Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erindring er en reproduceret personlig Oplevelse - Erindringsmedaille - Erindringssvækkelse er Aftagen ell. Bortfald af Evnen til at kunne reproducere Forestillinger, som har kunnet erindres - Erindringstegn (G. B. E. T.) til Minde om Kong Christian IX's og Dronning Louise's Guldbryllup 1892 - Erineum, abnorme, ofte smukt farvede, paa forsk. Planter optrædende Haardannelser - Eringerthal, se Herens, Val de. - Erinit, et smaragdgrønt Kobberarseniat (5CuO.As2O5.2H2O) - Erinna, gr. Digterinde fra Tenos ell. Telos (to Kyklader), levede i Beg. af 6. Aarh. f. Kr. som Sapfo's Veninde - Erinus L., Slægt af Maskeblomstrede med en enkelt Art E. alpinus L., lav, fleraarig Urt - Erinyer, oldgræske Gudinder, der særlig optræder som straffende og hævnende Guddomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor afhængig af de alm. Betingelser for
denne.
I folkelig Psykologi har E. foruden den
ovennævnte ogsaa Bet. »Sjælens Evne til at bevare
Oplevelser«; E. bliver i denne Bet. nærmest
entydig med Hukommelse. Videnskabelig Værd har
en saadan Antagelse af særlige Sjæleevner ikke,
fordi der herved kun naas en tilsyneladende,
men ikke en virkelig Forklaring paa, hvorledes
Forestillingerne bevares, hvilket det bl. a. maa
være Psykologiens Opgave at udrede.
Naturligvis er der intet til Hinder for ogsaa i
videnskabelig Tale at benytte Vendinger som »at
bevare noget i Hukommelsen« og at »have det i
E.«, naar det blot fastholdes, at disse Udtryk er
rent billedlige og intet siger om, hvor ell.
hvorledes Forestillingerne opbevares.
Alfr. L.
Erindringsmedaille [-’daljə]. Tanken om
Indstiftelse af en E. for Deltagelse i Kampene
om Slesvig var allerede fremme under Kong
Frederik VII, men kom først til Udførelse under
Kong Christian IX’s Regering. Ved Kundg. af 1.
Febr 1876 bestemtes, at Medaillen vil være at
tildele enhver, som i Krigsaarene 1848-50 ell.
1864 har staaet ved en Afdeling ell. Institution,
der i de nævnte Aar har været sat paa
Krigsfod, ell. været udkommanderet med et i
Anledning af Krigen udrustet Skib. For Deltagerne i
Kampene 1848-50 viser Medaillen, der er af
Bronze, Frederik VII’s, for Deltagelse i Kampen
1864 Christian IX’s, men for dem, som har
været med i alle Kampene, begge Kongernes
Brystbillede. Den bæres i rødt Baand (med en
dobbelt hvid Randstribe paa hver Side) paa
venstre Bryst til venstre for andre indenlandske,
men til højre for udenlandske Hæders- og
Ordenstegn, og Ordensbaandet maa aldrig benyttes
uden i Forbindelse med Medaillen. Illustr., se
Medailler.
Som Minde om den sidste Kongevagt paa
Amalienborg under Kong Christian IX
indstiftede Kong Frederik VIII en Sølvmedaille med
Kong Christian’s Billede paa den ene Side, paa
den anden Side en Gren og Indskriften »29. Jan.
1906«, at bære i et rødt og hvidt Baand som
andre danske Ordener, dog ikke Baandet alene.
Denne »Kong Christian IX’s E.« tildeltes den
Styrke af Garden (Officerer, Underofficerer og
Menige), der havde Vagt paa Amalienborg paa
Kongens Dødsdag. En tilsvarende E. indstiftede
Christian X i Anledning af Frederik VIII’s Død
14. Maj 1912.
Af Christian X er der indstiftet forsk. milit.
E. og Erindringstegn i Anledning af Kongens
milit. 25 Aars Jubilæer: 1) Christian X’s
militære E., tildelt Rekrutkammeraterne fra
Garden for Aaret 1889. 2) Christian X’s
Erindringstegn fra Officersskolen af 20. Marts
1916, tildelt Klassekammeraterne fra
Officersskolens næstældste Klasse. 3) Christian X’s
E., tildelt Elever i Rytteriets Sekondløjtnant-,
Sergent- og Korporalskole 1891-92.
F. de F.
Erindringssvækkelse er Aftagen ell.
