Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskadron, i 16. og Beg. af 17. Aarh.: en Formation, hvorved et mindre Antal Kompagnier var opstillede bag hinanden - Eskadronschef, Chef for en Eskadron - Eskaladering (fr.), det Afsnit af Stormen, hvor Angriberen ved Hjælp af medbragte Stiger forsøger at komme over en Mur - Eskaladeringsbræt, Navn paa et gymnastisk Redskab (Skraabræt, Skraaplanke); Stormbræt. - eskamotere (fr.), lade noget forsvinde ubemærket, særlig ved Taskenspillerkunster. - Eskarpe (fr.) kaldes i Befæstningskunsten den Side af en Fæstningsgrav, der ligger nærmest ved Forsvareren - eskarpere, at forsyne en lodret Udgravnings Sider med Skraaninger. - Eskefjord (Eskifjöður) i det østlige Island, en Bifjord til den store Reyðarfjörður - Eskesen, Morten, dansk Skolemand, (1826-1913) - Eski (tyrk.: gammel) forekommer meget hyppig i Sammensætning med geogr. Egennavne i Lilleasien - Eski-Baba, Baba Eski, By i Tyrkiet, Vilajet Edirne, ligger ved Landevejen fra Konstantinopel til Adrianopel - Eski-Dschumaja (Eski Dschuma), By i Bulgarien, ligger 40 km V. f. Schumla - Eski-Hissar (»den gamle Borg«), - 1) en ved sine udstrakte Ruiner mærkelig Landsby i Lilleasien, Vilajet Smyrna, ved den nordøstlige Skraaning af Baba Dagh - 2) By i samme Vilajet, ligger Ø. f. Mendelia-Havbugten - Eski-Krim, russisk Starij-Krym (*c: Garnmel-Krim), By i det sydlige Rusland, Guv. - Taurien, ligger paa Halvøen Krim, 23 km NV. f. Feodosia - Eskil(d), dansk Mandsnavn - Eskil, angelsachsisk Missionsbiskop i Södermanland i 11. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigseskadronerne. I Danmark har Regimentet 4
Eskadroner, af hvilke de 2 for hvert af de jyske
Regimenters Vedk. er Reserveeskadroner.
(C. G. B.). O. P.
Eskadronschef [-’sjæ’f], Chef for en
Eskadron. Maa ikke forveksles med det fr. Chef
d’escadrons, der er Betegnelsen for en Grad,
der rangerer mellem Major og Oberstløjtnant.
Som allerede Flertalsformen antyder, er Vedk.
bestemt til at føre fl. Eskadroner. Til den
danske E. svarer Capitaine Commandant.
(C. G. B.). O. P.
Eskaladering (fr.), det Afsnit af Stormen,
hvor Angriberen ved Hjælp af medbragte
Stiger forsøger at komme over en Mur ell. ned i
og atter op af den Grav, der som Regel
omgiver et Fæstningsanlæg. E. var særlig alm. i
ældre Tider, da Artilleriet ikke formaaede at
ødelægge Fæstningernes Murkonstruktioner.
Sch. P.
Eskaladeringsbræt, Navn paa et gymnastisk
Redskab (Skraabræt, Skraaplanke), som bruges
til at løbe op og ned ad; kaldes paa Dansk
Stormbræt.
K. A. K.
eskamotere (fr.), lade noget forsvinde
ubemærket, særlig ved Taskenspillerkunster.
Eskarpe (fr.) kaldes i Befæstningskunsten
den Side af en Fæstningsgrav, der ligger
nærmest ved Forsvareren, medens den modsatte
benævnes Kontre-E. Da E. danner den
sidste Hindring før Stormen, har der paa den
været anvendt store Beløb, for ved Hjælp af
Beklædningsmure (s. d.) at gøre den saa
vanskelig at bestige som muligt, indtil den nu p.
Gr. a. Artilleriets Udvikling helt har maattet
opgives. Medens Beklædningsmurene saaledes til
at begynde med, selv hvor der havdes vaade
Grave, førtes helt op til Brystværnskronen,
bevirkede Artilleriets Indførelse hurtigt, at
Højden maatte formindskes indtil Glacisets
Ildliniehøjde, derefter indskrænkes til 2/3 af Gravens
Dybde, og endnu senere blev E.-Muren til en
ganske lav Mur, den halvt detacherede
E.-Mur, der stod ved E.’s Fod, og hvis øverste
Del var fri, saaledes at der kunde finde
Patrouillegang Sted bag ved den. Da den
indirekte Skydning blev sat i System, og
Kasteskytsets Skudsikkerhed forbedredes, maatte
E.-Muren anbringes som en fritstaaende
Mur lidt foran E.’s Fod, men heller ikke her
kunde den bevares, og den er nu i Alm.
erstattet af et Jerngitter, der er mindre saarbart
over for Artilleriild, medens selve E. gives stort
Anlæg, for ikke at styrte ned under
Beskydningen, og undertiden endogsaa gøres saa flad, at
den faar samme Hældning som
Brystværnskronen, hvorved det er muligt for Skytterne bag
denne at beskyde Graven frontalt.
