Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ericsson, Lars Magnus, sv. Mekaniker og Telefontekniker, (1846- ) - Ericsson, Nils, sv. Friherre, Ingeniør,(1802-1870) - Ericsson's Telefon, se Telefon. - Ericus Olai, se Erik Olsson. - Eridanos hedder i gl., oldgr. Sagn og Digtning den fjerne Flod ved Verdens Ende i det yderste Vest ell. Nord - Eridanus, et paa den sydlige Himmel liggende Stjernebillede, der fremstilles som en fl. Gange krummet Strøm - Erie, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 150 km SV. f. Buffalo paa Sydkysten af Lake Erie - Erie-Kanalen var det tidligere Navn paa Kanalen mellem Erie-Søen og Hudson-Floden - Eriels, se Airolo. - Erie-Sø, Lake Erie, den sydligste og næstmindste af de 5 store kanadiske Søer i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antal Telefonvekslerborde og Telefonstationer samt
- i anden Række - Telegrafapparater,
Brandtelegrafer, Maaleapparater m. m. - 1900 blev
daværende Kontorchef Axel Boström
Aktiebolagets administrerende Direktør; 1903
indtraadte Overingeniør Hemming Johansson i
Bestyrelsen i E.’s Sted, og ved A. Boström’s Død
1908 overtog Johansson ogsaa Hvervet som
administrerende Direktør. E. har efter at være
udtraadt af Aktiebolagets Bestyrelse indkøbt
nogle Landejendomme ved Mälaren, Ahlbygaard
ved Fittja, Hågelby m. m. og paa disse
Ejendomme drevet Mønster-Landbrug og Kvægavl
samt efter egen Tegning foretaget omfattende
Nybygninger, som har vakt Beundring og
Opmærksomhed i Agrarkredse. Ogsaa paa disse
Omraader har E. vist sig som Foregangsmand
og som en usædvanlig human Arbejdsgiver.
H. D. H.
Ericsson, Nils, sv. Friherre, Ingeniør, ovenn.
J. E.’s Broder, f. 31. Jan. 1802, d. 8. Septbr
1870, fik ved Grev Baltzar von Platen’s
Mellemkomst Ansættelse ved Bygningen af
Göta-Kanalen, først som Nivellør, senere som
Stationschef. Han udmærkede sig her ved sine store
admin. Evner og sjældne Arbejdsiver. 1830 blev
han Overmekanikus ved »Gamla
Trollhättekanalverk« samt Chef for »Västra väg- och
vattenbyggnadsdistriktet«. Efter at have udført flere
mindre Kanalanlæg fuldførte han paa kortere
Tid end beregnet Ombygningen af
Trollhätte-Kanalen 1837-44. I de flg. Aar dels ledede,
dels udkastede han Planer til fl. betydelige
Ingeniørarbejder, bl. hvilke Kanalen mellem
Saimen og den finske Bugt turde være det
betydeligste. I Tiden mellem 1854-62 udførte
han sit vigtigste Livsværk. Han var da Leder
af Anlægget af de sv. Stambaner; skønt han
aldrig havde syslet med saadant Arbejde,
udrustedes han dog med den mest vidtstrakte
Fuldmagt. 1855 begyndte Arbejdet paa Västra og
Södra Stambanan. 1856 aabnedes
Banestrækningerne Malmø-Lund og Göteborg-Jonsered,
samt 1862 hele Banestrækningen
Göteborg-Stockholm. Af den sydlige Stambane var
dengang Linien Malmø-Elmhult færdig. 1854
adledes han og fik 1860 ved Karl XV’s Kroning
Friherreværdigheden. Rigets Stænder voterede
ham 1862 en livsvarig Hædersgave af 15000 Kr.
E. var Medlem og Æresmedlem af fl.
Akademier og lærde Samfund, bl. a. det svenske
Videnskabernes Akademi (1845). Ingen sv.
Ingeniør har udført saa mægtige Værker som
E. Ved hans og John E.’s Barndomshjem er
der rejst en Bavtasten til Minde om dem begge,
og 1893 rejstes E.’s Statue i Sthlm ved
Centralstationen.
A. M. D.
Ericsson’s Telefon, se Telefon.
Ericus Olai, se Erik Olsson.
Eridanos hedder i gl., oldgr. Sagn og
Digtning den fjerne Flod ved Verdens Ende i det
yderste Vest ell. Nord, hvorfra Ravet kom.
