Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Est, Est, Est, Muskatellervin fra Montefiascone i Prov. Rom - Estheridæ, se Bladfødder. - Estienne, ogsaa Étienne (latiniseret: Stephanus), fr. Bogtrykkerfamilie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værtshuse og skrive Est paa Døren, naar han
fandt en god Vin. I sin Begejstring over Vinen
i Montefiascone skrev han her E. E. E., og
Biskoppen delte hans Begejstring og drak sig
ihjel i Vinen. I Kirken San Flavinio findes
endnu en af Tjeneren forfattet Gravskrift over
ham, saalydende, Est, est, est! propter nimium
Est hic Joannes de Fugger dominus meus
mortuus est (»Her, her, her! Min Herre, Johan
Fugger hviler her, fordi han drak for meget
»her««).
K. M.
Estheridæ [-ste-], se Bladfødder.
Estienne [e’tiæn], ogsaa Étienne
(latiniseret: Stephanus), fr. Bogtrykkerfamilie.
Henri (I) E., f. omtr. 1470, d. 1520, er den tidligste
Bogtrykker af Slægten. 1502 grundlagde han sit
Officin i Paris og trykkede omtr. 120 Bøger, alle
fr., gode og omhyggelig udførte Arbejder, mest
Folianter. Men hans Ry blev langt overstraalet
af hans Sønner, især den ene, Robert (I), f.
1503, d. 7. Septbr 1559 i Genève. Han fik en
udmærket Uddannelse baade som Lærd og som
Typograf, og da hans Moder i andet Ægteskab
giftede sig med den ansete parisiske Bogtrykker
Simon de Colines, fik den unge Mand snart en
væsentlig Indflydelse paa Forretningens Gang
under Stiffaderens Overledelse. 1526 begyndte
han selv at drive et Trykkeri og ægtede
samtidig en Datter af den lærde nederlandske
Bogtrykker Jodocus Badius fra Asch, og under
Samvær med indenlandske og fremmede Lærde
udviklede der sig en saa lat. Tone i E.’s Hus, at
ikke blot han selv, men hans Hustru og Børn,
ja Tjenestefolkene talte dette Sprog flydende.
Til Trykkermærke tog E. et Oliventræ, med
Devisen Noli altum sapere (»vær ikke
overmodig«, af Romerbrevets 11. Kap.). Men trods
dette resignerede Valgsprog kom han som
Videnskabsmand tidlig i Kollision med Sorbonnens
teol. Doktorer; de enkelte Ændringer, han
foretog i den lille Haandudgave af det ny Test. paa
Latin (1522), vakte allerede megen Indignation,
og da han 1528 mødte frem med en revideret
Tekst af den hele lat. Bibel (Folio), steg denne
Harme for at blive til en sand Storm efter den
yderlig forbedrede, fortrinlig trykte Bibeludgave
af 1532. Ogsaa en hel Række Udg. af Oldtidens
Klassikere, af Romerrettens Hovedværker m. m.
udgik fra Trykkeriet; men især bør fremhæves
den store lat. Ordbog, Thesaurus Latinæ
Linguæ (1. Udg. Paris 1532, Fol.), der gør
»Robertus Stephanus« i høj Grad Ære baade som
Filolog og som Bogtrykker. Forøgede og
forbedrede Udg. kom 1536 og 1543 (denne i 3 Bd) og
efter Forf.’s Død mange Gange, f. Eks.
Basel-Udg. 1740-43 (4 Bd, Fol.) og Leipzig-Udg. 1749,
ved J. M. Gesner (ligeledes 4 Bd, Fol., »efter
Rob. Stephanus o. a.«). Imod sine Fjender og
Forfølgere beskyttedes E. af Kong Frants I -
der for øvrigt ingenlunde var Pressefriheden
huld -, men han maatte dog love at lægge sine
Bibelstudier paa Hylden. 1539 fik han
Privilegium som kgl. Bogtrykker »for hebraisk og lat.
Skrift«, i Anledning af en smuk Udg. af den
hebraiske Bibel, og Aaret derpaa blev det
overdraget ham at benytte den udmærkede gr. Skr.
(Typi regii), som Claude Garamond efter kgl.
