Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 526 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etrurien (lat. Etruria, sen. Tuscia), Navnet paa det af Etruskerne beboede Landomraade i Mellemitalien - etruriske Museer, se etruriske Oldsager. - etruriske Oldsager kan være dels Oldsager fra Etrusker-Folket, dels Etruskernes Landomraade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udstrakte Brug af store og smaa Lerbeholdere
var en vigtig Vare.

Udviklingen medførte naturligt Dannelsen af
Byer som Centrer for industriel og
Handelsvirksomhed. Ogsaa paa dette Omraade skyldes
Udviklingen Etruskerne; i den senere rom. Tid
levedes videre paa deres Grundlag, uden at
noget væsentligt føjedes til. Helt i N. laa
Pisae (193 f. Kr. rom. Koloni), Florentia,
senere Hovedstad i den rom. Prov., og
Fæsulæ (Fiesole) ved Arno. Centralt henimod
Kysten: Volaterræ, Populonia,
Rusellæ, Vetulonia (i Skovegne), ved Kysten
Havnebyer som Telamon. Inde i Landet laa
i Egnen omkr. Trasimener-Søen Cortona,
Perusia, Clusium og endvidere
Volsinii og Arretium (Arrezzo), sydligere i
rige, vulkanske Egne: Sutrium, Falerii,
Capena (allerede i 4. Aarh. f. Kr. rom.
Kolonier), nærmere Havet Veji, Roms berømte
Rival, Caere med Havnen Pyrgi,
Tarquinii, alle Centrer for industriel
og kunstnerisk Virksomhed,
samt Volci, nu med berømte
Ruiner.

E.’s Glanstid ligger forud for
3. Aarh. f. Kr. og holdt sig en
Tid, medens Etrusker-Folket
som politisk Samling var
opløst og efterhaanden
absorberedes i Romer-Folket. Under
Borgerkrigene i 1. Aarh. f. Kr. kom
Agerbruget i de vanskeligere
Egne i Forfald. Romerne
anlagde to Hovedlandeveje, den
»Aureliske« Vej ved Kysten, den
»Cassiske« længere inde. Den
første Kejsertid bragte kun en
kort Efterblomstring.
H. A. K.

Prov. Etruria. Grænsen følger Tiberen fra Apenninerne nordfor Perusia til Roma. Ilva-Elba.

etruriske Museer, se
etruriske Oldsager.

etruriske Oldsager kan
være dels Oldsager fra
Etrusker-Folket, dels mere i Alm.
Sager fra det af Etruskerne
gennem en Række Aarh.
beboede Landomraade, uanset, om
de virkelig skyldes dette Folk.
Da Etruskerne var Indvandrere,
og Landet forud var beboet,
fremdroges i Etrurien Sager,
der ligger forud for
Nybesættelsen, ligesom der ogsaa fra
den egentlig etruriske Tid
fremdroges en Mængde indførte
Genstande, navnlig fra det gr. Syditalien og
Grækenland, men ogsaa fra fjernere
Kulturomraader. Omvendt spredte Handelen
etruriske Varer ud over et langt større Omraade
end det af Folket selv beboede. Saaledes kan
findes e. O. ikke blot i Mellemeuropa, men
selv i Norden; de er af og til fundne i
Danmark, navnlig Bronzekar.

For en stor Del kan dog i den rige

Fig. 1. Kar og Bøjlenaal (Villanova). Husurne (Albanerbjergene).

Fig. 2. Bøjlenaal; Guld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>