Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Este, ældgammel ital. Adelsslægt, besvogret med mange regerende Fyrstehuse i og uden for Italien - Estébanez Calderon, se Calderon, S. E. - Estella, By i det nordlige Spanien, Prov. Navarra, ligger 40 km SV. f. Pamplona ved Ebros Biflod Ega
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det mest glimrende i Italien ved de
fremragende Mænd, Digtere, Kunstnere og Lærde, der
følte sig knyttet til den skønne og
kunstforstandige Fyrstinde, som i sine bevarede Breve har
sat sig det smukkeste Minde. Beatrice d’E.
(1475-97) blev 1491 gift med Ludovico Sforza
(il Moro), Hertug af Bari, senere Hertug af
Milano. Ved sin fuldkomne og alsidige Dannelse og
Intelligens er Beatrice ligesom Søsteren en af
Renaissancens mest tiltrækkende
Kvindeskikkelser. 1492 var hun sin Mands diplomatiske
Udsending i Venedig, hvor hun især søgte at
opnaa hans Anerkendelse som Hertug af Milano.
Senere viste hun ogsaa diplomatiske Evner ved
Fredskongressen i Vercelli (1495) mellem Karl
VIII og de ital. Fyrster. Ved Ludovico’s
pragtfulde Hof omgaves hun af Lærde, Digtere og
Kunstnere, som Nicc. da Correggio, Bramante
og Lionardo da Vinci. Ercole I’s Søn Alfonso
I (1486-1534) var gift første Gang (1491) med
Anna Sforza, anden Gang (1502) med Lucrezia
Borgia. Alfonso havde bl. a. ved Studierejser i
Frankrig, England og Nederlandene skaffet sig
et Kendskab til disse Landes Handels- og
Industriforhold, der kom hans eget Land til Gode.
Han besad stort tekn. Kendskab til Kanonstøberi,
og som Militær og Diplomat fik han rig
Lejlighed til at vise sin Dygtighed under de Krige,
han under næsten hele sin Regeringstid var
indviklet i. Efter Dannelsen af Ligaen i Cambrai
imod Venedig (1508) blev han af Julius II udnævnt
til Kirkens Gonfaloniere og kæmpede med Held
mod Venetianerne; men da Venedig sluttede
Fred med Paven og forenede sig med denne
mod Frankrig, nægtede Alfonso at følge Pavens
ny Politik, og skønt han tabte Modena og Reggio,
slog han fl. Gange de pavelige Tropper. Da
Franskmændene forlod Italien, stod Alfonso alene
i sin Kamp mod Paverne (Julius II, Leo X,
Clemens VII). Til sidst tvang Karl V Paven til
atter at anerkende Alfonso som pavelig
Lensmand i Ferrara, og Kejseren bekræftede hans
Ret til Modena og Reggio. Ham fulgte Sønnen
Ercole II (d. 1559), gift med Ludvig XII’s
Datter, Renée, og General over den fr. Hær i
Italien under Ligaens Kamp mod Spanien (Fred
1558). Baade han og Broderen Kardinal
Ippolito (d. 1572), der byggede den skønne Villa
d’Este i Tivoli, var Beskyttere af Litt. og Kunst.
Ercole’s Søn, Alfons II (d. 1597) er bl. a.
bekendt for sit Venskab med Tasso, hvem han
senere lod sætte i Fængsel. Han forsøgte
forgæves at vinde Polens Trone efter den
jagellonske Mandsstammes Uddøen. Da han ingen
Børn havde, uddøde med ham Hovedlinien af
de ital. E. Hertugdømmet gik over til Fætteren
Cesare (d. 1628). Clemens VIII erklærede
imidlertid, med tvivlsom Ret, Cesare for uægte
født og inddrog Ferrara under Pavestolen.
Derimod beholdt han stadig Modena og Reggio. Med
Cesare ophører Familien E. at spille en
fremtrædende Rolle i Italiens Historie. Dens
Overhoveder i de flg. Tider er: Alfons III
(frasagde sig Tronen 1629, d. 1644), Francesco I
(d. 1658), Alfons IV (d. 1662), hvilken sidste
stiftede Malerisamlingen i Pal. ducale i Modena.
