Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erstatning betegner efter retlig Sprogbrug en Værdi, der tilkommer en Person som Oprettelse for en Skade - Erstein, By i Elsass-Lothringen, ligger 21 km SSV. f. Strassburg - Erte, Paul, tysk Musiker,(1865- ) - Ertel, Traugott Lebrecht, tysk Instrumentmager (1778-1858) - Ertholmene, se Christiansø. - Erts, d. s. s. Malm. - Ertslejesteder, se Lejesteder. - Ertsbjerge, d. s. s. Erzgebirge. - Erub (hebr.) er i Talmud Loven om Overførelsen af Genstande fra et Omraade (reshut) til et andet paa Sabbaten - Eruca Lam., Slægt af Korsblomstrede, oprette Urter - Erucasyre (Brassinsyre), C22H42O2 - Erudition, lærd Dannelse, grundig Lærdom. - Eruption (lat.), Udbrud, i Medicinen specielt anvendt for akutte Frembrud af sygelige Fænomener paa Huden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
positivt fastsat. Vigtig er her navnlig Reglen om,
at den, der skal erstatte Tidsinteressen
(Afsavnet) af en Pengeskyld, skal betale 1 %
Ekstrarente fra den Dag, Sag anlægges (L. 6. Apr.
1855). Her kan ogsaa nævnes, at efter Købelov
6. Apr. 1906 § 25 skal E. for Tab ved forsinket
Levering bestemmes efter Varernes alm. Pris
paa Leveringstiden, hvis anden Skade ikke
bevises. Beviset for, at Indstævnte er Skyld i
Skaden, paahviler i Reglen den Skadelidte, dog
med den Undtagelse, at hvor Debitor, der har
haft Kreditors Ting i sit Værge til Laan, Leje
ell. Depositum etc., ikke kan tilbagelevere
Tingen uskadt, maa Debitor (D. L. 5-8-10 og 11)
bevise, at Erstatningsbetingelserne ikke
foreligger; sin manglende Skyld vil han ofte
godtgøre ved at oplyse visse klart skyldfri
Begivenheder (se casus). (Litt.: Jul. Lassen,
»Haandbog i Obligationsretten«, alm. Del [Kbhvn
1908]; H. Ussing, »Skyld og Skade« [Kbhvn
1914]).
V. B.
I Norge har man enkelte Bestemmelser
ang. Skadeserstatning i 3. Kapitel af L. om
Strfl.’s Ikrafttræden 22. Maj 1902, forandret
ved L. 26. Juli 1912. Disse Bestemmelser gælder
alle skadegørende Handlinger, ikke bare de
strafbare. Hvad E. for fremtidig Erhverv
angaar, gælder flg. særlige Regler: Der kræves
ikke Bevis fra den Skadelidendes Side for
virkelig lidt Tab; i St f. saadant Bevis træder
Rettens Skøn; Omfanget af E. afpasses efter den
udviste Skyld og Omstændighederne for øvrigt;
E. bliver ogsaa i civile Sager at fastsætte af
Retten, ikke ved Skøn af uvildige Mænd.
Retten har Adgang til at tilkende den
Skadelidende, og, hvis den skadegørende Handling har
forvoldt dennes Død, hans Efterladte,
Oprejsning i Penge for Tort, Smerte ell. anden Skade
af ikke økonomisk Art. Børn under 14 Aar er
som Regel ikke ansvarlig for Skade, som de
forvolder; men har de Midler, kan Retten efter
Omstændighederne bestemme, at de helt eller
delvis skal erstatte Skaden. Det samme gælder
for utilregnelige Personer. Skade, retmæssig
forvoldt under Nødstilstand ell. Nødværge, skal
erstattes af den Skadegørende; dog undtages
Skade, som er voldt paa Person ell. Genstand,
fra hvilken Faren truede. Har den Skadelidende
ved Uagtsomhed medvirket til Skaden ell. ved
eget misligt Forhold foranlediget den
skadegørende Handling giver Loven Retten helt fri
Hænder. M. H. t. Ansvar for fl.
Erstatningspligtige aabner Loven Adgang til
forholdsmæssig Regres for den, som ikke forsætlig har
medvirket til Skaden, og efter Rettens Skøn
ogsaa for den forsætlig Skadegørende. Adgang
til at indtale Erstatningskrav forældes
regelmæssig i 3 Aar; skyldes Skaden strafbart
Forhold, gælder en Frist af 10 Aar.
