- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etkammersystem. Den Ordning af et Parlaments Sammensætning, hvorefter dette bestaar alene af eet Kammer - Etlar, Carit, se Brosbøll. - Etmaal (Søv.), et Tidsrum af 24 Timer, sædvanlig regnet fra Kl. 12 Middag til næste Middag - Etna, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger nogle km NØ. f. Pittsburg ved Allegheny River - Etnark (gr.: »Folkehersker«), Titel for en Fyrste, der mere ell. mindre anerkender en fremmed Herskers ell. Nations Overhøjhed - Etne, Herred, Søndhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af særlig Betydning blev det dog, at i
England Parlamentet allerede tidlig delte sig i
2 Huse, hvilken Ordning under Navn af
Tokammersystemet derefter blev
efterlignet, først i de engelske Kolonier i Amerika,
derefter i de Forenede Staters Forfatning af
1787 og senere i de allerfleste andre moderne
skrevne Forfatninger. Over for dette, der
særlig af Montesquieu forsvaredes som det
System, der alene formaaede at beskytte det ved
Fødsel, Rigdom eller Æresposter udmærkede
Mindretal i Befolkningen mod at blive
overvældet og undertrykt af Flertallet, fremtræder da
det senere E. som affødt enten af demokratisk
Opposition mod et aristokratisk Mindretals Ret
til at modsætte sig Flertallets Villie ell. af
spekulative Bestræbelser for at finde en simplere
Organisationsform end det vidtløftigere
Tokammersystem. Oftest er det det første Hensyn, der
har været det afgørende; derfor ser
Etkammerforfatninger gerne Lyset efter Revolutioner,
saaledes i England efter Karl I’s Henrettelse og
i Frankrig under den store Revolution og i 1848,
ell. i ultrademokratiske mere primitive
Statssamfund. Men der kendes dog ogsaa Eksempler
paa mere konservative Etkammerforfatninger,
affødte af spekulativ Stræben efter at realisere
Tokammersystemets Fordele: Beskyttelsen for
Mindretallene gennem E.’s simplere Form. Den
danske, af den fremragende politiske Tænker
Andræ udarbejdede Fællesforfatning af 2.
Oktbr 1855 og endnu den finske
Landdagsordning af 1906 er interessante Eksempler derpaa.

Faktisk har dog de allerfleste
Etkammerforfatninger vist sig af ringe Varighed. Den eng.
Republiks Etkammer opløstes snart af
Cromwell, og den store fr. Revolutions
Etkammerforfatninger af 1791 og 1793 varede lige saa kort,
idet allerede Direktorialforfatningen af 1795
indførte Tokammersystemet. Bedre gik det heller
ikke den sp. Etkammerforfatning af 1812, den
portug. af 1822, den fr. af 1848 og de danske af
26. Juli 1854 og 2. Oktbr 1855. Det er da ogsaa
kun i ganske faa og endnu forholdsvis unge ell.
meget smaa Stater, at et ublandet E. i Nutiden
eksisterer, saaledes i Grækenland (siden 1864),
i Serbien (efter 1869, med en Afbrydelse
1901-03), i Bulgarien samt i de allermindste tyske
Enkeltstater. I Grækenland har i øvrigt selv
Parlamentets simple Sammensætning som
Etkammer ikke kunnet forhindre, at
Lovgivningsmaskineriet undertiden er gaaet i Staa ligesom
under Tokammersystemet, naar de to Kamre
under langvarige Konflikter holder hinanden i
Skak, idet ofte Udeblivelsen af et Flertal af
Kammerets Medlemmer har gjort dette
ubeslutningsdygtigt. I enkelte andre Lande, der vel
nærmest maa siges at hylde E., fungerer det ene
Kammer dog delvist som et Tokammer. Dette
gælder saaledes i Norge efter Grl. af 1814, hvor
Valgene til Stortinget vel finder Sted under eet,
men hvor Stortinget, saa snart det er samlet,
deler sig i to Afdelinger, Odelstinget og
Lagtinget, der ved Lovforslags Behandling
fungerer som to særskilte Ting, idet et Lovforslag,
der ikke er vedtaget af begge Afdelinger, kun
med 2/3 Flertal kan vedtages af det samlede
Storting. En noget lgn. Ordning gælder paa
Island, hvor ligeledes Altinget, naar det er
traadt sammen efter ny Valg, deler sig i to
Afdelinger, øverste og nederste Afdeling, men
hvor dog, efter Forfatningen af 19. Juni 1915.
6 af øverste Afdelings Medlemmer vælges af et
andet Vælgerkorps og paa længere Tid end de
øvrige Altingsmænd. Fremdeles udgør den
finske Landdag vel nu siden 1906 kun et eneste
Kammer, men der er her sikret Mindretallene
inden for dette en særlig Beskyttelse, idet
ethvert Lovforslags Vedtagelse skal udsættes til
en ny Landdag efter ny Valg, naar blot 1/3 af
Landdagen stemmer derfor, og Spørgsmaalet om
ny Bevillinger og ny faste Skatter kun kan
vedtages med 2/3 af de afgivne Stemmer. Endelig
udgør den tyske Rigsdag vel kun et enkelt
Kammer, men da Forbundsraadets Samtykke
kræves til enhver Lovbeslutning af Rigsdagen,
indtager Forbundsraadet, bestaaende af
Repræsentanter for samtlige tyske Enkeltstaters
Regeringer, i Virkeligheden for saa vidt samme
Stilling som Statshusene (Senaterne) i andre
Forbundsstater, selv om det tillige har andre
Funktioner end disse.

