Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ergotisme, Raphania, Forgiftning med Meldrøje (Secale cornutum), den paa Rugen voksende Svamp - Erholm, Hovedgaard i Vends Herred, V. f. Odense - Erhverv og Erhvervsstatistik - Erhvervsevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spasmodiske E., Tyskernes Kriebelkrankheit
indtræder først Dødhedsfornemmelse, Kryben og
Kriblen i Huden, Hænder og Fødder »sover«, der
kommer Følesløshed af Fingre og Tæer,
Trækninger, desuden Brækning, Diarré, Hovedpine,
Svimmelhed, Mathed, senere, og i sværere
Tilfælde, smertefulde Kramper, under hvilke
Lemmerne bliver fuldstændig stive, undertiden
Sindssygdomme, og Døden kan da indtræde. Den
gangrænøse E. kan begynde med lgn. Symptomer
som den spasmodiske, med Symptomer fra
Hjernens og Rygmarvens Side, med Brækning og
Diarré, men efter nogle Dages Forløb indfinder
sig under Febersymptomer Tegn paa Gangræn
(Koldbrand), idet der paa Huden, især paa
Ekstremiteterne, optræder pletvis Rødme og
Brandblærer, og de angrebne Partier bliver da kolde,
følesløse, blaasorte og dør bort. Stødes de af,
hvilket ofte sker uden Blødning, kan
Helbredelse indtræde, men ofte er Koldbrandens
Udstrækning og den alm. Infektion og Feber saa
store, at Døden er uundgaaelig. Det er denne
Form, der fortrinsvis er optraadt i Frankrig,
og har faaet Navn af Antoniusild. (Litt.: E.
Ehlers, Ignis sacer et St Antonii [Kbhvn
1895]).
(A. F.). K. H. K.
Erholm, Hovedgaard i Vends Herred, V. f.
Odense, tilhørte i Slutn. af 14. Aarh.
Rantzauerne og senere Slægterne Galt, Basse og
Arenstorff. 1699 købte Forpagter paa Taasinge Lyder
Spleth Gaarden, hvis Gods saavel han som hans
Enke Karen Johansdatter Borchenfeldt meget
forøgede. Hun bragte E. ved sit andet Ægteskab
1720 til Krigs- og Landkommissær Andr.
Simonsen, hvis Broder, tidligere Kammertjener hos
Frederik IV, Konferensraad Hans Simonsen
arvede E. 1725. Han købte Søndergaarde og
oprettede 25. Novbr 1761 af denne Gaard og E.
et Stamhus for sin Brodersøns Datters (Ane Sofie
Simonsen’s) tilkommende Ægtefælle, Lorens
Christian Ernst de Cederfeld, Søn af den
under Navnet Gederfeld adlede Amtmand
Bartholomæus Berthelsen. Erhververen skulde ved sit
Ægteskab antage Navnet Cederfeld-Simonsen. E.
er opført 1850-54 efter Tegning af Herholdt.
B. L.
Erhverv og Erhvervsstatistik. E. er enhver
Udførelse af Arbejde ell. personlige
Tjenesteydelser, Oppebæring af Rente, Pension,
offentlig Forsørgelse e. l., for saa vidt Formaalet
derved for Vedk. er at forskaffe sig sit alm.
Udkomme. Arbejde er saaledes kun
erhvervsmæssigt, naar det udføres mod Betaling (i
Penge ell. Naturalier) for andre, ell. naar
Arbejdsresultatet er bestemt til at sælges, men ikke
naar det f. Eks. gaar ud paa Tilfredsstillelse af
en Fornødenhed for sig ell. sine. For Gartneren
er Dyrkning af Havesager E., men ikke for
Haveejeren, der kun dyrker til eget Forbrug.
