Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernst, Jacob-Frederik Marius, dansk Officer, (1820-1897) - Ernst, Johan Conrad, dansk Arkitekt, (1666-1750) - Ernst, Paul, tysk Forf., (1866- ) - Ernst August, Hertug af Braunschweig-Hannover, senere Kurfyrste (1629-98) - Ernst August, Konge af Hannover 1837-51, (1771-1851) - Ernst August, Hertug af Braunschweig siden 1913, (1887- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virksom i mange forsk. Stillinger, indtil han
1858 blev bestyrende Officer for Kbhvn’s
Søbefæstning, hvis ny Forter: Prøvesten og
Mellemfortet han anlagde, hvorved han i Danmark
indførte Bygning med Beton, der først en Snes
Aar efter blev anvendt til Fæstningsbygning i
Udlandet. 1864 var han Højstbefalende over
Kbhvn’s Søforter. Han fik 1859 Majors Karakter,
blev 1864 virkelig Major og 1865 Oberstløjtnant
samt Chef for den kgl. milit. Højskole. Kort
efter blev han Medlem af Hærlovkommissionen,
var 1866-69 Folketingsmand for Odense Amts
1 Kreds og tog meget virksom Del i
Tilvejebringelsen af Hærloven af 1867, ved hvis
Gennemførelse han blev Oberst og Chef for
Officersskolen. 1870 overtog han Ledelsen af 1.
Ingeniørdirektion, 1877 udnævntes han til General og
Chef for Ingeniørkorpset. E. har haft megen
Indflydelse ved Overvejelserne om Danmarks
Befæstningsvæsen og var fra 1855 Medlem af
samtlige Kommissioner desangaaende, og det var
under hans Ledelse, at Korpset 1886
paabegyndte Kbhvn’s Landbefæstning og 1890
Middelgrundsfortet. Ved sin Afsked s. A. fik han
Generalløjtnants Karakter, medens han 1884 ved
Korpsets 200 Aars Jubilæum blev Storkors af
Dannebrog. 1880 valgtes han til udenlandsk Medlem af
det kgl. sv. Krigsvidenskabsakademi, blev 1891
Formand i den nystiftede »Forening af
Officerer uden for aktiv Tjeneste« samt 1896 for
»Foreningen for Sjællands Stift til
Forsvarssagens Fremme«. Lige til det sidste bevarede
han sin Interesse for denne Sag, som han
offentlig støttede.
P. Nw.
Ernst, Johan Conrad, dansk Arkitekt, f.
1666, d. Oktbr 1750, blev tidlig kgl. Bygmester,
1716 Generalbygmester og 1729 Etatsraad. 1709
var han under Generalbygmester Vilhelm von
Platen’s Overledelse virksom ved Udvidelsen af
det en halv Snes Aar før opførte Frederiksberg
Slot, ligeledes paa Kbhvn’s Slot og i nogen Tid
paa Fredensborg, da dette Slot byggedes, og fra
1731 paa Hørsholm Slot; han opførte Kongens
Boldhus (ved Kanalen, ud for Boldhusgade),
omdannede Operahuset til et Landkadetakademi
(nu Rigsdagsbygningen) og opførte 1719
Kancellibygningen paa Slotsholmen. E. ejede Godset
Avnsøgaard ved Kalundborg og en stor Gaard i
Stormgade. - Hans Broder Johan
Bartram E., f. 1663, var fra 1710 til sin Død 1722
Politimester i Kjøbenhavn. (Litt.: F. J.
Meier, »Fredensborg« [Kbhvn 1880]).
(F. J. M.). C. B-r.
Ernst, Paul, tysk Forf., f. 7. Marts 1866 i
Elbingerode i Harz, besøgte Univ. i Göttingen,
Tübingen, Berlin og Bern. E. har som
Dramatiker søgt egne Veje, skrevet Tragedier som
»Demetrios«, »Kanossa«, »Brunhild«, »Ninon de
Lenclos« og »Ariadne auf Naxos«, Lystspil som
»Eine Nacht in Florenz« og »Ritter Lanval«, af
hvilke nogle har set Scenens Lys, især i
Weimar, hvor E. nu er bosat. Hans righoldige, men
endnu ikke fuldt afklarede Produktion omfatter
ogsaa Romaner: »Die selige Insel« og »Der
schmale Weg zum Glück«, hvilken sidste 1913
blev overs. paa Dansk, Novellen »Der Tod des
Cosimo« og et Par Essaysamlinger: »Der Weg
zu Form« og »Ein Credo«. Hans sidste Værk er
Skuespillet »Preussergeist« om Frederik den
Store.
