Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 437 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernæring. Ved en Organismes Ernæring forstaar man den stadige Optagelse af Stoffer fra Omverdenen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kalorier, men med Urinen udskilles Stoffer, der
indeholder 1,3 Kalorier af dets kemiske Energi,
1 g fordøjet Æggehvide har derfor
Næringsværdien 4,1 Kalorier. Det fordøjede Fedt og
Kulhydrat nedbrydes i Stofskiftet til Kulsyre og
Vand ligesom ved Forbrænding, dets
Næringsværdi er derfor lig dets Forbrændingsvarme,
henholdsvis for 1 g fordøjet Fedt 9,3
Kalorier, for 1 g fordøjet Kulhydrat 4,1
Kalorier. Bestemmer man altsaa ved en
kemisk Analyse, hvor meget Æggehvide, Fedt
og Kulhydrat et menneskeligt Fødemiddel
indeholder, kan man heraf regne ud, hvor megen
kemisk Energi det leverer, d. v. s. beregne dets
Næringsværdi for Mennesker. - Følgende er
Eksempler paa nogle Næringsmidlers
Næringsværdi: 1 l Mælk = 650 Kalorier, - 1 kg
Rugbrød = 2400 Kalorier, - 1 kg Smør ell.
Margarine (c. 10 % Vandindhold) = 7800 Kalorier, -
1 kg skært Oksekød = 1700 Kalorier. - Hvor stor
en Næringsmængde man maa tilføre et Dyr, er
afhængig af Dyrets Størrelse, af hvor meget
Muskelarbejde, det udfører, om det er i
Vækstperioden, og hvilken den omgivende
Temperatur er. Store Dyr kræver
selvfølgelig mere Næring end smaa, men
pr kg Legemsvægt behøver de mindre.
Dyrenes Næringsbehov vokser ikke i
Forhold til deres Vægt, men i
Forhold til deres Legemsoverflade.
Under Væksten kræver Dyr noget mere
Føde end udvoksne Dyr af samme
Størrelse. Omfanget af det
Muskelarbejde, som udføres, har den største
Indflydelse paa den nødvendige Næringsmængde.
En voksen Mand, der fører et stillesiddende Liv,
behøver 2000-2500 Kalorier tilført med Føden
om Dagen for at holde sin Legemsvægt, en Smed
ell. Jordarbejder 4000-5000 Kalorier. Under
Diegivning og Svangerskab optages mere Føde end
ellers. - For de drøvtyggende Husdyrs Vedk.
(Køer) er Forholdene ved E. langt mere
komplicerede end for Menneskets. Hos dem gaar en
stor Del af Fødens Energi bort med
Ekskrementerne, og deres Fordøjelse kræver et stort
Ekstraarbejde. Foderstoffernes Næringsværdi
maales her i Reglen ved Sammenligning med et
Enhedsfoderstof f. Eks. her i Landet ved
Sammenligning med Foderværdien af 1 Pd Korn (en
»Foderenhed«).

2) De nødvendige Næringsstoffer. Hos alle Dyr
maa Føden indeholde en vis Mængde
Æggehvidestoffer, men man har tidligere
overvurderet den nødvendige Mængde. Grundlæggeren
af den moderne E.-Lære Carl Voit (München)
fandt, at alm. menneskelig Kost indeholdt
gennemsnitlig c. 120 g Æggehvide pr Dag og
mente, at dette var den nødvendige Mængde.
Senere er det paavist, at Mennesker kan klare
sig med langt mindre (Sivén, Chittenden,
Hindhede). De fleste Kostsammensætninger, ogsaa
vegetariske, vil indeholde mere Æggehvide end
den nødvendige Minimalmængde. Fedt og
Kulhydrat kan i stor Udstrækning ombyttes
indbyrdes i Kosten. Helt uden Kulhydrater kan
man dog ikke leve. I Reglen vil Kulhydraterne
udgøre en stor Del af menneskelige
Kostblandinger. - Vand er et nødvendigt
Næringsmiddel, ligeledes Salte, særlig alm. Kogsalt, Kali-,
Kalk- og Jernsalte og fosforsure Salte. - Ved
Undersøgelser fra de sidste Aar har det vist
sig, at Føden desuden maa indeholde visse
Stoffer, som forekommer i smaa Mængder i friske
Næringsmidler (særlig i Planter), men
ødelægges ved Kogning (Vitaminer); mangler disse
Stoffer i Føden, opstaar der Sygdomme (f. Eks.
Skørbug).

Menneskets E. Kravene til Fødemængde
og nødvendige Stoffer i Føden er omtalt ovf.
Fødens Sammensætning er højst forsk. hos de
forsk. Folkeslag. Mange asiatiske og afrikanske
Folkeslag lever udelukkende af Plantekost,
Eskimoerne lever udelukkende af dyrisk Kost,
Europæere og Amerikanere af blandet Føde. Den
menneskelige Organisme synes at kunne tilpasse
sig til højst forsk. Kostsammensætninger. Hos
samme Folkeslag forandres E.-Maaden gennem
Tiderne, f. Eks. er Kartofler først i de sidste
200 Aar blevet en vigtig Del af Europæernes
E. - Flg. Tabel indeholder
Næringsstofmængden og Energiindholdet i enkelte Eksempler:

	Æggehvide	Fedt	Kulhydrat	Kalorier
	g	g	g	g
Dansk Husmand	106	130	558	3933
Eskimo i Dansk Grønland	280	135	54	2590
Tysk Arbejder (Haandværk)	72	49	451	2608
Tysk Skovarbejder	135	208	876	6091
Amerikansk Farmer	97	121	465	3435
Amerikansk Atlet	244	151	502	4462
Japansk Student	83	14	622	3019

De forsk. Folkeslag sætter højst forsk. Krav
til Fødens Smag. Det er tvivlsomt, om
Mennesker gennem længere Tid kan leve af rene
Næringsstoffer. Der kræves vistnok, at Kosten er
»velsmagende«. Smagsstofferne tilhører alle
mulige organiske og uorganiske kem. Grupper. De
fleste Fødemidler maa tilberedes; herved bliver
særlig de vegetabilske lettere fordøjelige. -
Føden maa ikke indeholde skadelige Stoffer (de
hygiejniske Krav); sygdomsfrembringende
Giftstoffer kan findes baade i vegetabilske
(Meldrøje o. a. Svampe paa Korn o. s. v.) og i
dyriske (giftproducerende Bakterier i Kød fra syge
Dyr) Næringsmidler. (Se nærmere under
Folkeernæring, Kødkontrol,
Mælkekontrol).
L. F.

Planternes E. Som Næringsstoffer for
Planterne regner vi alle de Stoffer, som det er
nødvendigt at tilføre Planten, for at en normal
Udvikling skal kunne finde Sted. Da man kan
gaa ud fra, at Planten maa indeholde de
Stoffer, som er nødvendige for dens Udvikling, vil
det være hensigtsmæssigt at begynde med at
betragte Planternes kem. Sammensætning.

Enhver levende Plantedel indeholder først og
fremmest en større ell. mindre Mængde Vand,
som gaar bort ved Tørring ved 100°. Det, der
bliver tilbage efter Tørringen, kaldes
Tørstoffet, og dette bestaar igen dels af organiske og
dels af uorganiske Stoffer. De organiske Stoffer
bortgaar ved Forbrænding af Tørstoffet og er
sammensat af flg. 4 Grundstoffer: Kulstof, Brint,
Ilt og Kvælstof. De uorganiske Stoffer, som
bliver tilbage efter Forbrændingen, kaldes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>