Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Espronceda, José de, sp. Digter, (1808-1842) - Esq., se Esquire. - Esquilache, Francisco de Borja (*c: Borgia), Fyrste af, sp. Digter, (o.1580-1658) - Esquilin (lat. Esquillnus mons), den højeste af det gl. Roms 7 Høje, 75 m høj, Ø. f. Capitolinus mons og Forum Romanum - Esquimalt, Boplads for Songish-Indianere paa Sydøstenden af Vancouver Ø. - Esquimaltharbour, Britisk Columbia, Sydøstsiden af Vancouver Ø - Esquimauxbay, lille Bugt paa Sydsiden af Labrador ved Belle Isle Strædet. - Esquimaux point, Missionsstation paa Nordsiden af St Lawrence Bugt, omtr. 20 Sm. Ø. f. Algonkin-Bopladsen Mingan, Quebek. - Esquire, opr. en Kriger, der i Rang fulgte efter Ridderen, nu en alm. anvendt Titel, omtr. svarende til »Velbaarne«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Redaktør en længere Arrest. Og i de bevægede
Aar, der fulgte, deltog han ivrig i Politikken som
Cortes-Deputeret og kæmpede som Officer i
Nationalmilitsen. Men samtidig blev Forholdet mellem
ham og Teresa, der nu havde bestaaet i over
en halv Snes Aar, mere og mere spændt p. Gr.
a. Skinsyge, uagtet hun havde født ham en
Datter, og efter heftige Optrin endte det med
et fuldstændigt Brud (1836), just da E. havde
maattet søge Skjul som Fører for en Opstand
i Madrid; 3 Aar senere døde hans fordums
Elskede, der for øvrigt langtfra er den eneste
Kvinde, som har fængslet Digteren; ved sin
Død var E. endda lige ved at gifte sig. Hans
sidste Aar gik hen med lidenskabelig Deltagelse
i det politiske Liv, med litterære Triumfer og
med Rejser; snart flakkede han Landet rundt
for at ophidse Befolkningen, snart forbløffede
han sine Landsmænd ved flammende radikale
Taler i Deputeretkamret, bittert haanende
Avisartikler og satanisk Poesi. 1841 modtog E. af
den daværende liberale Regering et Embede som
Legationssekretær i Nederlandene; men allerede
faa Maaneder derpaa vendte han hjem for at
indtage sin Plads som nyvalgt Deputeret -
mærket af den dødelige Sygdom, der snart efter
endte hans febrilsk urolige Liv. - Frugten af
denne vildt geniale Tilværelse er en Række
Digterværker af til Dels ubestrideligt Værd,
nemlig det episke Fragment Pelayo, fuldt af
kraftige realistiske Skildringer, allerede
hidrørende fra Opholdet i Guadalajara-Klostret, et
Antal svulmende lyriske Digte (La canción del
pirata, El mendigo, El verdugo, El canto del
cosaco, El dos de Mayo er de berømteste), den
uhyggelige poetiske Fortælling El estudiante de
Salamanca (en Bearbejdelse af Don
Juan-Motivet) og den stort anlagte, ufuldendte Digtning
El Diablo Mundo, ogsaa en Art Don Juan, men
en Byron’sk, med Reminiscenser af Faust; et
Afsnit deraf danner Canto á Teresa, hvori E.
har nedlagt Mindet om sit Livs store
Elskovsperiode. E. er en ægte romantisk
Weltschmerz-Digter fra 19. Aarh.’s første Halvdel; Byron er
hans kendeligste Forbillede, men ogsaa Victor
Hugo o. a. af Romantikkens Koryfæer har sat
tydelige Spor i hans Poesi. Sproget og
Versformen er blendende skønne. - Bl. Udg. af E.’s
samlede Digterværker er at anføre den i Madrid
1884 udgivne (ved P. de la Escosura). Flere
hidtil uudgivne Arbejder af ham er meddelte i
Revue hispanique XVII (1907). (Litt.:
Escosura, Tres poetas contemporáneos [Foredrag i
det sp. Akademi; Madrid 1870]; E.
Rodriguez-Solís, E., su tiempo, su vida y sus
obras [Madrid 1884]; P. H. Churchman,
An E. Bibliography, i Revue hispanique XVIII
[1907]; Samme, Byron and E., i samme
Tidsskrift, XX [1909]; J. Cascales y Muñoz,
Apuntes y materiales para la biografía de E.,
i samme Tidsskrift, XXIII [1910]; Samme, D.
