Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - etats généraux (fr.), Generalstænder, Rigsstænder, før 1789 Navnet paa den fr. Rigsstænderforsamling ell. Rigsdag - etats provinciaux (fransk), Provinsialstænder - Etatsraad, se Etat. - Etat tampon (fransk), Stødpudestat, mindre Stater, som oprettes for at forebygge Strid mellem mægtigere Nabostater - Etawa, Itawa, Distrikt i Divisionen Agra, i de indobritiske United Provinces - Etbær, se Firblad. - etc.. Forkortelse af et cetera (lat., »og det øvrige«), og saa videre, o. s. v. - Etchemin, Stamme af Algonkin-Indianere, der fordum boede i Grænseegnene mellem Kanada og Staten Maine i U. S. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor ogsaa op paa ny, og denne Tanke satte
Frugt, da Regeringen som Følge af den
voksende Finansnød og Pariserparlamentets Opposition
til sidst ikke saa anden Udvej end en
Henvendelse til Stænderne. 5. Maj 1789 mødtes É.-G.
for sidste Gang til den berømte Sammenkomst,
der indledede den fr. Revolution.
Sammensætningen af é. g. undergik i Tidens
Løb betydelige Forandringer. Opr. udgik
Indbydelserne foruden til Biskopper og Lensfyrster
til alle Personer og Korporationer, der i Kraft
af Vasalforhold e. l. skyldte Kongen aide og
conseil. De adelige og gejstlige Vasaller mødte
personligt, Kapitler, Klostre og Købstæder ved
Fuldmægtige. Ogsaa de førstn. kunde dog sende
Stedfortrædere, og disse kunde godt samtidig
repræsentere flere Personer, hvad ogsaa kunde
være Tilfældet ved Korporationerne. Heraf
udviklede der sig siden Slutn. af 15. Aarh. et egl.
Valgsystem, idet nu ingen, ikke engang
Biskopper og Fyrster, mere indkaldtes personligt, men
alle tre Stænder sendte valgte Repræsentanter.
Valgene foretoges i Reglen for hvert bailliage
(se Bailli) og saaledes at hver Stand valgte
for sig, enten direkte ell. indirekte. Direkte
var Valgene for Adelens Vedk. og i det
væsentlige ogsaa for Gejstlighedens, dog at Kapitler og
Klostre valgte gennem Valgmænd. Valgretten
var i øvrigt i begge Tilfælde lige, idet f. Eks.
Biskopper og Sognepræster stemte sammen og
hver kun havde een Stemme. Tredie Stand,
der siden Slutn. af 15. Aarh: ogsaa sendte
Repræsentanter for Landbefolkningen, valgte
udelukkende indirekte, idet de enkelte Købstæder
og Landsogne hver udpegede deres Valgmænd.
Paa Landet tilkom Valgretten alle Skatteydere,
d. v. s. praktisk talt alle, i Købstæderne udøvedes
den ofte paa Borgernes Vegne af Magistrat og
Lav. Som en Levning af det ældre System med
Fuldmægtige holdt sig endnu i senere Tid den
Regel, at Mandaterne var imperative, saa at de
Deputerede var bundne ved de dem medgivne
Instrukser, og i nær Sammenhæng hermed stod
det, at Valgforsamlingerne siden sidste Halvdel
af 15. Aarh. skriftlig meddelte dem de
Klagepunkter, de under Mødet skulde forebringe for
Kongen. Disse saakaldte cahiers de doléances
udarbejdedes særskilt for hver Stands
Repræsentanter. En anden Forandring undergik
Rigsstænderne i Tidens Løb derved, at alle Dele af
Riget blev ligelig repræsenterede i dem. I ældre
Tid var Lensfyrstendømmerne nemlig kun
repræsenterede ved Fyrsterne, der jo alene stod
i et umiddelbart Vasalforhold til Kongen, og det
var først de store Lens Tilbagefald, der
efterhaanden medførte Forandringer heri.
