Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ericsson, John, sv. Ingeniør og Opfinder, (1803-1889) - Ericsson, Lars Magnus, sv. Mekaniker og Telefontekniker, (1846- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underlegent over for Stephenson’s Lokomotiv,
som derfor gik af med Sejren. Dog vandt E.
ved sin Deltagelse i Konkurrencen en betydelig
Anseelse, og den i Lokomotivet anvendte
Dampkedel indrettede han til Anvendelse i en
Dampsprøjte, saaledes at han derved blev Opfinder
af Dampsprøjtekedlen.
1836 udtog E. Patent paa Skruepropelleren,
en af de store Opfindelser, til hvilke hans Navn
er knyttet. Selve Princippet, at drive Fartøjer
frem ved en i Vandet roterende Skrue, var ikke
nogen Nyhed paa det Tidspunkt, men E. løste
Problemet paa en saadan Maade, at der derved
opnaaedes et praktisk godt Resultat. Han førte
i sin sindrige Opfindelse det forud kendte
Princip ud i Praksis og byggede i Hovedsagen
Propelleren, saaledes som den endnu anvendes den
Dag i Dag. Denne Opfindelse mødte en
umaadelig Modstand fra de konservative og over for
en Fremmed uvillig stemte Englænderes Side,
endskønt det første Fartøj, der var forsynet
med E.’s Propeller, ved Prøvefarten viste sig
meget tilfredsstillende.
Efter denne Modgang besluttede E. 1839 efter
Opmuntring af den amer. Konsul i Liverpool,
Francis Ogden, at forlade England og rejse til
New York. Her lykkedes det ham 1843 at faa
sin Propeller indbygget i en stor amer.
Panserfregat »Princeton«, og efter at denne havde vist
sig overlegen i Konkurrencen med et af
Datidens kendteste Hjuldampskibe »Great Western«,
var E.’s Opfindelse betrygget.
Allerede 1833 havde E. fremvist sin anden
store Opfindelse, den saakaldte Varmluftmaskine
(Caloric engine). Den er bygget efter et lgn.
Princip som Dampmaskinen, men i St f.
Vanddamp anvendes opvarmet Luft som Drivkraft,
idet E. mente derigennem at kunne opnaa en
bedre Økonomi end i Dampmaskinen. Der var
dog forbundet talrige Vanskeligheder med
Løsningen af dette Problem, og først 1852
forsøgte han at indbygge en større Varmluftmaskine
til Anvendelse som Drivmaskine i et Skib.
Forsøget faldt mindre heldig ud, idet Maskinen,
trods sin smukke Konstruktion, ikke viste sig
egnet til større Kraftanlæg, men til mindre
Anlæg blev E.’s Varmluftmaskine i fl. Aar anvendt
i ret stor Udstrækning.
Den af E.’s Opfindelser, som bidrog mest til
hans Verdensberømmelse, var Opfindelsen af
Monitoren, en særlig Panserskibstype, der laa
lavt paa Vandet og var armeret med svære
Kanoner, opstillede i Pansertaarne. Han havde
allerede 1854 tilsendt den fr. Kejser Napoleon
III Tegninger til Monitoren, men denne afslog,
trods sin Interesse for Opfindelsen, at lade den
bringe til Udførelse. Da Krigen brød ud mellem
Nord- og Sydstaterne, satte Nordstaterne en
Monitor i Bygning efter E.’s Planer, og i det
berømte Slag paa Hamptons Red 1862 viste
denne sig Sydstaternes Panserfregat
»Merrimac« fuldstændig overlegen og bragte Sejren
over paa Nordstaternes Side. Gennem dette
Søslag blev E.’s Navn kendt over hele Verden,
og de fleste Lande lod bygge Monitorer af lgn.