Befaling skar til Brug for Konrad Neobar (der
døde 1540); ogsaa Guillaume Le Bé arbejdede
for E. som Stempelskærer og Skriftstøber. Ny
Bibeludgaver (navnlig en fra 1545) indbragte E.
fl. Forfølgelser, tilmed da det blev kendt, at en
Zwinglianer havde Del i Udgaverne. Efter
Frants I’s Død 1547 varede det heller ikke
længe, før E. forlod Paris, idet han 1550
flygtede med sin Familie til Genève; heldigvis for
ham lod den ny Konge, Henrik II, ikke hans
Ejendele i Paris konfiskere. I Genève fortsatte
han sin Virksomhed ihærdig, sluttede sig
aabenlyst til den reformerte Retning og skrev imod
de kat. Teologer. 3 Aar før hans Død tildeltes
der ham Borgerret i Genève. Et Sæt af
Stemplerne og Matricerne til de »kgl. Typer« blev
sandsynligvis i Paris; et andet tog E. med til
Genève, og der benyttedes de af hans
Efterfølgere, indtil Ludvig XIII købte dem tilbage
1621; de eksisterer endnu. De af E. (alle med
Antikva) trykte Bøger udmærker sig ved meget
stor Korrekthed. - Robert E.’s ene Broder,
François (I), var Boghandler i Paris, den
anden, Charles, en særdeles dygtig
Bogtrykker og tillige Lærd, ogsaa Læge. Han var
født i de første Aar af 16. Aarh., skrev forsk.
Bøger om Landvæsenet, men optraadte først som
Bogtrykker, da Broderen begav sig til Genève,
idet han 1551-61 fungerede som Imprimeur
royal. 1564 døde han, efter Sigende i Fængsel,
hvor maaske hans religiøse Meninger havde
bragt ham. - Den navnkundigste af Slægtens
Medlemmer er Robert E.’s ældste Søn, Henri
(II), f. 1528 i Paris, d. i Lyon Marts 1598. Om
han end ikke overgik sin Fader som Bogtrykker,
var han mere end hans Ligemand i Lærdom. Fra
1547 foretog han i næsten 3 Aar en Studierejse
i Italien, bl. a. til Rom og Neapel, rejste senere
i England og Nederlandene, og uddannede sig
navnlig til en fortrinlig gr. Filolog: allerede 17
Aar gl hjalp han Faderen med at udgive
Dionysios fra Halikarnassos. Noget Bogtrykkeri i
Paris har han vistnok ikke ejet, men Forlægger
har han været der fra 1554. Men fra 1557
optræder han som Trykkeriejer i Genève, idet han
kalder sig Huldrici Fuggeri Typographus (Ulr.
Fugger var en rig Købmand og Mæcen i
Augsburg), og fra 1559 overtog han tillige Robert
E.’s efterladte Etablissement og førte hans
Mærke. I de flg. Aar saa en Mængde
Klassikerudgaver Lyset herfra, væsentlig besørgede af E.
selv, hvis Arbejdsomhed var saa overordentlig,
at den en Tid tog stærkt paa hans Helbred.
Hans Hovedværk er den gr. Ordbog Thesaurus
Græcæ Linguæ, med tilhørende to Glossarer (6
Foliobd, 1572-73); senere Udg. af dette
fortrinlige Værk, med Tilføjelser og Forandringer, er
- foruden et »Appendiks« i 2 Bd af Dan. Scott
(London 1743) - A. J. Valpy’s (8 Foliobd,
London 1815-25) og den Didot’ske (9 Bd, Paris,
afsluttet 1865, ved Hase, W. og L. Dindorf).
Andre kendte Arbejder af ham er Udgaverne af
Diodor (1559 og senere), Xenofon’s Værker (1561
og senere), Poetæ Græci principes heroici
carminis (1566), de med. Oldtidsforfattere efter
Hippokrates og Galenos (1567), Sofokles (1568),
Herodot (navnlig Udg. 1592), Plutark (13 Bd i
Oktav, 1572), Cicero’s Breve (1577), Platon’s
Værker (3 Foliobd, 1578), Theokrit’s m. fl. Idyller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