Da Faëton afbrødes i sin Himmelflugt, styrtede
han ned i E., og af Faëtonsøstrenes Taarer
opstod Ravet. Stundom opfattedes E. som en
opdigtet Flod, til andre Tider identificeredes
den med Padus (Po, oftest) ell. sjældnere
med Rhodanus (Rhône) ell. endnu fjernere
Floder.
H. A. K.
Eridanus, et paa den sydlige Himmel
liggende Stjernebillede, der fremstilles som en
fl. Gange krummet Strøm, strækkende sig fra
Rigel ell. ß i Orion mod V. til Hvalfisken,
hvorpaa den vender sig først mod S., derpaa mod
Ø. og atter igen mod S. for at ende ved E.’s
eneste Stjerne af første Størrelse, Achernar,
der først er synlig S. f. 30° n. Br. E. indeholder
efter Backhouse 210 for det blotte Øje synlige
Stjerner. Bl. disse er der fl. mærkelige
Dobbeltstjerner, som ω, fundet af Herschel 22. Oktbr
1781; Hovedstjernen gul af 4. Størrelse,
Ledsageren blaa af 6. Størrelse i 7" Afstand; lidt i
NV. staar 2 andre Dobbeltstjerner (8. og 10.
Størrelse, 9. og 10. Størrelse i Afstandene 8" og
10"); A fundet af Herschel 31. Juli 1785, gul og
blaa af 6. og 9. Størrelse i 6" Afstand; O2 (40)
fundet af Herschel 31. Jan. 1783, 4. og 9.
Størrelse i 80" Afstand. Ledsageren er paa sin Side
dobbelt (af 9. og 11. Størrelse i 3" Afstand) og
fysisk forbundet med Hovedstjernen ved en
fælles aarlig Egenbevægelse af over 4". Gill har
fundet en Parallakse for Hovedstjernen af 0,17",
og Burnham har for Ledsagerens
Dobbeltstjernepar beregnet en Omløbstid af 180 Aar. 2 svage
Ledsagere af 12. Størrelse i respektive 35" og
115" Afstand fra Hovedstjernen er kun optiske.
Foruden disse er der fl. kun for sydligere
Bredder synlige Dobbeltstjerner. Af foranderlige
Stjerner kendes hidtil 15, men disse Stjerner er
endnu saa lidet undersøgte, at man ikke har
kunnet udlede nogen bestemt Periode, naar
undtages 2, der er Algolstjerner, og RX, der
forandrer sin Lysstyrke i en Periode lidt over
en halv Dag. Desuden indeholder E. ikke faa
røde Stjerner. Af Stjernetaager findes foruden
fl. svage en planetarisk rund og temmelig
lysstærk, der blev opdaget af Herschel 1785 og af
Lassell er blevet beskrevet som et af de
interessanteste Objekter af den Slags, han nogen
Sinde havde set. En Stjerne af 11. Størrelse
staar i det lysere Midtparti af Taagen, der har
en Diameter af 1 1/3’ og viser et gasformigt
Spektrum som alle planetariske Taager.
J. Fr. S.
Erie [’i.ri], By i U. S. A., Stat Pennsylvania,
ligger 150 km SV. f. Buffalo paa Sydkysten af
Lake Erie. (1910) 66525 Indb. E., hvis
fortrinlige Havn dannes af Øen Presque Isle og en
Dæmning, driver betydelig Handel og
Jernindustri. Paa det Sted, hvor E. anlagdes 1795, laa der
allerede tidligere et fr. Fort.
H. P. S.
Erie-Kanalen [’i.ri-] var det tidligere Navn
paa Kanalen mellem Erie-Søen og
Hudson-Floden, altsaa Forbindelsen mellem de store Søer
i de forenede Stater og New York og dermed
Atlanterhavet. Fører nu Navn af New York
State Barge Canal (s. d.).
J. M.-P.
Eriels, se Airolo.
Erie-Sø [’i.ri-], Lake Erie, den sydligste
og næstmindste af de 5 store kanadiske Søer i
Nordamerika, begrænses mod N. af den
kanadiske Prov. Ontario og paa de øvrige Sider af
U. S. A. Dens Areal er 24500 km2, og den
største Længde i Retning fra SV. til NØ. er 400
km, medens Bredden varierer fra 50-100 km.
I Højde over Havet, 172 m, afviger den ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
