Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernæring. Ved en Organismes Ernæring forstaar man den stadige Optagelse af Stoffer fra Omverdenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organismer. Dette er E., set fra et kem.
Synspunkt. E. kan imidlertid ogsaa ses fra et fys.
Synspunkt. Ved de levende Væseners Stofskifte
omdannes stadig kem. Energi til Varme ell.
mek. Arbejde (ved Energi forstaas Arbejde, og
alt, hvad der kan omdannes til Arbejde: Varme,
Elektricitet, kem. Processer [Kullets Forbrænding]
o. s. v.). Organismerne mister saaledes
stadig Energi, og denne maa erstattes gennem
Næringens kem. Energi (se nærmere under
Stofskifte). Dette Synspunkt fremsattes
først af Lægen Julius Robert Mayer (1845), og
1885 viste Max Rubner, hvorledes man kan
anvende Fødemidlernes Energiindhold (ɔ: deres
Forbrændingsvarme, maalt i Kalorier) som
Fællesmaal for deres Næringsværdi.
E. hos forskellige Grupper af
levende Væsener. Næsten alle levende
Væsener ernærer sig af Stoffer, som de kan
omdanne til deres eget Legemes Stoffer.
De levende Væseners Legemer bestaar dels af
organiske Stoffer, som hører til
Æggehvidestoffernes, Fedtstoffernes og Kulhydraternes
Grupper (Planterne indeholder desuden Cellulose,
Træstoffer m. fl.), dels af uorganiske Stoffer:
Vand og Salte. Skelnemærket mellem Planters
og Dyrs E. er, at Planterne kan opbygge deres
Æggehvidestoffer af uorganiske kvælstofholdige
Stoffer (salpetersure Salte og Ammoniaksalte),
medens alle Dyr maa have tilført
Æggehvidestoffer i deres E. Planterne falder i to Grupper:
de grønne og de ikke-grønne. De grønne
Planter er de eneste levende Væsener, som direkte
kan udnytte Sollysets Energi i deres E.’s
Tjeneste, idet de under Lysets Medvirken spalter
Atmosfærens Kulsyre i Ilt, som atter udskilles, og
Kulstof, som indgaar kem. Forbindelser med
Vandets Bestanddele, hvorved dannes Sukker og
Stivelse, som aflejres. Sukker og Stivelse har
en høj Forbrændingsvarme (indeholder megen
kem. Energi), medens Kulsyre ikke kan forbrænde.
Ved Processen opsamles altsaa Energi, som
tages fra Lyset. Ved denne »Kulsyreassimilation«
dannes af 100 g Kulsyre og 41 g Vand: 68 g
Stivelse under Udskillelse af 73 g Ilt og
Opmagasinering af 268 Kalorier Lysenergi. - I
de grønne Planter foregaar tillige stadig
Nedbrydningsprocesser under Iltforbrug. - De
ikke-grønne Planter kan ikke assimilere Luftens
Kulsyre, men optager Næring gennem Rødderne,
dels uorganiske, dels organiske Stoffer. De maa
derfor hovedsagelig ernære sig som Snyltere
paa grønne Planter (Parasitter) ell. leve af
disses Henfaldsprodukter (Saprofyter). Til
denne Gruppe hører f. Eks. alle Svampe og
mange encellede Planter og Bakterier. - Alle
Dyr maa have tilført Æggehvidestoffer; de maa
derfor ernære sig enten af Planter ell. af andre
Dyr. De grønne Planter er saaledes Basis for
alle levende Væseners E. Enkelte lavere
Dyregrupper (særlig Snyltere, f. Eks. Bændelorme)
optager deres Næring i opløst Tilstand gennem
Legemets Overflade, men de fleste Dyr har en
Fordøjelseskanal, i hvilken Føden behandles
mek. og kem., opløses og opsuges (Resorptionen)
fra Tarmkanalens Vægge i delvis kem. nedbrudt
Tilstand, saa at de optagne Produkter kan
omdannes til Dyrets egne Substanser ell. nedbrydes
videre. - En Del Dyr, Snyltere, lever paa andre
Dyr og ernærer sig paa deres Bekostning
(Parasitisme. Eks.: blodsugende Insekter,
Indvoldsorme). Bl. Organismerne træffes ogsaa Tilfælde,
hvor den ene Organismes Ernæringsproces
samvirker med den andens (Symbiose, Eks.:
Tarmbakterier, der særlig hos Planteæderne udfører
en Del af Fødemidlernes Fordøjelse). Den ene
Organisme kan ogsaa leve paa den anden uden
hverken at gavne ell. skade (Commensaler, Eks.:
Mundhulens Bakterier). - Nogle Dyr spiser
kun sjældent, f. Eks. Slanger, andre næsten
uafladelig, f. Eks. Drøvtyggere, insektædende
Fugle.
