afhængig af Løftehøjden. (Litt.: Mosso, »Die
Ermüdung« [Leipzig 1892]; Lehmann,
»Grundzüge der Psychophysiologie« [Leipzig 1912]).
Alfr. L.
 |
| Ergograf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