Sch. P.
eskarpere, at forsyne en lodret Udgravnings
Sider med Skraaninger.
Eskefjord (Eskifjöður) i det østlige
Island, en Bifjord til den store Reyðarfjörður;
her findes en Handelsplads med (1911) 424 Indb.,
og østligere ved Reydarfjords nordlige Kyst er
det kendte Dobbelspatbrud ved Helgustaðir.
Th. Th.
Eskesen, Morten, dansk Skolemand, f. 6.
Jan. 1826 i Uldbæk, Lyne Sogn i Vestjylland,
d. 8. Febr 1913 i Aarhus, var i sin første
Ungdom Vinterlærer og dimitteredes 1848 fra
Snedsted Seminarium, hvor han paavirkedes stærkt af
L. Chr. Müller. Indtil 1853 var han Lærer ved
Landsbyskoler i Nørre- og Sønderjylland og
derpaa i nogle Aar Højskolelærer i Uth, paa
Hindholm og Marielyst, med en kort Afbrydelse
som Huslærer hos H. A. Kryger i Bevtoft. Fra
1858 var E. Friskolelærer paa Fyn, først i
Rudme og derpaa i 20 Aar i Odense, hvor han som
Udgiver af »Folkebladet Fylla« 1869-76 gjorde
sig til Ordfører for den yderste Fløj af den
grundtvigske Friskoleretning. I fl. Aar
underviste han desuden ved sin Ven Kold’s
Højskole og var en søgt Foredragsholder ved
folkelige Møder. Siden 1884 boede han i Kolding og
var meget virksom for at skaffe Børn og unge
Mennesker fra Nordslesvig en dansk
Undervisning. E.’s Sangbog har ved sine fædrelandske
Sange vundet stor Udbredelse i Højskole- og
Skyttekredse. Sin Skolevirksomhed har han
skildret i »Minder og Udsigter fra 40 Aars
Skoleliv«, 1881.
Fr. Th.
Eski (tyrk.: gammel) forekommer meget
hyppig i Sammensætning med geogr. Egennavne
i Lilleasien, f. Eks. E.-Hissar (ɔ: den gl. Borg).
E.-Schehir (ɔ: den gl. By) o. s. v.
J. Ø.
Eski-Baba, Baba Eski, By i Tyrkiet,
Vilajet Edirne, ligger ved Landevejen fra
Konstantinopel til Adrianopel og 10 km N. f.
Banelinien mellem disse Byer. En Station betegnes
imidlertid E.-B. Byen, der 1905 havde c. 8000
Indb., drev Gevær- og Klædefabrikation.
H. P. S.
Eski-Dschumaja [-t∫u-] (Eski Dschuma),
By i Bulgarien, ligger 40 km V. f. Schumla og har
9000 Indb., hvoraf c. Halvdelen er Tyrkere. Paa
det store, af Mure omgivne Torv (»Panair«)
afholdes paa Skt Georgs-Dagen (23. ell. 24. Apr.)
en stor Messe, der besøges af Pilegrimme saa
langvejs fra som fra Konstantinopel, Brussa og
Trapezunt.
M. V.
Eski-Hissar (»den gamle Borg«), 1) en
ved sine udstrakte Ruiner mærkelig Landsby i
Lilleasien, Vilajet Smyrna, ved den nordøstlige
Skraaning af Baba Dagh. Her laa den gl.
frygiske By Laodikeia. - 2) By i samme
Vilajet, ligger Ø. f. Mendelia-Havbugten; den er
det gl. Stratonikeia (i Karien), hvoraf
endnu nogle Ruiner er bevarede.
M. V.
Eski-Krim, russisk Starij-Krym (ɔ:
Gammel-Krim), By i det sydlige Rusland, Guv.
Taurien, ligger paa Halvøen Krim, 23 km NV.
f. Feodosia og har c. 1200 Indb. E., der
tidligere skal have heddet Solgat, blev i 13.
Aarh. de nogaiske Khaners Residens og var en
Tid lang en betydelig By. Det er Byens Navn,
der overførtes til Halvøen og blev dennes
gængse Navn.
H. P. S.
Eskil(d), dansk Mandsnavn (ældre Æs-ketil»
af áss, Gud, og ketill, Kedel); oldnorsk Áskell.
Eskil, angelsachsisk Missionsbiskop i
Södermanland i 11. Aarh., havde Bolig i Fors og skal
i Følge Legenden være stenet i Strängnäs, da
han optraadte mod Blót-Sven’s Asadyrkelse (c.
1080); hans Lig bares ad Fors til, men blev saa
tungt, at det maatte jordes i det nærliggende
Tuna (Eskilstuna), hvor en Kirke virkelig
rejstes til Helgenens Ære. 1912 fremdroges paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
