Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eriomys, se Haremus. - Erionit, et Mineral af Sammensætning H2CaK2Na2Al2Si6O7 - eripuit coelo fulmen sceptrumque tyrannis (lat.) *c: Han har frarevet Himlen Lynet og Tyrannierne Sceptret - Eris (gr.: Splid, Tvedragt), gr. Gudinde, Kampguden Ares, Fælle og Søster - Eristalis (Dyndflue), se Blomsterfluer. - Eristik (gr., smlg. Eris), Disputerekunst - Erith, By i det sydøstlige England, Kentshire, 21 km ØSØ. f. London - Erithacus, se Rødhals. - Eritrea (Erythræa), ital. Koloni paa Vestkysten af det Røde Hav - eritreisk Daler (Scudo eritréo ell. tállero), en særlig til Brug for Kolonien Eritrea præget Sølvmønt - Eriugena, se Johannes Scotus E. - Erivan, Guv. i Transkaukasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erionit, et Mineral af Sammensætning
H2CaK2Na2Al2Si6O7, der findes som haarformede
Masser af hvid Farve i Hulrum i Tuf ved Durkee i
Oregon.
O. B. B.
eripuit coelo fulmen sceptrumque tyrannis
[-’kö.-] (lat.) ɔ: Han har frarevet Himlen Lynet
og Tyrannerne Sceptret, et Vers, der stod under
en Buste af Benjamin Franklin. Om
Forfatterskabet til det er der forsk.
Overleveringer; sædvanlig tilskrives det Turgot.
H. H. R.
Eris [’e-] (gr.: Splid, Tvedragt), gr. Gudinde,
Kampguden Ares’ Fælle og Søster, der med
Iver udstrør Splid og Strid og aldrig
forlader Slaget, selv om de andre Guder
drager sig tilbage. E. udsendes af Zeus, og
hendes Kampskrig er ligesom Mars’ mægtigt og
forfærdeligt og ægger Mændene til Kamp.
Saaledes skildres E. hos Homer. Ifølge Hesiodos
er E. Datter af Natten, hun er Moder til al
Slags ondt, til Ponos (Smerte), Lethe (Glemsel),
Limos (Hunger), Ate (Forbrydelse) o. s. v. Om
E. fortælles det, at ved Peleus’ Bryllupsfærd
med Thetis kastede hun, der var den eneste af
alle Guder, som ikke var indbudt, et gyldent
Æble med Paaskriften: »til den skønneste« ind
mellem Gæsterne, hvad der fremkaldte Strid
mellem Hera, Athena og Afrodite. Paris’ Dom,
der tilkendte Afrodite Prisen, førte som bekendt
til den trojanske Krig. Dette Sagn er dog
rimeligvis yngre end Alexander den Store’s Tid. Hos
Romerne svarer Discordia til E. Discordia
tumler sig som ogsaa Bellona med Blodtørst i
Kampen. E. afbildes oftere, i Reglen som en
hæslig Dæmon, ofte bevinget, stundom uden
Vinger. - Der omtales ogsaa en god E., Gudinde
for den ædle Væddekamp; hun nævnes som
saadan allerede hos Hesiodos og findes ofte afbildet
paa etruriske Spejle.
C. B.
Eristalis (Dyndflue), se Blomsterfluer.
Eristik (gr., smlg. Eris), Disputerekunst;
Eristiker, dygtig til at disputere, hos
Grækerne Tilnavn til den megariske Filosofskole
p. Gr. a. dens Tilbøjelighed og Dygtighed til at
disputere; eristisk, disputerelysten.
K. H.
Erith [’i.riþ>; ’eriþ ?], By i det sydøstlige
England, Kentshire, 21 km ØSØ. f. London,
ligger særdeles smukt ved Themsens højre Bred.
(1911) 27750 Indb. Den har betydelige
Maskinværksteder, Kanonfabrikker og Krudtfabrikker.
Det tidligere Herresæde »Belvedere« er blevet
Hjem for Flaadens Invalider. E. har et stort
Villakvarter og er Hovedstation for mange
Yacht-Klubber.
G. Ht.
Erithacus [-ta-], se Rødhals.
Eritrea [-’træa] (Erythræa), ital. Koloni
paa Vestkysten af det Røde Hav, strækker sig
fra Ras Kasar (18° 2’ n. Br.) til Ras Dumeirah
(12° 42’ n. Br.) og bestaar foruden af
Kystlandet af den nordlige Del af det abessiniske
Højland med Asmara og Cheren. Det begrænses
mod Land af anglo-ægypt. Sudan, Abessinien
og fr. Somaliland. 118600 km2 med (1911) c.
