Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 479 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esquire, opr. en Kriger, der i Rang fulgte efter Ridderen, nu en alm. anvendt Titel, omtr. svarende til »Velbaarne« - Esquirol, Jean Etienne Dominique, fr. Sindssygelæge, (1772-1840) - Esquiros, Alphonse, fr. Forf. og Politiker, (1814-76) - Esra, Seraja's Søn, en lovkyndig Mand af præstelig Æt blandt de jødiske Exulanter i Babylonien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Titel, omtr. svarende til »Velbaarne«. Det
sættes, alm. forkortet til Esq., i Breve efter Navnet
paa den, til hvem der skrives, foran hvilket
Titelen Mr. da bortfalder, medens Døbenavnet, i
det mindste Forbogstavet, tilføjes; skrives en
Titel Lord ell. Sir foran Navnet, tilføjes aldrig
E. efter dette.
V. S.

Esquirol [æski’rål], Jean Etienne
Dominique, fr. Sindssygelæge, f. i Toulouse 3.
Febr 1772, d. 12. Decbr 1840 i Charenton. E.
studerede opr. Teologi, men da St Sulpicius
Seminariet i Paris hvor han studerede, lukkedes under
Revolutionen, gav han sig til at studere Medicin
dels i Paris, dels i Montpellier. Af afgørende Bet. for
ham blev hans Bekendtskab med Sindssygelægen Pinel,
idet denne førte ham ind paa Studiet af Sindssygdommene, og han
staar som Pinel’s direkte Arvtager, idet han
kom til at føre dennes Grundsætninger ud i
Livet. Disse var, at Sindssyge skulde anbringes
i særlige Anstalter, de forsk. Arter skulde
henvises hver til sin Afdeling, og at selve Opholdet
i Anstalten skulde være Behandlingsmidlet, der
derfor skulde præges af Humanitet. Disse
Teorier udførtes allerede i den af ham 1800 stiftede
private Sindssygeanstalt, de forfægtedes i hans
Disputats (Des passions considérées comme
causes, symptômes et moyens curalifs de
l’aliénation mentale, 1805). Han oprettede 1817 den
første Klinik for Sindssyge og holdt
Forelæsninger der, og han kaldtes 1821 til Medlem af
en Kommission, der skulde reformere det fr.
Sindssygevæsen, som var baseret paa et stort
Antal Daarekister i Tilknytning til Fattighuse
og faa Anstalter udelukkende bestemte for
Sindssyge, alle mere ell. mindre baserede paa
restaint-Systemet. Resultatet af E.’s
Virksomhed blev, at en Række Sindssygehospitaler
oprettedes. 1825 (26?) ansattes han som Direktør
for Sindssygeanstalten i Charenton, der snart
blev en Mønsteranstalt, men som næppe
tilfredsstillede E. helt. Han havde tidligere udkastet
Planer for en ny Anstalt, som han tænkte sig
som Type for de kommende fr. Anstalter.
Denne Plan blev Mønstret for mange, ogsaa
udenlandske, Sindssygehospitaler og blev delvis
udført 1820 i Byen Slesvigs Hospital. - Som
nævnt betragtede E. Anstaltsopholdet som det
væsentligste Kurmiddel; han traadte derfor
aktivt op mod tidligere Behandlingsmaader,
afskaffede de Rester af restaint-Systemet, der
endnu var tilbage, og afskaffede de
Masseudtømmelser af Blod ved Aareladning, som
benyttedes som beroligende Middel.
Sindssygehospitalerne blev ved ham humanitære
Anstalter, men først en senere Tid gennemførte
Sindssygeplejen som et med. Anliggende, navnlig
gennem tyske Lægers Arbejde. Et Mindesmærke
for E. er rejst 1862 i Charenton. E. udfoldede
en meget betydelig litterær Virksomhed, navnlig
skrev han en Mængde Artikler i Dictionnaire des
sciences médic. De blev senere udgivne under
Titel Maladies mentales. Desuden skrev han:
Des établissements des aliénés en France et
des moyens d’améliorer le sort de ces infortunés,
mémoire présentée au ministre de l’intérieur
en Septembre 1818 (1819), Note sur la
monomanie homicide (1827), Aliénation mentale. Des
illusions chez aliénés. Question médico-légale
sur isolement des aliénés (1832), Des maladies
mentales considérées sous le rapport médical,
hygiènique et médico-légal (1838).
J. S. J.

J. E. D. Esquirol.

Esquiros [æski’ro ell. -’rås], Alphonse,
fr. Forf. og Politiker, (1814-76), udgav allerede
1834 et Bd Digte (Les Hirondelles), som vandt
V. Hugo’s Bifald, og derefter 2 Romaner, Le
Magicien (1837) og Charlotte Corday (1840).
Hans »Folkets Evangelium«, en fritænkersk
Fremstilling af Jesus Kristus som Demokrat
(1840) paadrog ham 8 Maaneders Fængsel.
Derefter fulgte et nyt Bd Digte, Chants d’un
prisonnier (1841), tre socialistiske Smaaskrifter om
de arbejdende Kvinders Fristelser og Kaar og
1847 Histoire des Montagnards, en Lovprisning
af den store Revolution og særlig af »Bjerget«’s
Del i denne. Marts 1850 valgtes han til
Nationalforsamlingen, hvor han selvfølgelig hørte til
de yderlige Republikanere, og skrev 1851
Histoire des martyrs de la liberté og 1851-53
Les Fastes populaires (4 Bd). Efter Statskuppet
1851 blev han forvist, bosatte sig senere i
Holland og England og skrev til Revue des deux
Mondes livlige Skildringer af disse Landes
Folkeliv og Samfundsforhold: La Neerlande et la vie
hollandaise (2 Bd, 1859) og L’Angleterre et la
vie anglaise (5 Bd, 1859-69), hvoraf en Del
blev overs. til Dansk (1864). E. vendte 1869
tilbage til Frankrig og valgtes til den lovgivende
Forsamling. Septbr 1870 blev han Præfekt i
Marseille, styrede med stor Vilkaarlighed og
fremmede den føderalistiske Bevægelse i
Sydfrankrig, som blev Forløber for den
kommunalistiske. Han lod sig endog udraabe til
Diktator, men veg efter knap 2 Maaneders Styrelse
for Gambetta og de af ham indsatte
Myndigheder. 1871 valgtes E. til Nationalforsamlingen,
men spillede her ingen Rolle og blev endelig
Febr 1876 Senator.
E. E.

Esra [’æs-; hebr. ez’ra.], Seraja’s Søn, en
lovkyndig Mand af præstelig Æt blandt de
jødiske Exulanter i Babylonien paa
Artaxerxes den Langhaaredes Tid, om hvis
Virksomhed der berettes følgende i E. Kap.
7-10 og Neh. Kap. 8-10: Han førte med
Kongens Tilladelse c. 1500 Jøder tilbage til
Jerusalem. De samledes ved Achava-Floden den
12. i 1. Maaned Aar 458 f. Kr. og drog efter
3 Dages Faste og Bøn af Sted til Jerusalem,
medførende en Del Guld og Sølv til
Helligdommen fra Kongen og rige Jøder. I
Jerusalem ofrede de store Brændofre efter
Ankomsten, men E. forfærdedes straks ved at se,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>