Pattedyrenes E. Pattedyrene optager
Ilt fra Luften, samt talrige faste og flydende
Substanser. Ved E. tænkes kun paa Optagelsen
af faste og flydende Stoffer. Vand og forsk.
Salte er de eneste uorganiske Bestanddele, som
indgaar i Pattedyrenes Føde, i øvrigt bestaar
deres Næringsmidler af Dele af Planter ell. Dyr.
De talløse Næringsmidler for Pattedyr, som
eksisterer, indeholder lige saa talløse Mængder af
kemiske Stoffer. 1827 gjorde imidlertid William
Prout opmærksom paa, at de vigtigste
Næringsstoffer i Fødemidlerne hører til
Æggehvidestoffernes, Fedtstoffernes ell. Kulhydraternes
Gruppe. Siden da regner man i E.-Læren altid
med en skematisk sammensat Føde, bestaaende
af Vand, Salte, Æggehvide, Fedt og Kulhydrat,
idet man (særlig tidligere) regnede, at alle
Stoffer i Næringsmidlerne, som ikke hørte til disse
Grupper, fandtes i smaa Mængder og havde
liden Bet. Kun for Planteædernes (spec.
Drøvtyggernes) Vedk. er man nødt til at regne med
endnu en Stofgruppe i Næringen:
Cellulosestofferne (Henneberg, 1860-70). Af de omtalte
Stofgrupper indeholder kun Æggehvidestofferne
Grundstoffet Kvælstof. Ved summariske
Analyser af Næringsmidler regner man, at al deres
Kvælstof findes i Æggehvidestoffer (gælder ikke
for Drøvtyggernes Føde). - E.-Læren
beherskes helt af to Spørgsmaal: hvor megen Næring
maa man tilføre et Dyr ell. Menneske, og hvilke
Stoffer er nødvendige for en naturlig E.?
1) Næringsmængden. Som ovf. omtalt gjorde
Jul. Rob. Mayer og især Max Rubner
opmærksom paa, at et fælles Maal for alle
Næringsmidlers Næringsværdi er den Mængde kem. Energi,
de yder Organismen. Et Maal for et
Næringsstofs Indhold af kem. Energi er dets
Forbrændingsvarme, angivet i Kalorier. Hvis alle
Næringsstoffer i Pattedyrenes Organisme nedbrødes
til de samme Endeprodukter som ved den alm.
Forbrænding, vilde deres Forbrændingsvarme
simpelthen angive deres Næringsværdi. Nu
bortgaar imidlertid en Del af Fødens Stoffer med
Ekskrementerne uden at være resorberede, og
af de resorberede nedbrydes en Del
ufuldstændigt til Stoffer, som udskilles fra Urinen.
Simplest overskuelige er Forholdene hos Kødæderne
(Hunden) og Mennesket (Altæder). Hos
Mennesket mistes ved alm. Kost kun c. 5 % af Fødens
kemiske Energi med Ekskrementerne, Resten
fordøjes. Her indeholder Urinen desuden
næsten kun ufuldstændigt nedbrudte Stoffer, som
stammer fra Æggehvidestofferne, 1 g fordøjet
Æggehvide har Forbrændingsvarmen 5,4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