Type som E.’s. I sine sidste Aar beskæftigede
han sig hovedsagelig med to større Opfindelser,
nemlig Destroyeren og Solmaskinen. Den
første var et lille hurtiggaaende Fartøj, forsynet
med Apparater til Udskydning af Torpedoer,
der i fl. Henseender lignede Nutidens
Torpedojagere (eng. Destroyers). Ved Solmaskinen vilde
E. løse det Problem direkte at overføre
Solvarme til Maskinkraft. Ved konkave Spejle
samles mod et bestemt Punkt en betydelig
Varmemængde, der udnyttes ved Varmluftmaskinen.
E. tænkte sig, at denne Maskine skulde faa
Anvendelse i saadanne Egne af Jorden, hvor
Tørke, klar Himmel og stærk Hede er herskende
den største Del af Aaret. I to Arbejder, Solar
investigations (1875) og Contribution to the
centennial exhibition (1877) har han meddelt sine
videnskabelige Forskninger om den udstraalede
Varme. I det sidste har han tillige gjort Rede
for de betydeligste Opfindelser, han har gjort
under sit Ophold i Nordamerikas forenede
Stater, hvor han fik Borgerret 1848. E. blev
Æresdoktor i Filosofi i Lund 1868 og var
Æresmedlem af fl. Akademier og lærde Samfund. Da han
havde ønsket at blive begravet i sit
Fædreland, blev hans Lig under stor Højtidelighed
ført til Sverige om Bord i et amer. Orlogsskib.
Han ligger begravet i Filipstad, hvor et
storstilet Gravmonument er rejst til Ære for ham
(Litt.: C. Adelsköld, »J. E.« [Sthlm 1894]).
H. P. C.
Ericsson, Lars Magnus, sv. Mekaniker
og Telefontekniker, f. 5. Maj 1846 i Värmland,
er Skaberen af Nordens største og en af Verdens
betydeligste Fabrikker for Svagstrøms-, særlig
Telefonapparater. E. arbejdede 1866-72 i
Stockholm paa Øllers & Co.’s Værksted for
Telegrafapparater etc., uddannedes derefter 3 Aar i
Udlandet, særlig Tyskland, Rusland og Schweiz,
og oprettede 1876 et Værksted i Sthlm for
Tilvirkning af Telegrafapparater, matematiske og
fysiske Instrumenter. 1877 paabegyndte han
Tilvirkning af Telefoner, 1881 af Telefonapparater,
som han med glimrende Evner som
Konstruktør fremstillede paa fuldtud rationel og
fabriksmæssig Maade, saa at hans Fabrik hurtig
udviklede sig til at blive mønsterværdig og en af
Verdens største. 1896 overgik Fabrikken med E.
som Direktør til et Aktieselskab: Aktiebolaget L.
M. E. & Co. (Aktiekapital 1915: 13,6 Mill. Kr.);
E. skænkede da mange Aktier til de ældre
Funktionærer og Arbejdere. Siden 1884 ligger
Fabrikken i Tulegatan og omfatter nu 16 Ejendomme.
Den store Eksport til Rusland førte 1897 til
Oprettelsen af en særlig Fabrik i Petrograd (med
egen Bygning siden 1901) og et Kontor i
London. Senere oprettedes endvidere Fabrikker i
England (Nottingham), Amerika (Buffalo), Wien,
Budapest og Riga, ligesom Selskabet i Meksiko
byggede et stort Telefonnet, der drives for
Selskabets Regning. Selskabet har i Tidens Løb
leveret talrige Telefonstationer overalt i Verden,
saasom i Kbhvn, Moskva, Warszawa, Riga, Haag,
Rotterdam, Meksiko, Johannesburg, Singapore,
Buenos Aires m. m. Medens Fabrikken 1884
beskæftigede 55 Mand og til da havde tilvirket i
alt 5000 Telefonapparater, var de tilsvarende
Tal 1902: 1100 henh. 421000; i Beg. af 1912 havde
Fabrikken i alt tilvirket 1 Million
Telefonapparater. I de senere Aar tilvirker den aarlig c.
50000 Telefonapparater foruden et stigende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