C. B-s.
Ernst August, Hertug af
Braunschweig-Hannover, senere Kurfyrste (1629-98), yngste
Søn af Hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg,
blev 1662 Biskop af Osnabrück og 1679 ved sin
ældre Broders Død Hertug af
Braunschweig-Kalenberg-Hannover, hvor han 1682 indførte
Førstefødselsretten. Ved sin Iver for at
understøtte den tyske Kejser Leopold I imod Tyrkerne
vandt han 1691 Kurfyrsteværdigheden. Han
havde 1658 ægtet Hertug Frederik af Pfalz’ Datter
Sofie (1630-1714), som ved sin Moder Elisabeth
var Arving til den eng. Krone, men førte efter
daværende Fyrsters Skik aabent Frillelevned og
byggede Lystslotte til tvende Friller. Han var
Fader til den senere eng. Konge Georg I.
E. E.
Ernst August, Konge af Hannover 1837-51,
f. 5. Jan. 1771, d. 18. Novbr 1851, var 5. Søn af
Kong Georg III af England. Han studerede i
Göttingen 1786-90 og førte 1793-95 et
hannoversk Rytterregiment i Felttoget i
Nederlandene imod Frankrig; mistede sit ene Øje i
Slaget ved Tournay 1794. Han vendte derefter
tilbage til England, blev 1799 Hertug af
Cumberland og optraadte i Overhuset som udpræget
Tory. 1815 ægtede han Frederikke af
Mecklenburg-Strelitz (1778-1841), en Søster til den
afdøde Dronning Luise af Preussen, og levede i
fl. Aar i Berlin; men vendte tilbage til England,
da hans ældre Broder Georg IV var blevet
Konge 1820, øvede stor Indflydelse paa denne og
fortsatte sin yderlig-konservative Optræden,
særlig imod Katolikkernes Ligestilling 1829 og imod
Valgreformen 1832; han var ogsaa Stormester
for Orangelogerne 1817-36 og saare ilde lidt af
Folkets Mængde. Da Vilhelm IV døde 1837, blev
han Konge i Hannover, som derved skiltes fra
England efter 123 Aars Forbindelse. Han
vægrede sig straks ved at godkende den frisindede
Forfatning af 1833, undertrykte med Haardhed
enhver Opposition (afsatte bl. a. 7 af
Professorerne i Göttingen, som havde gjort Indsigelse
mod Forfatningens Ophævelse) og udstedte 1840
en ny langt mere aristokratisk Forfatning. Det
stærke Folkerøre Marts 1848 nødte ham dog til
at udnævne frisindede Ministre (Bennigsen og
Stüve) og til at ændre Grundloven (i Septbr);
derimod vilde han ikke bøje sig for den ny
tyske Rigsforfatning, men hævdede med Kraft
Hannovers Selvstændighed. Han deltog vel i den
saakaldte »Union« med Preussen og Sachsen Maj
1849, men nærmede sig senere Østerrig og
medvirkede til Forbundsdagens Genoprettelse. Dog
holdt han fast ved den Grundlov, som var givet
1848, imod Ridderskabets reaktionære Krav, og
1851 tiltraadte Hannover den tyske
Toldforening. 1860 rejstes en Rytterstatue af ham i
Byen Hannover. (Litt.: Malortie, »König
E. A.« [Hannover 1861] og Wilkinson,
Reminiscences of the court and times of King
Ernest of Hannover, 2 Bd [London 1886]).
E. E.
Ernst August, Hertug af Braunschweig
siden 1913, f. 17. Novbr 1887, yngste Søn af
Hertug E. A. af Cumberland og Prinsesse Thyra af
Danmark, indtraadte 1908 i den bayerske Hær
og blev 1913 forlovet med den tyske Kejser
Vilhelm II’s Datter Victoria, f. 13. Septbr 1892,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