Kun, hvor en Forsamling har haft til eneste
Opgave hurtigst muligt at udarbejde en ny
Forfatning, har man altid sammensat den som et
enkelt Kammer, jfr saaledes den konstituerende
fr. Nationalforsamling af 1789, hvor det viste
sig nødvendigt for at naa et Resultat at lade de
tre Stænder samles i een Sal, og den danske
saakaldte grundlovgivende Rigsforsamling i 1848.

Om E., kontra Tokammersystem, og om den
Maade, hvorpaa et Parlament sammensat efter
Tokammersystemet dog oftere ved visse vigtige
Afgørelser, hvor en enig Beslutning
nødvendigvis maa træffes, handler som eet Kammer ell.
som forenet Rigsdag, jfr som Eks. i Tilfælde af
Kongevalg og Valg af Rigsforstander den
danske Grl. § 8 og L. 11. Febr 1871, se nærmere
Tokammersystem.
K. B.

Etlar, Carit, se Brosbøll.

Etmaal (Søv.), et Tidsrum af 24 Timer,
sædvanlig regnet fra Kl. 12 Middag til næste
Middag; en Sørejses Varighed betegnes ofte
ved Antallet af E., Skibet har været under
Vejs. - Etmaalspenge, Betaling, hvortil
Lodserne er berettigede for hvert Døgn, deres
Ophold om Bord trækker ud over 24 Timer.
H. E.

Etna [’etna], By i U. S. A., Stat Pennsylvania,
ligger nogle km NØ. f. Pittsburg ved Allegheny
River. (1910) 5800 Indb. E. har Højovne,
Valseværker og Salttilvirkning.
H. P. S.

Etnark (gr.: »Folkehersker«), Titel for en
Fyrste, der mere ell. mindre anerkender en
fremmed Herskers ell. Nations Overhøjhed, f.
Eks. Makkabæeren Simon o. a. jødiske
Regenter; dernæst ogsaa om en orientalsk
Provinsstatholder. Etnarki, Stilling som E. og en
saadans Forvaltningsomraade, Provins.
K. H.

Etne, Herred, Søndhordlands Fogderi,
Søndre Bergenhus Amt, (1910) 2040 Indb., er
et af Amtets sydligste Herreder, hvis bebyggede
Del ligger omkr. den i østlig Retning fra
Bømmelfjorden indgaaende Etnepoll og de
tvende Dalfører, som danner dennes Fortsættelse.
E. er et Fastlandsherred, skilt fra Nabobygderne
ved bøje, til Dels snedækte Fjelde, som hæver


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free