Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) endelig til at betyde i snævreste Forstand Statens forfatningsmæssige Tilstand - etat (fr.), Tilstand, bruges i Kobberstikkerkunsten om Aftryk af een og samme Plade, men med Ændringer - etat civil er et fr. jur. Udtryk, som ikke kan oversættes paa Dansk (Tysk: »Zivilstand«, »Personenstand«) - etat de mal (fr.), d. s. s. status epilepticus, den Tilstand under Epilepsi (s. d.), hvor Anfaldene hober sig sammen - Etat fèdéral, fédéré eller fédératif (fransk), Forbundsstat, svarende til Tysk: »Bundesstaat« - Etat, l', c'est moi (fr.) (»Staten, det er mig«), en Ludvig XIV tillagt Udtalelse til Paris-Parlamentet 1655. - etat-major general (fr.), Generalstab. - etat mamelonné (fr.), en p. Gr. a. Mavekirtlernes Fyldning opstaaet smaaknudret Tilstand - etats généraux (fr.), Generalstænder, Rigsstænder, før 1789 Navnet paa den fr. Rigsstænderforsamling ell. Rigsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stil om Civiletaten (den civile Stand) i
Modsætning til Militæretaten, endvidere inden for den
sidste om Landetaten og Søetaten - jfr Søetatens
kombinerede Ret - om Hofetaten, Staldetaten,
Toldetaten ell. om den jur. og gejstlige Stat.
Ligeledes betegnede i gl fr. Sprogbrug é.
Overslaget over Statens finansielle Status; dertil
svarer det sv. Statsutskott (det Udvalg, der
behandler Finanserne). Endelig svarer den danske
Titel Etatsraad sprogligt til Statsraad,
Geheimeetatsraad til Geheimestatsraad.
K. B.
état [e’ta] (fr.), Tilstand, bruges i
Kobberstikkerkunsten om Aftryk af een og samme
Plade, men med Ændringer, tilføjede enten af
Kunstneren selv ell. ved senere Retoucher.
(A. Ls.). A. Hk.
état civil [e’ta-si’vil] er et fr. jur. Udtryk,
som ikke kan oversættes paa Dansk (Tysk:
»Zivilstand«, »Personenstand«), og som bruges
i noget varierende Bet. Jævnligt betegner en
Persons é. c. de af hans Forhold, der kan
konstateres ved Hjælp af de af offentlige
Myndigheder førte Fortegnelser over Fødte,
Ægteforenede og Døde. Ved Hjælp af disse Registre,
der omtales nærmere ndf., kan man konstatere,
om en Person er født, hvilke hans
Slægtskabsforhold er, hans Alder o. s. v., og alle disse
Forhold tilsammen er da hans é. c. Ved en lille
Forskydning bruges Ordet ogsaa om den
borgerlige Stilling, som disse Protokollers officielle
Oplysninger giver en Person.
I en mere korrekt jur. Forstand betegner en
Persons é. c. hans personlige Forhold og
Familieforhold (den Stilling, han indtager i sin
Familie), for saa vidt de har Bet. for hans
borgerlige Retsstilling. Ethvert Menneskes Retsstilling
(ɔ: hans Rettigheder og Forpligtelser) beror i
et vist Omfang paa hans personlige Forhold;
den forandres derfor, naar disse ændres. Som
Eks. paa saadanne Forhold kan nævnes: selve
Personens Tilværelse (først ved Fødselen bliver
han fuldt i Stand til at have Rettigheder og
Pligter), hans Alder (Umyndighed ell.
Myndighed), hans ægteskabelige Stilling (ugift, gift,
fraskilt etc.), hans Slægtskabsforhold (han er
f. Eks. Ægtebarn, Søn af N. N. og Hustru ell.
Barn uden for Ægteskab, Søn af ugift N. N.,
ell. Adoptivbarn, adopteret af N. N.), hans
mentale Tilstand (for saa vidt den kan medføre, at
han bliver umyndiggjort e. l.). Alle disse
Forhold, der saaledes har Bet. for Personens
Retsstilling, udgør tilsammen hans é. c. Skal vi
angive en bestemt Persons é. c., maa vi
altsaa opregne alle disse Ting, f. Eks.: han har
Ægtebarnsstilling, lever i Ægtestand,
Umyndighedstilstand o. s. v. - De nævnte Eksempler
viser, at vi, naar Begrebet opløses saaledes, kan
overs. Ordet état ved forsk. Ord i forsk.