Bortfald af Evnen til at kunne reproducere
Forestillinger, som tidligere har kunnet erindres. En
saadan E. kan, f. Eks. ved høj Grad af demens,
være udstrakt over hele Forestillingslivet, men
kan ogsaa være begrænset til enkelte Omraader,
f. Eks. Svækkelse af Erindringen om, hvorledes
Ord og Sætninger skal fremsiges (Afasi) ell.
bestemte Bevægelser skal udføres (Apraxi).
K. H. K.
Erindringstegn (G. B. E. T.) til Minde om
Kong Christian IX’s og Dronning Louise’s
Guldbryllup 26. Maj 1892, bestaaende af Kongens og
Dronningens Navnechifre med Aarstallet 1892 og
Krone over, alt i Guld og Emaille baaret i blaat
Baand, uddeltes til forsk. af Deltagerne i
Festligheden, hvem Kongeparret paa denne Maade
ønskede særlig at hædre. - Ang. danske milit.
E., se Erindringsmedaille.
F. de F.
Erineum, abnorme, ofte smukt farvede, paa
forsk. Planter optrædende Haardannelser, som
skyldes en pirrende Paavirkning af forsk. Mider;
tidligere ansaa man disse Haardannelser for
Svampe, som Persoon gav Navnet E.
F. K. R.
Eringerthal [’e.reηərta.l], se Herens,
Val de.
Erinit, et smaragdgrønt Kobberarseniat
(5CuO.As2O5.2H2O) fra Cornwall o. a. St.
O. B. B.
Erinna [gr. ’e.-], gr. Digterinde fra Tenos
ell. Telos (to Kyklader), levede i Beg. af 6. Aarh.
f. Kr. som Sapfo’s Veninde i Mytilene og døde
ugift i en Alder af 19 Aar. Af hendes mest
berømte Digt »Tenen« (Elakate), der bestod af 300
Heksametre, er kun nogle faa Vers bevarede,
desuden 3 Epigrammer (udg. i Bergk’s Poetæ
lyrici Græci [4. Udg. 1878-82]).
K. H.
Erinus [’e’-] L., Slægt af Maskeblomstrede med
en enkelt Art E. alpinus L., lav, fleraarig Urt
med grundstillede Blade og violette ell. blaa
Blomster i Klase; Kronen har en 5-lappet, svagt
2-læbet Krave. Kapselfrugt. Hører hjemme paa
højere Bjerge, fra Pyrenæerne til Tyrol.
A. M.
E. er en Stenhøjsplante, der formeres ved Frø
ell. Deling.
L. H.
Erinyer, oldgræske Gudinder, der særlig
optræder som straffende og hævnende Guddomme,
der forfølger grove Forbrydere, men som for
øvrigt tillige i det hele vaager over
Opretholdelsen af den moralske, til Dels ogsaa den fys.
Ligevægt i Verden. E. tænkes pilsnart at fare
gennem Luften, hyllede i mørke Uvejrsskyer,
for at kaste sig ned over de til deres Straf
hjemfaldne Forbrydere, som de forfølger
ubarmhjertig og stundom river med sig for at styrte
dem ned i Underverdenen. E. hørte ikke
hjemme paa Olympen, i Lysets Rige, uagtet de
oftere optræder i Forbindelse med Zeus og
udførende hans Villie. Deres Hjem er tværtimod
Underverdenen, hvor de optræder sammen med
Herskerne i Hades. De Forbrydelser, E. straffer,
falder ikke helt sammen med dem, som er
Genstand for de borgerlige Loves Straf. Hvad E.
forfølger, er særlig de Forbrydelser, der rokker
ved Grundpillerne for det menneskelige Samfund:
grove Overtrædelser af Menneskehedens
helligste Forpligtelser, derfor i første Linie
Forsyndelser mod Forældre, fremfor alt mod Moderen;
fremdeles Mened, hvorfor ogsaa E. anraabes
sammen med Zeus, Ge og Helios ved
Edsaflæggelse. Endelig straffer E. Forbrydelser imod
Svage og Umyndige, Fremmede og Ulykkelige,
ikke blot Mennesker, men ogsaa værgeløse Dyr;
ja selv utaaleligt Overmod straffes af E.
Saaledes opfattes E. allerede af Homer (i Odysseen
er deres Virkekreds endnu mere vidtstrakt end
i Iliaden). Hos Tragikerne er det nærmest Mord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
