Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Euboia, udtalt af Ny-Grækerne: Evvia, Italienernes Negroponte, den største gr. Ø - Eubuleus ell. Eubulos (gr.: den Velvillige, godtraadende), Tilnavn til fl. Guder - Eubuli (gr.), fornuftig Overvejelse, Indsigt, Klogskab. - Eubulides fra Milet, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - Eubulos, - 1) Søn af Spintharos, athenisk Statsmand, Modstander af Demosthenes, -f.330 f.Kr) - 2) E., c. 360 f. Kr., sammen med Antifanes og Alexis en Hovedrepræsentant for den mellemste attiske Komedie - Eubøa, d. s. s. Euboia. - Eubøiske Bugt eller E. Hav kaldes undertiden de Havarme, som skiller Øen Euboia fra Fastlandet. - Eucalyptocrinus, se Søliljer. - Eucalyptus L'Hérit, Slægt af Myrtefamilien (Eucalyptus-Gruppen), oftest høje ell. meget høje Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ø. om E., men altid gennem Sundet. Siden ser
vi dog atter E. paa Athens Side, saaledes i den
korinthiske Krig 394-387, og 378 sluttede E.
Forbund med Athen, hvorom en Indskrift
fortæller. Theben søgte siden (357) at forjage
Athenæerne, men forgæves. Imidlertid rejste
Indbyggerne paa E. sig snart efter mod
Athenæerne, da disse vilde hjælpe Tyrannen Plutarch i
Eretria. Filip af Makedonien skaffede sig nu
Indpas paa E. og indsatte makedonisk-sindede
Tyranner i Oreos, Eretria o. a. St. Man
henvendte sig nu til Athen, ved hvis Hjælp
Makedonerne blev forjagne 343-342. Men efter
Nederlaget ved Chaironea 338 maatte E. bøje sig
for Makedonerne. Efter Romernes Sejre over
Filip blev E. erklæret for fri 196. Ætolerne
vilde 192 tvinge E. til at slutte sig til dem, for
selv at beholde Øen. De sloges tilbage, men
snart efter kom Antiochos den Store, hvem
Romerne 191 forjog. Mithridates’ General
Archelaos tog E. 88 og gjorde E. til Udgangspunkt
for sine Angreb, men han forjoges snart af
Romerne. Alle disse Krige havde svækket E.
meget, og mange Egne var øde. E. stod nu
under Rom og siden under de østromerske
Kejsere, indtil efter Korstoget 1204 3 ital.
Riddere tog E. i Besiddelse. En af dem, Ravano
dalle Carceri fra Verona, forenede hele Øen,
som nu kaldtes Negroponte, under sig. Han gav
sig ind under Venezia, der siden atter delte
E. i 3 Len. 1366 gik Øen helt over til Venezia,
der 1470 tabte Øen til Tyrkerne. Forgæves søgte
Morosini 1687 at forjage dem. E. forblev
tyrkisk. Heller ikke i den gr. Frihedskrig
lykkedes det Grækerne at vinde Chalkis og
Karystos fra Tyrkerne; det skete først ved
Traktaten af 3. Febr 1830. Da Landet ikke fratoges
Tyrkerne med Magt, finder man endnu fl. tyrk.
Grundejere bosatte paa E. Paa E. ses
mangfoldige Ruiner fra Venetianernes Dage, men
med Undtagelse af de primitive »Dragehuse«
i Dryopernes Land findes næsten ingen Ruiner
fra Oldtiden over Jordens Overflade; men
Udgravninger har ved Eretria bragt smukke
Resultater. E. er i den gr. Tid gaaet godt fremad,
der findes nu nogle ret gode Køreveje paa E.
Den danner med de nordlige Sporader, Skyros,
Skopelo, Skiatho o. s. v. en egen Nomos,
tilsammen 4200 km2 med 98000 Indb. (Litt.:
C. Bursian, »Geographie von Griechenland«
II [Leipzig 1872]).
V. S.
Eubuleus [gr. æ^ubu’læ^us] ell. Eubulos (gr.:
den Velvillige, godt-raadende), Tilnavn til fl.