Under Sammenkomsterne optraadte de
Deputerede sondrede efter Stænder. Gejstligheden
var første Stand, Adelen anden Stand, medens
tredie Stand som nævnt omfattede Borgere og
Bønder. Hver Stand prøvede deres Medlemmers
Valgbreve og valgte deres egne Præsidenter og
Ordførere. Kongens Propositioner fremsattes i
et Fællesmøde, men derefter raadslog og
afstemte hver Stand for sig, i Reglen saaledes,
at de Deputerede for hvert bailliage havde een
Stemme. Resultatet meddeltes endelig Kongen
i et nyt Fællesmøde. Om noget fælles Votum
var der saaledes ikke Tale, og heller ikke kunde
de to Stænder overstemme den tredie.
Samtidig med Afgivelsen af Betænkningerne plejede
de enkelte Stænder at overgive Kongen deres
cahiers de doléances, der var sammenskrevne
paa Grundlag af de Deputeredes cahiers.
Kongen svarede da enten straks ell. lovede at
overveje Sagen nærmere. (Litt.: A. Esmein,
Cours élémentaire d’histoire du droit francais,
11me édit. [1912], S. 539 ff.; R. Holtzmann,
»Französische Verfassungsgeschichte« [1910], S.
130 ff., 207 ff., 374 ff.).
P. J. J.
états provinciaux [e’ta-pråvæ’sio] (fransk),
Provinsialstænder. Ang. de franske
Provinsialstænders Oprindelse henvises til états
généraux. Som der udviklet, fandtes de i
Middelalderen dels i de af Kronen mere ell. mindre
uafhængige Lensfyrstendømmer, hvis
Repræsentation i Rigsstænderne indskrænkede sig til selve
Fyrsten, dels rundt om i de kgl. Prov. Indtil
ind i 15. Aarh. søgte Kongen selv at fremme
Oprettelsen af saadanne Forsamlinger, idet de ofte
var lettere for ham at komme til Rette med end
Rigsstænderne, men efter at disse i det
væsentlige havde mistet deres Skattebevillingsret, faldt
denne Grund til at begunstige
Provinsialstænderne bort, og i Slutn. af 15. og i 16. og 17.
Aarh. fjernedes efterhaanden de fleste af dem,
navnlig de i det indre Frankrig. Enkelte
Forsamlinger vedblev dog at bestaa lige indtil
Revolutionen og bevarede endog en vis
Skattebevillingsret. Ofte havde denne Ret dog kun formel
Bet., men i andre Retninger øvede de virkelig
Indflydelse, saaledes ved Repartitionen af
Skatterne inden for Provinsen og ved Udskrivning
af Skatter til provinsielle Formaal.
Provinsialstænderne erhvervede ogsaa en Ret til
regelmæssigt Sammentræde. De Provinser, i hvilke
der fandtes Stænderforsamlinger med de nævnte
Rettigheder, kaldtes i senere Tid for pays
d’états. De vigtigste af dem var i 18. Aarh.
Bretagne, Bourgogne, Provence og Languedoc.
De øvrige Prov. kaldtes i Modsætning hertil
pays d’élections efter de Embedsmænd (élus),
som her foretog Skatterepartitionen.
P. J. J.
Etatsraad, se Etat.
État tampon [e’ta-ta’på] (fransk),
Stødpudestat, en af Thiers indført Betegnelse for
mindre Stater, som oprettes for at forebygge
Strid mellem mægtigere Nabostater, der ønsker
at komme i Besiddelse af Stødpudestatens
Territorium. Som Eks. paa saadanne Stater kan
nævnes Belgien.
P. J. J.
Etawa, Itawa, Distrikt i Divisionen Agra,
i de indobritiske United Provinces, 4384 km2
med (1911) 760121 Indb., overvejende Hinduer,
kun 46000 er Muhammedanere. Hovedstaden E.
ligger tæt ved Djamna paa Jernbanen fra
Allahabad til Agra; (191) 45350 Indb.
M. V.
Etbær, se Firblad.
etc., Forkortelse af et cetera (lat., »og det
øvrige«), og saa videre, o. s. v.
Etchemin [’et∫imin], Navn paa en Stamme
af Algonkin-Indianere, der fordum boede i
Grænseegnene mellem Kanada og Staten Maine
i U. S. A. Stammen er uddød, men Navnet er
bevaret i E. River og Lake E.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