K. Ø.
Erstein [’ær∫ta^in], By i Elsass-Lothringen,
ligger 21 km SSV. f. Strassburg, 150 m o. H. ved
Ill og ved Jernbanen fra Strassburg til Basel.
(1910) 6061 mest kat. Indb. E. driver en Del
Industri og havde tidligere et bekendt
Benediktiner-Nonnekloster, grundlagt 830.
G. Ht.
Ertel [’ærtəl], Paul, tysk Musiker, f. 22.
Jan. 1865 i Posen, studerede samtidig Musik og
Jura og helligede sig efter afsluttede Studier
væsentlig til Journalistik. Samtidig er E.
optraadt som Komponist med Symfonier og
symfoniske Digtninge (»Harald«, »Belsazar« og
»Maria Stuart« m. fl.), Orkesterstykker (til Dels
med Orgel), Ballader som »Die Wallfahrt nach
Kevelaer« for Solosang med Orgel og
Strygekvartet foruden med Sange og Klaverstykker.
W. B.
Ertel [’ærtəl], Traugott Lebrecht,
tysk Instrumentmager (1778-1858), overtog 1820
Reichenbach’s Værksted i München og forstod
at lede det saaledes, at det lige til Midten af
19. Aarh. var ene om at forsyne Observatorierne
i Tyskland, Rusland, Italien etc. med deres
Hovedinstrumenter. Efter E.’s Død stod hans
Sønner Georg E. (1813-63) og Gustav E.
(1829-75) i Spidsen for dette verdensberømte
Værksted; nu drives det ved fremmed Hjælp.
J. Fr. S.
Ertholmene [’ært-], se Christiansø.
Erts, d. s. s. Malm.
Ertslejesteder, se Lejesteder.
Ertsbjerge, d. s. s. Erzgebirge.
Erub (hebr.) er i Talmud Loven om
Overførelsen af Genstande fra et Omraade (reshüt)
til et andet paa Sabbaten. Traditionerne
fortolkede 2. Mos. 16, 29 (»enhver skal blive paa
sin Plads, ingen maa forlade sit Opholdssted
paa den 7. Dag«) saaledes, at Ting ikke maatte
fjernes mere end 4 Alen undtagen inden for et
lukket Omraade, der tilhørte en enkelt. E. gik
da ud paa at forvandle en aaben Plads til en
lukket, f. Eks. ved Udspænding af en Snor, og
at gøre fl. Ejendomme til een ved en formel
Akt. Herhen hører ogsaa Anvisninger paa,
hvorledes man uden formel Overtrædelse i
Realiteten kan omgaa Forbudet mod at gaa mere
end 2000 Alen paa Sabbaten samt Loven om
Madlavning paa Festdage. Smlg. Sabbat.
J. P.
Eruca Lam., Slægt af Korsblomstrede,
oprette Urter med lyredannede Blade og hvide,
gulhvide ell. violette, mørkt aarede Kronblade.
Skulpen har et fladt, tveægget Næb og
en-nervede Klapper. 10 Arter i Middelhavslandene. E.
sativa Garsault med bleggule og violet aarede
Blomster dyrkes af Hensyn til Frøene, der
benyttes som Sennepsfrø; den anvendes ogsaa til
Gemyse. Indslæbt paa Græsmarker og ved Byer
forekommer den i Danmark, men er sjælden.
A. M.
Erucasyre (Brassinsyre), C22H42O2,
hører til Oliesyrerækken og findes som Glycerid
i den fede Olie af Frøene af Sennep og Raps og
i Torskelevertran. Den krystalliserer i hvide,
glinsende Naale, der smelter ved 34° og er
uopløselige i Vand, men opløselige i Alkohol og
Æter. E. kan ikke destilleres uden
Sønderdeling; ved længere Tids Opvarmning til 100°
sønderdeles den, idet den samtidig antager en
brun Farve. Salpetersyrling omdanner den til
den isomere Erukadinsyre
(Brassidinsyre), der smelter ved 56°; denne
Omdannelse er analog med Oliesyrens Overgang til
Elaidinsyre.
(O. C.). R. K.
Erudition, lærd Dannelse, grundig Lærdom.
Eruption (lat.), Udbrud, i Medicinen specielt
anvendt for akutte Frembrud af sygelige
Fænomener paa Huden.
E. P-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