Forbindelser.
é. c. omfatter kun (Familiestillingen og) den
personlige Stilling i snæver Forstand, ikke
saadanne Forhold som Personens »Stilling« =
Livsstilling (Levevej).
Da de Forhold, der betegnes som é. c., har
stor Bet. for enhvers Retsstilling, er det vigtigt,
at alle Omstændigheder, der medfører
Forandringer i en Persons é. c., saasom Fødsel,
Adoption, Ægteskab, Skilsmisse og Død,
konstateres paa en saadan Maade, at de til
enhver Tid kan bevises let og sikkert.
Dette sker ved, at de offentlige
Myndigheder sørger for, at disse Begivenheder
optegnes i dertil bestemte Protokoller, der
indrettes som Personregistre. I de fleste
Lande har disse Registre udviklet sig af
Kirkebøgerne, d. v. s. Kirkens Protokoller over
kirkelige Handlinger. I nyere Tid har man i
adskillige Lande indført Personregistre, der
føres af særlige, verdslige Embedsmænd, saaledes
først i Frankrig, hvor saadanne régistres de l’é. c.
indførtes 1792, derefter i Belgien, Holland,
Italien, Portugal, Schweiz (»Zivilstandsregister«)
og Tyskland (»Personenstand-Gesetz« 1875). I
Danmark bruges endnu Kirkebøgerne
(Ministerialbøgerne) over Fødte, Viede og Døde (dog
findes verdslige Protokoller til Indførelse af de
borgerlige Ægteforeninger, og Dødsfald
anmeldes ogsaa til Skifteretten). Derfor skal alle
Fødsler og Dødsfald indføres i Kirkebøgerne,
uden Hensyn til om Daab ell. kirkelig
Begravelse skal ske. Ordningen er indviklet, fordi der
føres særlige Protokoller for de anerkendte
Trossamfunds Medlemmer, medens alle andre
skal foretage Anmeldelserne til de af
Folkekirkens Embedsmænd førte Protokoller, og den er
i andre Henseender ufuldkommen.
Fødselsprotokollerne konstaterer vel Personens Alder og
Forældre, og i dem optages ogsaa Oplysninger
om enkelte senere Begivenheder, saasom
Navneforandring og Adoption, men langtfra om alle
de senere Kendsgerninger, der paavirker Vedk.’s
é. c. De bliver derfor ikke fyldestgørende
Personregistre. Der har da ogsaa i de senere Aar
været Planer fremme om en Forbedring af
Registrenes Indretning.
Henry Ussing.
état de mal [e’ta-d-’mal] (fr.), d. s. s.
status epilepticus, den Tilstand under
Epilepsi (s. d.), hvor Anfaldene hober sig
sammen hurtig efter hinanden, og Bevidstheden
ikke vender tilbage mellem Krampeanfaldene.
E. A. T.
État fédéral, fédéré eller fédératif
[e’ta-fede’ral, fede’re, federa’tif] (fransk),
Forbundsstat, svarende til Tysk: »Bundesstaat«,
eng. federal ell. federated state, modsat
confédération d’États, Statsforbund, tysk »Staatenbund«,
eng. confederated states, se Forbundsstat
og Statsforbund.
P. J. J.
Etat, l’, c’est moi [l-e’ta-s-æ-’mwa] (fr.)
(»Staten, det er mig«), en Ludvig XIV tillagt
Udtalelse til Paris-Parlamentet 1655.
état-major général [e’ta-ma-зå.r-зene’ral]
(fr.), Generalstab.
état mamelonné [e’ta-mamlå’ne] (fr.), en
p. Gr. a. Mavekirtlernes Fyldning opstaaet
smaaknudret Tilstand, hvori Maveslimhinden befinder
sig under Fordøjelsen. Ved kronisk Katarr
bliver Maveslimhinden ligeledes smaaknudret p. Gr.
a. Overvægt af Kirtellaget. Her bruges ogsaa
Navnet é. m.
E. A. T.
états généraux [e’ta-зene’ro] (fr.),
Generalstænder, Rigsstænder, før 1789 Navnet paa den
fr. Rigsstænderforsamling ell. Rigsdag. I den
ældre Middelalder siden Karolingertiden havde
det vigtigste politiske Organ i Frankrig ved
Siden af Kongen været »Kongens Hof« (curia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