J. de E. [Madrid 1914]).
E. G.
Esq., se Esquire.
Esquilache [æski’lat∫æ], Francisco de
Borja (ɔ: Borgia), Fyrste af, sp. Digter, f.
omtr. 1580, d. i Madrid 26. Oktbr 1658. Hørende
til en af de fornemste sp. Slægter og bl. a. Ejer
(ved Giftermaal) af Squillace i Kalabrien,
hvoraf han tog Navn, svang han sig efterhaanden op
til de højeste Æresposter i Staten og gjorde god
Fyldest i dem, idet saavel hans Karakter som
hans Dytighed roses meget. Især indlagde han
sig Ære ved i 6 Aar (fra 1614) at styre Peru
som Vicekonge. Efter sin Gemalindes Død 1644
trak han sig tilbage fra sine Embeder - sidst
havde han været Kammerherre hos Filip IV,
der udnævnte ham til Ridder af den gyldne
Vlies - og levede fl. Aar ubeskæftiget i
Valencia. Trods sine Embedsstillinger fik han
megen Lejlighed til at sysle med Digtekunsten og
viste her en betydelig Begavelse som Lyriker;
han var i ringere Grad paavirket af
Gongorismens Manér end de fleste af sine Samtidige og
har i de mindre Former frembragt nydelige og
yndefulde Ting. Derimod kan man ikke nu finde
Smag i hans Heltedigt Nápoles recuperado por
el rey D. Alfonso (1651), skønt Samtiden
berømmede det. E.’s Obras en verso er først
udgivne 1639 i Madrid, siden oftere i 17. Aarh.; et
Udvalg findes i Rivadeneyra’s Biblioteca de
autores españoles.
E. G.
Esquilin [-kvi-] (lat. Esquilinus mons), den
højeste af det gl. Roms 7 Høje, 75 m høj, Ø. f.
Capitolinus mons og Forum Romanum. De to N.
f. E. liggende Høje Quirinalis og Viminalis er
egl. kun Udløbere ell. Sidehøje fra E. Paa E.
ligger den kendte store Kirke Maria Maggiore
og Kirkerne San Martino ai Monti og San
Pietro in Vincoli. Kun den vestlige Del af E.
var egl. Del af Byen Rom og var endog tæt
bebygget, den østlige Del laa uden for Muren
og anvendtes fra gl Tid til Begravelsesplads.
Man har her fundet interessante gl. Grave, hvis
Udbytte ses i Roms Museer. Senere tjente
Pladsen mest til Begravelser for Fattige. Mæcenas
omdannede denne Del til en Park (Horti
Mæcenatis); den gl. Vold ell. Mur blev en
Spadseregang, der benyttedes meget. Ved den store
Brand under Nero brændte det meste af den
tæt bebyggede vestlige Del af E., hvorpaa Nero
her opførte sit Guldhus (Domus aurea), der
siden (Aar 80) af Titus inddroges i hans Termer.
V. S.
Esquimalt [’eskimou ell. -må.£t, e’skwa^imou],
Boplads for Songish-Indianere paa Sydøstenden
af Vancouver Ø.
Esquimaltharbour [e’skwa^imou-’ha.əbə],
Britisk Columbia, Sydøstsiden af Vancouver Ø,
48° 26’ n. Br. og 123° 27’ v. L. f. Grw. Det er en
sikker og fortrinlig Ankerplads for Skibe af
enhver Størrelse, og den kan med Lethed søges
saavel om Natten som om Dagen.
Gennemsnitlig er der en Dybde af 10 à 12 m. Der findes
en stor Dok, Kuloplag og eng.
Marineetablissementer samt Telegraf og Jernbane. Den ligger
4 km V. f. Regeringens Sæde Victoria, hvor der
kun findes en lille og mindre god Havn.
G. F. H.
Esquimauxbay [’eskimou(z)-bei], lille Bugt
paa Sydsiden af Labrador ved Belle Isle Strædet.
Esquimaux point [’eskimouz-på^int],
Missionsstation paa Nordsiden af St Lawrence
Bugt, omtr. 20 Sm. Ø. f. Algonkin-Bopladsen
Mingan, Quebek.
G. F. H.
Esquire [i’skwa^iə] (eng., af gammelfransk
escuyer, »Skjoldbærer«), opr. en Kriger, der i
Rang fulgte efter Ridderen, nu en alm. anvendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