280000 Indb., hvoraf c. 3000 Italienere. Kolonien
deles administrativt i 8 Kommissariater
(Hamassen, Massaua, Assab, Acheli-Guzzi, Serae,
Cheren, Barca, Gasc-Setit). Administrationens
Sæde er Asmara, hvor Guvernøren bor, men
den vigtigste By er Massaua ved Kysten. Den
milit. Besætning er normalt c. 4000 Mand, hvoraf
1600 Italienere. - Det meget varme, ofte
utaalelig hede Klima og Sparsomheden af Regn
bevirker, at Kolonien økonomisk ikke har stor
Bet. for Moderlandet. Agerbrug kan kun finde
Sted de faa Steder, hvor der kan skaffes
kunstig Vanding, derimod har de indre højere
Egne gode Græsgange, hvor den nomadiserende
Befolkning kan holde Kameler, Okser, Faar og
Geder. Ved Dahlak-Øerne drives et
indbringende Perlefiskeri; i øvrigt beror Koloniens
væsentligste Bet. paa dens Beliggenhed som den
naturlige Udførselsvej for Abessinien.
Handelsomsætningen beløb sig 1912 til: Indførsel 18,8
Mill. Lire, Udførsel 9,3 og Transit 5,2. Der er
Jernbanelinier fra Massaua til Asmara,
Cheren og Agordat. - Den første Begyndelse
til et Kolonirige skete 1880, da Sultanen af
Raheita solgte Assab længst mod S. til
Rubattinolinien til Kulstation. 1882 overtog den ital.
Regering trods ægypt., tyrkisk og eng. Protest
den lille Koloni. De usikre Forhold i de flg.
Aar under Mahdisternes Kampe med Ægypten
begunstigede Italienernes Fremtrængen, og
1883-88 erhvervede de ved Traktater med de
indfødte Sultaner hele Kysten (Massaua 1885).
En yderligere Fremtrængen ind i Abessinien blev
standset ved Italienernes Nederlag ved Adua
(Marts 1896). 1890 samledes de forsk.
Besiddelser til en Koloni, som benævntes E. efter Mare
Erytræum (Oldtidens Navn for det Røde Hav).
Kolonien forvaltedes først rent milit., men efter
Nederlaget ved Adua blev der indført civil
Forvaltning.
C. A.
eritreisk Daler (Scúdo eritréo ell. tállero),
en i Italien ifølge Dekret af Septbr 1890 særlig
til Brug for Kolonien Eritrea præget Sølvmønt
af Raavægt omtr. som en Maria-Theresia-Daler,
nemlig 28,125 g, men kun af Finhed 800; som
Skillemønt præges med en særlig Inskription
Underafdelinger svarende til 2, 1 og 1/2 Lire
samt 10 og 5 Centesimi. En e. D., der har samme
Metalværdi som et 5-Lire-Stykke, skulde
ogsaa ifølge Loven have lovlig Kurs med dette
Beløb, men i Kolonien har Afsætningen kun
været ringe p. Gr. a. den lave Finhed, og de
Indfødte foretrækker Maria-Theresia-Daleren
(23,387 g fint Sølv).
(N. J. B.). Th. O.
Eriugena, se Johannes Scotus E.
Erivan, Guv. i Transkaukasien, 27777 km2
med (1910) 957100 Indb. gennemstrømmes af
Aras, er overvejende en tør, stenrig Højslette,
der gennemskæres af sammenhængende smalle
Bjergrygge. De betydeligste Højder naas dog
af Vulkanerne Store og Lille Ararat
samt Alagös. Over Halvdelen (54 %) af
Befolkningen er Armeniere, derefter Tatarer
40 %, Kurder 5 %, samt i ringere Antal Russere,
Grækere og Jøder. Agerbruget fremmes ved
udstrakte Kanalanlæg; særlig Bomuldskulturen
er i de senere Aar blevet af stor Vigtighed.
Ogsaa Kvægavlen og Handelen er betydelig,
derimod spiller Bjergværksdriften, trods Landets
Rigdom paa brugbare Mineraler, saa godt som
ingen Rolle. Hovedstaden i E. ligger paa en
frugtbar Højslette i en Højde af 965 m o. H.
ved den lille Flod Sangas. Den bestaar af fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>