Han fulgtes af Francesco II (d. 1694), der
forøgede det store Biblioteca Estense i samme
Palads og oprettede et Univ. i Modena. Da
han var barnløs, indtog Kardinal Rinaldo
(d. 1737), en Søn af Francesco I, Hertugtronen.
Han ægtede Charlotte Felicita af
Braunschweig-Hannover og forenede saaledes de, siden
Slutn. af 11. Aarh. adskilte Hovedgrene af
Huset E. Han forøgede sit Landomraade ved
Købet af Mirandola. Efter ham fulgte Sønnen
Francesco III (d. 1780), der var gift med
en Datter af »Regenten«, Filip af Orléans. Han
kæmpede med Tab paa fr. Side i Kirkestaten,
Neapel og Piemont, men fik sine Lande igen ved
Freden i Aachen (1748). Under hans Søn
Rinaldo (d. 1803) blev, ved Freden i Campo
Formio 1797, Modena og Reggio indlemmede i
den nyoprettede cisalpinske Republik. Med ham
uddøde E.’s mandlige Linie. Hans eneste Datter
Marie Beatrice (d. 1829) blev gift med
Ærkehertug Ferdinand, Søn af Kejser Frants I;
saaledes grundlagdes Huset E. Østerrig
(uddød 1875). Som en Erstatning for Tabet 1797
havde Rinaldo faaet Breisgau, men Ferdinand
tabte det igen ved Freden i Pressburg 1805.
Hans Søn var Frants IV (s. d.), d. 1846,
der fik Modena tilbage 1814; ved Moderens Død
fik han desuden Massa og Carrara. Han fulgtes
af Frants V (s. d.), d. 1875, der mistede sine
Besiddelser, da Modena sluttede sig til Sardinien
1859. Ved hans Død overgik Familien E.’s Titel
og Godser til Ærkehertug Frans
Ferdinand (f. 1863, myrdet Juni 1914). Efter
Italiens Indtræden i Verdenskrigen paa de
Allieredes Side beslaglagde den italienske Stat Villa
d’E. Iflg. Autorisation af 31. Oktbr 1914 er
Familiens Navn og Vaaben gaaet over til
Ærkehertug Karl Frants Joseph, den nuv. østerrigske
Kejser. - Kong Georg III af Englands 6. Søn
Augustus Frederick, Jarl af Sussex, ægtede 1793
Lady Murray. Børnene af dette Ægteskab antog
det gl. Navn d’Este og gjorde Fordring paa at
blive anerkendt som Medlemmer af den kgl.
Familie, men da Forældrenes Ægteskab havde
været i Strid med en kgl. Ægteskabslov, tog
man intet Hensyn til dem. (Litt.: Det ital.
Hovedværk er L. A. Muratori, Delle
antichita estensi ed italiane [1.-3. 1717 ff.]; E. G.
Gardner, Princes and Poets of Ferrara
[London 1904], hvori en Bibliografi; E. Noyes,
Story of Ferrara [London 1904]; Julia
Cartwright, Isabella d’E. [London 1903];
Samme, Beatrice d’E. [London 1899]; Burchardt,
»Die Kultur d. Renaissance« [ogsaa paa Dansk]).
L. K.
Estébanez Calderón [æ’stæwanæþ - kalde
’rån], se Calderón, S. E.
Estella [æ^stælja], By i det nordlige Spanien,
Prov. Navarra, ligger 40 km SV. f. Pamplona
ved Ebros Biflod Ega i en med Oliven- og
Vinhaver opfyldt Dal. (1900) 5700 Indb. Paa en
af de stejle Klipper, der omgiver Byen, ligger
et Citadel. E., der er anlagt af Romerne, ligger
paa et vigtigt strategisk Punkt ved Vejene fra
Aragonien til Kastilien. I den anden
Karlist-Krig var den 1872-76 Hovedkvarter for Don
Carlos, hvis Tilhængere kaldte den La Ciudad
sagrada (den hellige By); først 16. Febr 1876
blev den erobret af General Primo de Rivera.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