Sygepleje, Skuespilkunst o. s. v. er E., naar
Udøvelsen deraf er en fast Indtægtskilde for
Vedk.; ligesaa Udlejning af Huse, Anbringelse
af Kapital, Handel o. s. v. En enkelt Person
kan have fl. Erhverv, hvoraf et gerne vil være
Hovederhverv, de andre Bierhverv. Om
Erhvervsvirksomhed vil man kun
kunne tale, naar E. er forbundet med Arbejde, og
ikke f. Eks. bestaar i Pension,
Alderdomsunderstøttelse e. l. E. bruges videre i Bet. af den
samlede Udførelse af et fælles E., ell. om den
Kreds af Personer, der har samme E.,
saaledes »Søfartserhvervet«,
»Erhvervsorganisationerne«.
E.-Statistikkens Formaal er at dele og
optælle Befolkningen efter E., idet disse
grupperes efter nationaløkonomiske og tekn.
Synspunkter. Som Hovedgruppering anvendes gerne
a) Landbrug, Skovbrug og Fiskeri samt
Minedrift (ekstraktive E.); b) Industri og Haandværk;
c) Varehandel og Pengeomsætning; d)
Transportvæsen; e) offentlig Styrelse, Aandsarbejde,
personlig Tjenesteydelse o. l.; f) Kapital,
Pension, Aftægt; g) offentlig Forsørgelse, privat
Understøttelse. Hver af disse Grupper lader sig
igen dele i Undergrupper, enkelte Fag o. s. v.,
og det er endvidere Erhvervsstatistikkens
Opgave at skelne mellem selvstændig Udøvelse af
E. ell. i Tjeneste hos andre, E. for sin egen
Forsørgelse ell. for Forsørgelsen af saa og saa
mange andre. Materialet hertil faas gennem
Folketællinger eller specielle Erhvervstællinger,
ved hvilke Hovedvægten lægges, ikke paa
Optællingen af de enkelte Personer, men paa
Antallet af Virksomheder ell. Bedrifter inden for
samme E.; jfr saaledes de her i Landet
afholdte Industritællinger 1897, 1906 og 1914; de
forskellige Gewerbezählungen i Tyskland o. s. v.
Herigennem kan E.-Statistikken give en mere
vidtgaaende Beskrivelse af de Forhold,
hvorunder det enkelte E. udøves (i smaa ell. store
Bedrifter, med ell. uden mek. Hjælp o. s. v.),
om Omfanget af dets Produktion, dets Udbytte
o. s. v. Ogsaa gennem Statistik, der ikke
specielt er Erhvervsstatistik, kan E.’s Forhold
belyses, saaledes ved Indkomst- og Lønstatistik,
Arbejdsløshedsstatistik, Omsætningsstatistik o.
s. v., for saa vidt erhvervsmæssige Synspunkter
er lagt til Grund for Bearbejdelsen.
J. D.
Erhvervsevne. Om Bundethed af E.
taler man i retsvidenskabelig Sprogbrug, naar
der mellem to Personer bestaar et Retsforhold,
der bevirker, at den enes Erhvervelse af
Formuegoder i et vist Omfang umiddelbart kommer
den anden til Gode. Den førstes E. siges da at
at være bundet, idet han ikke kan erhverve for
sig selv, men kun for den anden. Saaledes er
efter dansk Ret Indkøbskommissionærens E.
bundet: Køber han en Ting for Kommittentens.
Regning, bliver han ikke Ejer af Tingen, skønt
han køber den i eget Navn, men Kommittenten
bliver Ejer umiddelbart ved Købet;
Kommissionæren behøver altsaa ikke at overdrage
ham Tingen bagefter. Netop dette, at Retten
erhverves umiddelbart uden nogen ny
Overdragelse, er Ejendommeligheden ved Bundethed
af E. Ogsaa Fallentens E. er bundet, idet
som Hovedregel alt, hvad han erhverver,
tilfalder Konkursboet; og naar der er
Formuesfælleskab mellem Ægtefæller, vil en Ægtefælles
Erhvervelser umiddelbart komme begge til Gode.
Som de anførte Eksempler viser, kan en
Persons E. være bundet i videre ell. snævrere
Omfang, og den Paagældende behøver ikke at have
nogen Pligt til at erhverve noget for den anden
(saaledes Fallenten), men kan have det (som
Kommissionæren). Retsforholdet kan stiftes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
