Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erlangen. By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Mellemfranken, 17 km NV. f. Nürnberg ved Regnitz og ved Ludwigs-Kanalen - Erlanger, Camille, fransk Komponist, (1863- ) - Erlau (ung. Eger), By i det ung. Komitat Hevés, ved Floden E. (Biflod til Theiss) - Erie, se Vipstjærter. - Erlebach, Philip Heinrich, tysk Komponist (1657-1714) - Erlendsson, Jon, Præst til Villingaholt (Arnæssyssel), (1632-72) - Erlenmeyers Bromvand ell. rettere E.'s Bromsaltvand er en kulsyreholdig Opløsning af Alkalibromider - Erler, to tyske Malere og Brødre, - 1) E.-Samaden, Erich, (1870- ) - 2) Fritz, (1868- ) - Erling, nordisk Mandsnavn - Erling Alvssøn, norsk Lendermand i 13. Aarh. - Erling Skakke (*c: Skævhoved), norsk Lendermand og Jarl i 12. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indvandringen af en Mængde fr. protestantiske
Flygtninge. E. hørte fra 1416 under
Markgrevskabet Bayreuth, kom med dette under Preussen
1791, men 1810 under Bayern.
G. Ht.
Erlanger [ærla’gæ.r ?], Camille, fransk
Komponist, f. 25. Maj 1863 i Paris, Elev af
Konservatoriet og Indehaver af prix de Rome.
Han har foruden Sange og nogle
Orkesterværker særlig skrevet scenisk Musik (Operaerne
Kermaria, Le Juif polonais, Le fils de l’étoile,
Aphrodite m. fl.).
W. B.
Erlau [’ærla^u] (ung. Eger), By i det ung.
Komitat Hevés, ved Floden E. (Biflod til Theiss)
og ved Jernbanen c. 110 km ØNØ. f. Budapest.
(1910) 28052 magy. Indb., mest rom.-kat., der
driver Handel og Industri, men især beskæftiger
sig med Vinavl; Højderne omkr. E. er dækkede
med Vinhaver og producerer den røde Erlauer
Vin, som regnes bl. de bedste i Ungarn. E. er
Sæde for en Ærkebiskop og har 7 Klostre og 12
Kirker, deriblandt en smuk Katedral i ital. Stil,
opført 1831-34, bekostet af Ærkebispen
Ladislaus Pyrker. Paa en Høj NØ. f. Byen staar
Ruinerne af en gl Borg og et Monument for
Stephen Dobó, der forsvarede Byen mod
Tyrkerne 1552. E. har et ærkebiskoppeligt juridisk
Akademi, et overordentlig righoldigt By-Arkiv
og et Bymuseum med værdifulde hist. og
kulturhist. Samlinger. - E. er en gl By. Bispesædet
blev oprettet 1009 (Ærkebispesæde fra 1804).
Byen modstod heftige tyrk. Angreb 1552, men
1596 blev den overgivet til Tyrkerne af den
tyske Del af Besætningen og forblev i tyrk.
Besiddelse til 1687. E. tog kraftig Del i
Magyarernes Oprør 1848-49.
G. Ht.
Erle, se Vipstjærter.
Erlebach [’ærləbaκ], Philip Heinrich,
tysk Komponist (1657-1714), Hofkapelmester i
Rudolfstadt, har skrevet forsk. Orkestermusik
(Suiter), Arier og Kantater, men har navnlig
megen Bet. i den tyske Sangs Historie ved sine
»Lieder«, der udmærker sig ved en for hin
Tid sjælden Følelse, Varme og Udtryksfuldhed.
Erlendsson, Jon, Præst til Villingaholt
(Arnæssyssel), (1632-72), var selv ingen
Videnskabsmand, men har indlagt sig en overmaade
stor Fortjeneste af den oldnordiske Videnskab
ved sine talrige og efter Omstændighederne
meget nøjagtige Afskrifter af gl. isl. Skindbøger,
der til Dels er tabte. Saaledes er det
udelukkende gennem hans Afskrifter, at vi f. Eks.
kender Are Frode’s Islendingabok, en af
Landnámas Hovedrecensioner o. s. v. I den
Arna-Magn. Samling findes omtr. 70-80 større ell.
mindre Haandskrifter med hans tækkelige,
tydelige Haand. Det var nærmest paa Initiativ af
Biskop Brynjolf Sveinsson (d. 1675), at J. E.
udførte sine Afskrifter.
