Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estakader (fr.), en. Række Pæle, rammede i Vand som Begrænsning for et ell. andet Vandareal - estampe (fr.), af ital. stampa, Tryk, bruges om Billedaftryk paa Papir, særlig Kobberstik. - Estancia, - 1) lille By i den bras. Kyststat Sergipe - 2) (sp.: »Bolig«) benævnes de Kvægavl drivende Ejendomme paa de sydamerikanske Pampas - Estandart, se Standart. - Estaol ell. Eshtaol, By i Juda Lavland; mellem E. og Sor'a var Samson's Grav, efter - Eusebius 15 km N. f. Eleutheropolis. - Estatuto real, det kongelige Statut, kaldtes den Forfatning, som den spanske Enkedronning Christine udstedte 1834 - Estavayer le lac (tysk: Stäffis am See), By i Schweiz, Kanton Freiburg, ved den østlige Bred af Neuchâtel-Søen - Este, lille Biflod til Elben i den Preuss. Prov. Hannover, har sin Kilde i Lüneburger-Heden SSV. f. Harburg - Este, By i Norditalien, Prov. Padua. ligger 25 km SV. f. Padua ved Sydvestspidsen af de euganeiske Højder - Este, ældgammel ital. Adelsslægt, besvogret med mange regerende Fyrstehuse i og uden for Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandareal, der ønskes afspærret enten for Sejlads
ell. beskyttet mod Isdrift, medens Strømmen
tilstedes Passage; de benyttes saaledes til
Afgrænsning af Skibsværfter, Lagre af
Tømmerflaader o. l. fra det tilgrænsende Vand;
sjældnere benyttes de som dækkende Værker
(Havnemoler) mod Bølgebevægelse og Søgang, da de
p. Gr. a. Mellemrummene mellem Pælene kun
virker ufuldstændig som saadanne. Pælene
rammes efter Behovet med en Afstand fra Midte
til Midte paa 1-1 1/2 m, og paa ringe
Vanddybde (under 1 1/2-2 m) uden nogen indbyrdes
Forbindelse; paa større Vanddybder forbindes
Pælene foroven ved en Hammer, der tappes
paa Pælene, ell. ved dobbelte Tvinger af Halv-
ell. Heltømmer, der boltes sammen med Pælene,
ofte anbringes tillige lgn. Tvinger (Vandlister) i
Nærheden af Vandlinien. E.’s Stabilitet forøges
ofte yderligere ved Skraapæle rammede paa den
ene ell. paa begge Sider af Pælerækken og
forbundne med enkelte Pæle i denne ved Kiler,
Laase og Bolte. E. anvendes kun paa
forholdsvis smaa Vanddybder (under 4-5 m), idet
Pælerækken ved større Vanddybder ikke vil
blive stabil nok til at yde tilstrækkelig
Modstand mod de Paavirkninger, navnlig Isdrift,
de kan blive udsatte for; paa større Vanddybder
maa man gaa til Anvendelse af Duc d’Alber ell.
Bøjer med mellemliggende Flydebomme (s. d.
og Duc d’Albe), saaledes at E. ogsaa kan
betegne en flydende Afspærring. Den anvendes
ofte i Floder og Aaer til Beskyttelse af Broer
mod Beskadigelse fra svømmende Legemer, der
ellers af Strømmen vil blive ført ned mod Broen,
og kan bestaa af sammenlænkede Træstammer,
Flaader e. l., ell. af Tov ell. Kæder, der holdes
flydende ved Hjælp af Baade og Tønder. E.
anbringes et Stykke ovf. Broen.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
estampe [æ’sta.p] (fr.), af ital. stámpa, Tryk,
bruges om Billedaftryk paa Papir, særlig
Kobberstik.
A. Hk.
Estancia [i’∫tasia], 1) lille By i den bras.
Kyststat Sergipe. Eksport af Bomuld og Tobak.
2) (sp.: »Bolig«) benævnes de Kvægavl
drivende Ejendomme paa de sydamerikanske
Pampas. Besidderen kaldes estanciero.
M. V.
Estandart, se Standart.
Estaol ell. Eshtaol, By i Juda Lavland;
mellem E. og Sor’a var Samson’s Grav, efter
Eusebius 15 km N. f. Eleutheropolis.
J. P.
Estatuto real [asta’tutå-ræ’al], det kongelige
Statut, kaldtes den Forfatning, som den
spanske Enkedronning Christine udstedte 1834 (med
to Kamre og meget indskrænket Valgret), men
som allerede Aug. 1836 blev omstyrtet for at
give Plads for Grundloven af 1812. Derimod
blev E. r. i det væsentlige genoprettet ved
Forfatningsændringen 1845 og holdt sig med en
Afbrydelse 1854-56 næsten uændret indtil
Septemberrevolutionen 1868.
