Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste Væseners Fremfærd - Etikette (fr.), en paa en Genstand fastklæbet ell. fastbundet lille Plade - Etikette, i figurlig Forstand: Indbegrebet af de ydre Former for selskabelig Omgængelse mellem velopdragne Mennesker - Etikoteologi betegner den etiske Argumentation for Guds Tilværelse - et in Arcadia ego (lat.). - Etiolement (bot.) Planternes hele abnorme Tilstand, naar de udvikles uden Lys - etioleret (bot.), se Etiolement. - Etiolin er Navnet paa det (eller de) gule Farvestof, som findes hos etiolerede Planter i St f. Bladgrønt - etisk, sædelig, af sædeligt Indhold, moralsk, hvad der hører til, hviler paa Etik. - Etkammersystem. Den Ordning af et Parlaments Sammensætning, hvorefter dette bestaar alene af eet Kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hermann og Gottschick. Trods Forskellen er i
dem alle det kristelige sædelige Liv opfattet som
en levende indre Enhed, der skal bevise sin
Eksistensret ved at svare til alle den naturlige
Bevidstheds sædelige Krav. Der aabenbarer sig
overalt en skarp Modsætning til den kat. Moral,
særlig til den endnu trods Pascal’s Angreb ikke
uddøde Jesuitermoral. Til denne hører Gury,
Compendium Theol. moralis (1868). Paa Dansk
foreligger H. Martensen, »Den christelige
E.« (1871-78), H. Scharling, »Kristelig
Sædelære« (1886), F. C. Krarup, »Grundrids af
den kristelige E.« (1894).
F. C. K.
Etikette (fr.), en paa en Genstand fastklæbet
ell. fastbundet lille Plade af Papir, Træ, Metal
ell. Porcelæn, hvorpaa Genstandens Navn og
ofte nærmere Oplysninger, saasom Pris,
Fabrikationssted o. l. er paaskrevet, paatrykt ell.
paamalet. Paa Glasflasker til kem. Brug
indbrændes ofte E. Til Paasætning af E. i
Industrien haves særlige Etiketteringsmaskiner.
K. M.
E. ell. Navnemærker benyttes meget i
Havebruget. De laves af Træ, Zink eller
Porcelæn og kan enten være indrettede til at
stikke i Jorden ell. hænge paa Planterne. Paa
Træ-E. indgnider man et tyndt Lag hvid ell.
gul Oliefarve og skriver Navnet paa E. med
Blyant. Paa Zink-E. skrives med en særegen
Slags Blæk, efter at Zinkpladen er behandlet
med Saltsyre. De er mere holdbare end Træ-E.,
men Skriften bliver dog paa Friland, hvor de
almindeligst anvendes, vanskelig at læse efter
nogle Aars Forløb. Porcelæns-E. er de
holdbareste og lettest læselige, men ogsaa betydelig
dyrere.
L. H.
Etikette bruges i figurlig Forstand om
Indbegrebet af de ydre Former for selskabelig
Omgængelse mellem velopdragne Mennesker,
særlig i de højere Samfundskredse og da
fornemmelig ved Hofferne eller mellem
Diplomaterne.
Etikoteologi [’e-] betegner den etiske
Argumentation for Guds Tilværelse, som ud fra
Bevidstheden om de etiske Bud slutter til en
Stifter af den sædelige Verdensorden, ud fra
Ønsket om Harmoni mellem Dyd og
Lyksalighed til en retfærdig Styrer af Menneskelivet.
Denne Betragtning kommer særlig frem i Kant’s
og Fichte’s Etik.
W. N.
et in Arcadia ego (lat.). Denne Sætning
skal opr. findes paa et Maleri af Schidone (d.
1615) som Indskrift under et paa Jorden
liggende Dødninghoved, hvilket to unge Hyrder
betragter med Forfærdelse. Senere benyttede
Nicolas Poussin den samme Indskrift paa en
Gravhøj i et af sine Landskaber (Louvre). Goethe
gjorde Sætningen til et »bevinget Ord« ved at
sætte den som Motto: »Auch ich in Arkadien«
paa Titelbladene af »Aus meinem Leben«, 2.