F. J.
Erlenmeyers Bromvand [’ær-] ell. rettere
E.’s Bromsaltvand er en kulsyreholdig
Opløsning af Alkalibromider, der bruges som
beroligende Mikstur i Lighed med en almindelig
Bromkaliummikstur. Efter Münchener
Apotheken-Verein’s Forskrift af 1906 bestaar den af
1 g Bromammonium, 2 g Bromnatrium og 2 g
Bromkalium, opløst i 300 g kulsyremættet Vand
og er beregnet paa at indtages spiseskefuldvis.
E. K.
Erler [’ærlər], to tyske Malere og Brødre,
1) E.-Samaden, Erich, f. 16. Decbr 1870
i Frankenstein (Schlesien). Han har især malet
Landskaber fra Samaden i Engadin,
omhyggelige Arbejder (mest i Tempera) med store
Forgrundsfigurer og smukke Bjerglandskaber i
Baggrunden, stærkt paavirkede af Segantini’sk Syn:
»Taugenichts«, »Blaa Port«, »Grüner Heinrich«
m. v. E. blev Medlem af Kunstnergruppen
»Scholle« i München. I en Radercyklus »Krieg«
skildrer han Verdenskrigen. En førende Stilling
i »Scholle« indtog Broderen 2) Fritz, f. 15.
Decbr 1868 i Frankenstein, et uroligt,
eksperimenterende, idérigt Talent, udviklet i Paris
under Paavirkning fra Besnard. E. dyrker den
dekorative Stil og holder sine Billeder
(karakterfulde Portrætter: Prof. Neisser, Fyrst
Hatzfeld, Selvportræt m. v., fantastiske
Kompositioner etc.) i brede Farveflader med faste
Stregers Omrids. Mængder af dekorative Arbejder,
Udsmykningen af Prof. Neisser’s Villa i Breslau,
Hannover’s Raadhussal (1912) etc., desuden
Plakater, Ex-libris, kunstindustrielle Udkast. 1915
udkom i Gengivelse en Samling Krigsbilleder,
som han havde malet i Akvarel, fra Kampene
ved Vestfronten 1914-15.
A. Hk.
Erling, nordisk Mandsnavn; dannet med
Endelsen -ing (ɔ: Søn af), af urnordisk Erilar,
der betød Kriger og var et yndet Navn i
Folkevandringstiden.
A. O.
Erling Alvssøn, norsk Lendermand i 13. Aarh.,
var Søn af Lendermanden Alv Erlingssøn af
Thornberg (nu Tanberg) paa Ringerike og
Ingebjørg Baardsdatter, Hertug Skule’s Søster.
Under Haakon Haakonssøn’s og Magnus
Lagabøter’s Regering nævnes han som en af Rigets
mest ansete Mænd. Han blev Lendermand fra
1261, deltog 1265-73 i den norsk-sv.
Grænsekommission, indehavde 1275 og flg. Aar
Borgesyssel i Forlening og deltog 1277 i Høvdingmødet
i Tunsberg. Han døde 1283. Hans Børn var Alv
Erlingssøn og Datteren Ingebjørg, der 1276
ægtede Kansleren Thore Biskopssøn af Leikvang i
Eidsberg.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Erling Skakke (ɔ: Skævhoved), norsk
Lendermand og Jarl i 12. Aarh., var Søn af den
ætstore Lendermand Kyrpinga-Orm paa Stødle i
Etne. Han deltog 1153 i Ragnvald Orknöjarls
Korstog og udmærkede sig paa dette ved de
Kampe, som leveredes i Spanien og
Middelhavet. Under et Søslag, som her fandt Sted,
ramtes han af et Hug i Halsen, saa at han
senere ikke mere kunde bære Hovedet ret; deraf
fik han Tilnavn. Kort efter Hjemkomsten til
Fædrelandet ægtede han 1155 Kong Sigurd
Jorsalafare’s Datter Kristina, blev Lendermand hos
Kong Inge og bosatte sig paa sin Fædrenegaard.
Han blev snart ved Siden af Gregorius Dagssøn
den mægtigste Høvding i Kong Inge’s Parti, og
efter Gregorius’ Fald dettes virkelige Leder,
som kunde stole paa Følgeskab af hele
Vestlandet og Viken. Da Inge Krokryg 1161 var faldet,
valgte E. S.’s Tilhængere, trods Lovens
Bestemmelse om, at kun Kongesønner havde Arveret,
hans 5 Aar gl. Søn Magnus til Konge, og E. S.
skulde være hans Formynder. Hans
Bestræbelser gik i den flg. Tid ud paa at støtte Sønnens
Trone. Han ryddede af Vejen enhver, der kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
