Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 528 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - etruriske Vaser, Lerkar, især de malede Vaser, fra de etruriske Gravpladser - etrurisk Kunst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lange Tider, de bedste i Clusium, i 6.-5. Aarh.
f. Kr, Stundom er de uornamenterede, ofte har
de Figurer, enten svagt fordybede, indtrykte
ved et Stempel, ell. i svagt Relief, fremstillede
paa lgn. Maade, af og til som omløbende
Baand og da indtrykte med en Cylinder. Eller
hele Karret findes dannet i Lighed med en
Menneske- ell. Dyrefigur. Disse Kar kan
være af mange forsk. Former, ofte Skaale,
Kander ell. mindre Opbevaringskar. Adskillige findes i
Antiksamlingen i Nationalmuseet og i Glyptoteket i
Kjøbenhavn.
H. A. K.

Fig. 2. Vase. Bucchero nero.

etrurisk Kunst. Inden for Bygningskunsten
var Etruskernes Arbejde i fremragende Grad henvendt
paa det nyttige. De byggede vældige
Blymure, store Kanal- og Afvandingsanlæg, og
ogsaa deres Tempelbygning var delvis
præget af det samme, idet Templets vigtigste
Formaal var at afgive Plads for den
systematiske Varseltydning, hvorigennem man søgte
at lære Gudernes Villie at kende. Inden for
disse Omraader blev de Læremestre for de
omboende Folk, ogsaa Romerne. Den i Grækenland
og Østen fundne, men lidet anvendte
Hvælvingskonstruktion anvendtes i stor Udstrækning; paa
andre Omraader synes de at have været bundne
af Trækonstruktioner, som delvis overførtes i
Sten. Søjlen anvendtes i Templerne, af en egen,
lidet udpræget og ikke i Længden levedygtig
Form. Tempelbygningens omtrent kvadratiske
Grundplan deltes saaledes, at Halvdelen
dannede den i Reglen tredelte Celle, den forreste
Halvdel en dyb Forhal med aaben Søjledeling;
men denne Bygningsform naaede ikke at blive
gennemarbejdet til det gr. Tempels rolige
Harmoni. I den dekorative Udsmykning naaedes
ikke synderlig vidt. Mest anvendtes Terrakotta
med Farver, endog til Gadernes Statuer. Inden
for den stærke Anvendelse af Buen er det
sjældent som i Volaterræ’s Port at finde
Hovedleddene accentuerede. Den har frit
udarbejdede Hoveder i Buens Issepunkt og i dens
Sidestøttepunkter. Derimod skyldtes det
antagelig Forbilleder fra Etruskerne, naar det
rigere rom. Privathus, som det navnlig kendes
fra Pompeji, samlede sig om indre
Havegaarde, hvorfra Rummene fik Lys og Luft (smlg.
Compluvium). Om Tagkonstruktioner faas
Oplysninger gennem de større Klippegrave, hvor
Loftet kan være udarbejdet som et Tagværk.
Medens Etruskerne paa disse Omraader
arbejdede forholdsvis selvstændigt, er deres
Afhængighed af fremmede Forbilleder og relative
Aandsfattigdom iøjnefaldende i Maleri og
Skulptur. Maleriet kendes saa at sige
udelukkende fra Graves indre Freskoudsmykning, der
ganske vist er en noget ensidig Kilde. I Grave,
især fra Omegnen af Corneto, Caere og Veji,
findes et ikke helt ringe Antal saadanne
Billeder, de fleste vistnok fra 6.-5. Aarh. f. Kr.
De fleste er at betegne som farvelagte
Omridstegninger, dog kan følges en vis Udvikling,
utvivlsomt svarende til jævnsides løbende gr.
Forbilleder, begyndende i arkaisk Tid. Emnerne
for Fremstillingerne er for en stor Del laante,
især gr. mytologiske, med Forkærlighed for det
brutale og rædselsvækkende, t. Eks. Achilleus’
Drab paa fangne Trojanere ell. Scener fra
Underverdenen; andre synes mere tagne fra Livet:

Fig. 1. Etrurisk Tempel (Rekonstruktion).

Fig. 2. Grave ved Orvieto.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>