Del, 1-2, indeholdende den ital. Rejse
(Stuttgart 1816-17), og Schiller spandt Tanken
videre ud i sit kendte Digt »Resignation«: »Auch
ich war in Arkadien geboren« o. s. v.
(C. A. N.). C. B-s.
Etiolement [da. -’maŋ, fr. etiål’ma] (bot.) er
den alm. benyttede Betegnelse for Planternes hele
abnorme Tilstand, naar de udvikles uden Lys;
de bliver etiolerede. I Mørke kan de
fremvoksende Kimplanter ell. Skud ikke danne
Bladgrønt, Stænglerne bliver hvide ell. hvidgule,
Bladene intensivt gule. Dertil kommer, at
Vækstens hele Forløb i høj Grad afviger fra det
normale. Hos Tokimbladede bliver
Stænglerne, naar de etioleres, oftest - dog langtfra
altid - meget længere end normalt, især idet
de enkelte Celler bliver overforlængede;
Bladene bliver derimod mindre, oftest endog særdeles
meget mindre end normalt. Et kendt Eksempel
er Kartofler, som om Foraaret giver sig til at
spire i en mørk Kælder: de blege, ranglede,
lange Skud med smaa gule Skæl i St f. Blade
ligner aldeles ikke normale Kartoffeltoppe. Hos
Ærteblomstrede, f. Eks. Kimplanter af Vikker
og Bønner, er disse Forhold iøjnefaldende,
ligesaa hos f. Eks. Guldregngrene; medens f. Eks.
Syrengrene i Mørke lader de Blade, som
overhovedet kommer frem, faa ret normal Form.
Hos Enkimbladede, f. Eks. Græsser,
Løgvækster o. a., bliver Bladene oftest længere og
smallere end normalt, men hos nogle, f. Eks.
Tradescantia-Arter, er Forholdet omtr. som ovf.
omtalt hos de Tokimbladede. Trods alle
Forskelligheder m. H. t. Organernes ydre Form
kan det siges som almen Regel, at
Cellevæggene ved Lysmangel bliver ufuldkomment
udviklede og langt tyndere og løsere end normalt,
ligesom Vævene i det hele bliver vandrige og
bløde. Da med Lysmanglen tilmed den vigtigste
Ernæringsproces, Kulsyreassimilationen, er
umuliggjort, vil Planten efter kortere ell. længere
Tids Forløb gaa til Grunde. Har Planten
udviklet sig i fuldstændigt Mørke, siges den at
være fuldstændig etioleret; ved Belysninger,
utilstrækkelige til normal Trivsel, saaledes som
Stueplanter i Vintertiden ofte maa nøjes med,
kan man iagttage alle Overgange mellem det
normale og det fuldstændige E. Især i
Havebruget spiller E. en Rolle, nemlig ved de
saakaldte »Blegningskulturer«; Dyrkning af
Asparges, Blegselleri o. fl. a. er Eksempler herpaa,
Formaalet er at faa de paagældende
Plantedele bløde og velsmagende, medens de i Lys
bliver »træede« og »skarpe«.
B. J.
etioleret (bot.), se Etiolement.
Etiolin er Navnet paa det (eller de) gule
Farvestof, som findes hos etiolerede Planter i
St f. Bladgrønt og paa dettes Plads. E.’s
Sammensætning kendes ikke.
B. J.
etisk, sædelig, af sædeligt Indhold, moralsk,
hvad der hører til, hviler paa Etik.
Etkammersystem. Den Ordning af et
Parlaments Sammensætning, hvorefter dette bestaar
alene af eet Kammer, er ikke blot den
sjældnest forekommende, men maa ogsaa, trods dens
større Simpelhed, betragtes som en senere, mere
kunstig, konstrueret Form snarere end som en
af den historiske Udvikling selv fremvokset og
af den historiske Erfaring som heldig godkendt
Form for Organisering af Parlamentet.
Historisk er nemlig en Deling af Rigsdagen,
Landdagen, Parlamentet i flere Stænder,
Huse ell. Kamre overalt det oprindelige. Oftest
var Rigsdagen ell. Landdagen saaledes opr. delt
i 3 ell. 4 Stænder - saaledes bestod den sv.
Rigsdag endnu lige indtil 1866 og den finske
Landdag lige indtil 1906 af 4 Stænder ell. Huse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