(E. E.). P. J. J.
Estavayer le lac [æstava’je-l-’lak] (tysk:
Stäffis am See), By i Schweiz, Kanton
Freiburg, ved den østlige Bred af
Neuchâtel-Søen, 464 m o. H., med Slot, Havn,
Tobaksfabrik, Klokkestøberi, Kunstsnedkeri og (1910)
1973 Indb. E. staar i Dampskibsforbindelse med
Neuchâtel.
G. Ht.
Este [’æstə], lille Biflod til Elben i den
Preuss. Prov. Hannover, har sin Kilde i
Lüneburger-Heden SSV. f. Harburg og munder i
Elben tæt neden for Hamburg. Den er sejlbar
fra Buxtehude.
G. Ht.
Este [’æste], By i Norditalien, Prov. Padua.
ligger 25 km SV. f. Padua ved Sydvestspidsen af
de euganeiske Højder. (1910) 11700 Indb.
H. P. S.
Este [’æste], ældgammel ital. Adelsslægt,
besvogret med mange regerende Fyrstehuse i og
uden for Italien. Den paastod at nedstamme fra
en af Alboins Longobarder, Adalbert, og skal
iflg. nogle Forskere kunne føres tilbage til
karolingske Statholdere i Toscana i 9. Aarh. I
Kampene mellem Guelfer og Ghibelliner spillede
Medlemmer af Familien en fremtrædende Rolle,
men det er navnlig i Renaissancens Historie, at
E.’erne og deres Hof i Ferrara indtager en
fremtrædende Plads.
Det ældste sikre Medlem er Otbert I, der var
Pfalzgreve i Italien under Otto I. Herredømmet
i Byen E. fik først Markgreve Albert Azzo
II (d. c. 1097), der ledsagede Henrik IV til
Canossa. Med ham deler Familien sig i to
Grene, en tysk og en italiensk. Med sin
første Hustru, Kunigunde, en Søster til Henrik
Welf III, havde han nemlig Sønnen Welf IV,
der 1170 blev Hertug af Bayern. Fra ham
nedstammer Hertughusene Braunschweig og
Hannover. Med sin anden Hustru havde Azzo
Sønnen Fulco I (d. 1135), Stamfaderen til den
ital. (fulcoeste’ske) Gren. E.’erne tilhørte
snart det guelfiske, snart det ghibellinske Parti
og erhvervede sig fra Slutn. af 13. Aarh.
Ferrara, Modena, Reggio m. m. Af Familiens mest
fremtrædende Medlemmer skal nævnes:
Obizzo I (d. 1194), Fulco’s Søn, Podesta i
Padua 1178, senere af Kejser Frederik I valgt
til Markgreve i Milano og Genua. I de flg. Aar
rasede Borgerkrige i Ferrara mellem Familierne
E. og Torelli, der var ghibellinsk, indtil det
lykkedes Azzo VII (d. 1264) ved Pave Gregor
IX’s Hjælp at overvinde Salinguerra Torelli og
udrydde Ghibellinerne af Ferrara.
I 14. Aarh. er E.’ernes Historie noget dunkel
og mindre interessant, indtil vi kommer til
Niccolo III (1384-1441), som bl. a. laa i
Strid med Giangaleazzo Visconti. Han var en
Beskytter af Videnskab og Kunst og
genoprettede det af hans Fader Oberto stiftede Univ.
Niccolo’s Sønner Lionello (d. 1450) og
Borso (d. 1471) beskyttede tillige Industri og
Handel og regerede klogt. Af Kejseren fik Borso
(1452) Titlen Hertug af Modena og Reggio, af
Paven (1471) Titlen Hertug af Ferrara. Borso
fulgtes af sin Broder Ercole I (d. 1505); han
kæmpede med Tab mod Venedig. Det var især
under ham, at Ferraras Hof blev kendt for sin
Pragt og som Samlingssted for fremragende
Mænd inden for Litt. og Kunst (bl. a. Ariost og
Boiardo, der var Ercole’s Minister). Ercole’s to
Døtre og Søn og Efterfølger er Slægtens
betydeligste Medlemmer: Isabella d’E. (1474-1539)
havde faaet en glimrende Opdragelse. 1490 blev
hun gift med Gonzaga af Mantua, og hun var en
udmærket og kærlig Hustru og Moder. - Hun
viste diplomatiske Evner, bl. a. i Forhandlinger
med Cesare Borgia. Hendes Hof i Mantua var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