Guder, som Zeus, Dionysos, især Hades, men
ogsaa en selvstændig Gud, der dyrkedes i
Eleusis og Athen, en Broder til Triptolemos. I
Eleusis fandtes 1885 et Marmorhoved, fremstillende
en ung Mand med langt lokket Haar; et
Originalværk fra 4. Aarh. Da man i Vatikanet har et
Fodstykke af Marmor med Indskrift »E. af
Praxiteles«, antog fl. Lærde, at det i Eleusis
fundne Marmorhoved var et Værk af
Praxiteles; siden har Kern o. a. søgt at vise, at det
snarere fremstiller Triptolemos. Om E.’s
Herkomst var forsk. Traditioner i Omløb; efter
nogle var E. Søn af en fra Argos flygtet
Demeter-Præst, efter andre en Svinehyrde, der
med sin Hjord styrtede i den Afgrund, igennem
hvilken Pluton førte den af ham røvede Kora,
Demeter’s Datter, ned i Underverdenen.
V. S.
Eubuli [æ^u-] (gr.), fornuftig Overvejelse,
Indsigt, Klogskab.
Eubulides [æ^u-; gr.: -’li-] fra Milet, græsk
Filosof fra 4. Aarh. f. Kr., tilhørte den
megariske Skole, hvis Dialektik i hans Hænder
udartede til Eristik. Han opstillede fl. af de
saakaldte Fangeslutninger, af hvilke Sorites
(Korndyngen) er den mest kendte og den, der har
størst Bet. E. skal have undervist Taleren
Demosthenes i Retorik og Dialektik, og han
siges at have forfattet et Smædeskrift mod
Aristoteles. Intet Værk af ham er bevaret.
W. N.
Eubulos [æ^u-; gr. ’æ^u-], 1) Søn af
Spintharos, athenisk Statsmand, Modstander af
Demosthenes. Under Forbundsfællekrigen (357-55)
arbejdede E. ihærdig for Fred; efter dens
Afslutning bragte han som Finansminister (354-
50) med overordentlig Dygtighed og
Uegennyttighed Athens ødelagte Finanser paa Fode.
Efter Olynths Fald (348) søgte E. først at faa
dannet et Forbund mod Filip af Makedonien,
men gennemførte senere (346) Filokrates’ Fred.
Han døde før 330. Af hans Taler er intet
bevaret. 2) E., c. 360 f. Kr., sammen med
Antifanes og Alexis en Hovedrepræsentant for den
mellemste attiske Komedie; han behandlede især
mytiske Emner, idet han parodierede
Tragikerne, navnlig Euripides. Antallet af hans Stykker
angives til 104; Fragmenterne findes i Kock’s
Samling (Bd II, 1884).
K. H.
Eubøa [æ^u-], d. s. s. Euboia.
Eubøiske Bugt [æ^u-] eller E. Hav kaldes
undertiden de Havarme, som skiller Øen
Euboia fra Fastlandet.
H. P. S.
Eucalyptocrinus [æ^u-], se Søliljer.
Eucalyptus [æ^u-] L’Hérit, Slægt af
Myrtefamilien (Eucalyptus-Gruppen), oftest høje ell.
meget høje Træer (Jordens højeste Træer hører
til denne Slægt), der saa godt som udelukkende
hører hjemme i Australien og Tasmanien; kun
ganske faa Arter findes paa Ny-Guinea, Celebes
og omliggende Øer. Bladene er helrandede,
modsatte paa de ganske unge Grene, senere spredte,
ofte af meget forsk. Form endog paa samme
Træ, glansløse, stive, læderagtige, ofte
blaagrønne p. Gr. a. Voksovertræk (Værn mod for stærk
Fordampning) og rige paa æterisk Olie. De
australske E.-Skove er kendte for at yde ringe
Skygge, hvilket dels beror paa, at Træerne
gennemgaaende er forholdsvis sparsomt beløvede,
dels paa, at Bladpladen hos adskillige Arter
stilles lodret ved en Drejning af Bladstilken;
herved opnaas, at Bladpladen opvarmes mindre af
Solen end i vandret Stilling, idet Solstraalerne
træffer Pladen under en spidsere Vinkel, og
deraf følger atter en svagere Fordampning fra
Bladet. Blomsterne er kortstilkede, sidder
enkeltvis i Bladakslerne ell. samlede i forsk.
Stande; Bæger mangler, Kronbladene er
sammenvoksede og sprænges af som et samlet,
laagformet Hele, naar Blomsten udfolder sig;
talrige Støvdragere, mangefrøet Kapsel. Som hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
