Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 527 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - etruriske Oldsager kan være dels Oldsager fra Etrusker-Folket, dels Etruskernes Landomraade - etruriske Spejle, Bronzespejle fra Oldtidens Etrurien, - etruriske Vaser, Lerkar, især de malede Vaser, fra de etruriske Gravpladser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mangfoldighed af Genstande, som er fremdragne i
Etrurien, især fra Grave, udskilles de Sager,
som ved at have et eget Præg karakteriseres
som etruriske, ell. som efter Fundenes
Fordeling og Tidsstilling maa antages at være
fremstillede af Etruskerne. Til denne Art af
e. O. maa fortrinsvis henregnes Sarkofager, dels
i Legemsstørrelse, ofte med Figurer paa Laaget
og Relieffer paa Siderne, bestemte for ubrændt
Gravlægning, dels smaa Kister for brændte Ben
fra Ligbaalet, mest udstyrede paa lgn. Maade,
men af ringere Arbejde, Lerkar, enten
Efterligninger af Import ell. hjemlig Vare, Mønter,
Vaaben, Smaafigurer, samt talrige Smykker og
Smaagenstande, til hvilke Bronzen var et
foretrukket Raaemne. Sjældnere er Bygningsdele og
egl. Kunstfrembringelser. Store Samlinger af e.
O. findes i Byerne i det gl. etruriske Omraade,
især Bologna og Firenze, samt i Rom
(Vatikanet, Mus. Gregoriano) og i Europas større
Museer (Louvre, British Mus., London, Leyden,
Wien, Berlin), anselige i Kbhvn, dels i
Nationalmuseets Antiksamling, dels i Ny Carlsberg
Glyptotek. Sædvanlig, men ikke altid er de
importerede Genstande i Museerne holdte for sig,
især fra hist. Tid, medens en saadan
Adskillelse imellem Sagerne fra forhistorisk Tid er
ulige vanskeligere, delvis ganske ugørlig. (Litt.:
bl. a.: Mus. Gregorianum [Rom 1842];
Inghirami, Museo etc. Chiusino [Fiesole 1832-33];
Conestabile, Dei monumenti di Perugia
[Firenze 1863-69] og Pitture murali [1865], alt
Pragtværker, og en Mangfoldighed af andre
Værker).
H. A. K.

etruriske Spejle, Bronzespejle fra Oldtidens
Etrurien, dannede af en ret svær, rund
Bronzeskive, mest af c. 15 cm. Tværmaal, opr.
blankpolerede paa den ene Side. De kan være
kredsrunde og forsynede med Dækkapsel, men har
for det meste et Haandtag. Bagsiden er i
Reglen forsynet med Indgravering, langs Kanten
en dekorativ Omramning, t. Eks.
Vedbendblade, paa Midtfladen en Figurfremstilling.
Dennes Emne er oftest løst overtaget fra gr.
Forbilleder og af gr. mytologisk Indhold, tit med
tilføjede etruriske Navne, sjældnere original
etruskisk. Da gr. Forbilleder findes efterlignede
lige fra arkaisk til hellenistisk Tid, er
Fabrikationen antagelig foregaaet mindst i de
tilsvarende Aarh. og sikkert ogsaa senere; de
fleste er dog fra 3. Aarh. f. Kr. e. S. er
fremdragne i Tusindvis, mest fra Grave i Etrurien.
Hovedmængden er tarveligt Fabriksarbejde; kun
faa er af større kunstnerisk Værd. Prøver af
dem findes i alle Samlinger af etruriske
Oldsager. (Litt.: E. Gerhard, »Etruskische
Spiegel«, I-IV [Berlin 1839-68], V ved
Klügmann u. Koerte [Berlin 1884-97]).
H. A. K.

Telefos helbredes ved Rust fra Achilleus’ Spyd: bag Achilleus: Agamemnon.

etruriske Vaser var tidligere
Fællesbetegnelse for de Lerkar, især de malede Vaser, som
i stort Antal fremdroges paa de etruriske
Gravpladser, og som tit var af stort Kunstværd.
Efterhaanden som Fundene fra Oldtiden er
fremkomne ogsaa i andre Egne af Italien og i
Grækenland o. s. v., blev det klart, at mange af
dem, og deriblandt især de bedste, ikke opr.
var fra Etrurien selv, men repræsenterede en
udstrakt Import, mest fra Grækenland og det
gr. Syditalien, gennem lange Tider. Tillige har
de imidlertid i stor Udstrækning tjent til
Forbilleder for en indenlandsk Produktion, snart
gode, snart ringere Kar, der behandledes med
Maling af Billeder og med Fernis som de
indførte, men dog i de fleste Tilfælde uden
Vanskelighed kan skilles fra dem. Mangfoldige,
baade af de indførte og af de hjemlige Vaser
er fundne i de etruriske Grave, hvori de
sikkert med Indhold af Fødevarer o. l. nedsattes
som Gravudstyr hos den Døde. Tillige findes i
Gravene ofte Lerkar af mere udpræget
etrurisk Karakter, navnlig de saakaldte Bucchero
nero, der kun er svagt brændte, og i hvilke
Leret er sort gennemfarvet, mulig ved Røgning
under Brændingen. De fabrikeredes gennem

Fig. 1. Drikkeskaal. Bucchero nero.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>