Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Euandros (gr.: god Mand lat. Evander), mellemitaliensk Heros - Euanthia, se Oiantheia. - Eubasidiomyceter, egentlige Basidiomyceter, meget omfattende Gruppe af Svampe - Eubiotik (gr.), Kunsten at leve sundt, Sundhedslære, Diætetik; - Forstaaelsen af at gøre sig Livet behageligt. - Euboia, udtalt af Ny-Grækerne: Evvia, Italienernes Negroponte, den største gr. Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Instrumenter og Kendskab til Bogstavskrift,
hvilket han alt lærte Indbyggerne at bruge. Han
fortaltes ogsaa at have indført Dyrkelsen af flere
Guddomme, især den lykæiske Pan, hvem han
viede Lupercal ved den palatinske Høj, og til
hvis Ære han indstiftede Festen Lupercalia.
Hans Ankomst skulde falde 60 Aar før den
trojanske Krig. Vergil lader Æneas blive venlig
modtaget af E., der ogsaa hjalp ham i Kampen
mod Rutulerne, i hvilken hans Søn Pallas faldt;
men Æneas hævnede ham. E. siges at have
været Søn af Hermes og Nymfen Carmenta.
Efter andre var han derimod Søn af Echemos,
Konge i Tegea, og af Timandra, Datter af
Tyndareus og Leda. E. er næppe nogen hist.
Person; det er en Skikkelse, man har dannet som
Repræsentant for de forsk.
Kulturpaavirkninger, som Rom og i det hele Mellemitalien har
modtaget fra Grækerne. M. H. t. Fortællingen
om Arkadien som E.’s Hjemland hidrører den
muligvis fra Iagttagelser af visse
Overensstemmelser i Dyrkelsen af Guddomme i Arkadien og
hos Latinerne, hvortil maaske ogsaa kom
Navnelighed mellem Pallantion og den palatinske Høj.
I nyere Tid har man gjort opmærksom paa, at
E. og Faunus har omtr. samme Bet.
V. S.
Euanthia [æ^u’antia; gr.: -’tia], se
Oiantheia.
Eubasidiomyceter [æ^u-], egentlige
Basidiomyceter, meget omfattende Gruppe
af Svampe, der alle har ægte Basidier af
bestemt Form og Størrelse, hver med et bestemt
Antal af Sporer, i Alm. 4. Se i øvrigt
Basidiomyceter.
F. K. R.
Eubiotik [æ^u-] (gr.), Kunsten at leve sundt,
Sundhedslære, Diætetik; - Forstaaelsen af at
gøre sig Livet behageligt.
Euboia [æ^u’båja], udtalt af Ny-Grækerne:
Evvia, Italienernes Negroponte, den største gr.
Ø, 3775 km2 stor med (1889) 92000 Indb., en
langstrakt omtr. 167 km lang og 12-50 km
bred, bjergrig Ø, der tilhører en mægtig fra
NV. til SØ. løbende Hævningslinie. Da
Jordskælv er hyppige, tænkte man sig allerede i
Oldtiden, at E. engang ved en voldsom
Naturrevolution var blevet revet løs fra Fastlandet.
Den sydligste Del af Sundet imellem E. og
Hellas, som gerne kaldes »Bugten ved Petali« efter
en til E. hørende lille, her liggende Øgruppe,
er imellem Sydspidsen af E. og Kap Kolonna
over 50 km bred, bliver efterhaanden smallere,
indtil Sundet N. f. Øen Stura kun er omtr. 5
km bredt. Fra Phthiotis skilles E. ved den
smalle Orei-Kanal, fra Thessalien ved dens lidt
bredere Fortsættelse Tricheri-Kanalen. E. er
af Naturen frugtbar, har gode Græsgange;
Sletterne er ret godt dyrkede. Der drives ikke
liden Vin- og Olivenavl paa E., og særlig i den
nordlige Del findes mange Træer, ja virkelige
Skove, imedens man længere mod S. mest kun
ser Krat. Man finder Plataner, Kastanier og
Naaletræer, bl. a. Abies Apollinis. Bjergene i
det nordlige E. bestaar mest af Glimmerskifer.
Ved deres nordlige Fod ligger Byen Xerochori
med 3000 Indb., Hovedstaden i denne Del af
E., paa en frugtbar Slette; 10 km østlig ligger
Kurbatsi (Artemision) og sydvestlig i en
malerisk Egn Lipsós (Aidepsós) med varme
Svovlkilder, i Romertiden et yderst besøgt
Badested, nu meget tarveligt; 5 km længere mod V.
begynder den skaldede Kalkstens Halvø Lithada.
Paa Vestkysten af E. laa Byen Osobiai, nu
Roviæ. Sydligere paa Kysten ligger den lille
By Limne, vist Oldtidens Aigai. Her begynder
Bjergkæden Kandeli, Oldtidens Makistos, der i
Toppen Kurubbia hæver sig indtil 1209 m. Lige
over for paa Østkysten ligger Sletten Manduti,
der gennemstrømmes af den største Flod paa
E., Budoros, nær hvis Munding ved Peleki Byen
Kerinthos laa. Ø. f. Kandeli ligger Bjerget
Pyaxaria (1352 m), hvis Fortsættelse Delf,
Oldtidens Dirfys, er E.’s mægtigste Bjergmasse
(1745 m). Den bestaar mest af Lerskifer;
Toppen er skaldet. Paa den bredeste Del af Øen
ligger de største Byer, vestlig ved Sundets
smalleste Sted Chalkis (s. d.) og lige over for
paa Østkysten, nær Forbjerget af s. N. Byen
Kumi med 5000 Indb., Oldtidens Kymai. 20 km
SØ. f. Chalkis laa Eretria. 10 km østlig herfor,
paa Stranden S. f. Vathia, søges det Sted, hvor
Perserne 490 landede. Den sydligste Del af E.
er atter meget bjergrig, opfyldt af Bjerget Oche,
hvis Spids, Ajo Elia, er 1475 m høj. Det
bestaar mest af Glimmerskifer; men man finder
ogsaa Marmor ved Karystos; i Oldtiden vandt
man her Asbest, Kobber, Jern m. m. Oche
ender i to Forbjerge, imod N. Kavodoro,
Oldtidens Kafareus, med et Fyrtaarn, og Kap
Mandili, fordum Geraistos, imod S.; V. f. Kap
Mandili aabner sig Bugten ved Karystos, der paa
den vestlige Side begrænses af Kap Paximadi,
Oldtidens Leuke Akte (»hvide Strand«).
Karystos, der har bevaret sit Navn fra Oldtiden, er
Hovedstad i den sydlige Del af E. og har 2000
Indb. Marmorbrudene benyttedes meget i
Kejsertiden.
Foruden Navnet E., der bet. »det kvægrige«,
havde Øen fl. Navne i Oldtiden, bl. a. Makris
(den lange). I den ældste Tid nævnes som Folk
paa E. imod N. Kistræer og Elloper, i Midten
Abanter og Kureter, i Syden Dryoper; siden
kom Ioner. I Illaden nævnes adskillige Byer
paa E. I det hele falder Øens Blomstringstid
tidlig; i 9. indtil 6. Aarh. drev E. udbredt
Handel og Søfart. Mange Kolonier anlagdes fra E.
paa Makedoniens Kyst (Chalkidike) og i
Italien. De mægtigste Byer var Histiaios, Kyme,
Karystos, Eretria og Chalkis, især de to sidste,
der oftere stredes. Aar 507 sluttede Chalkis og
andre Byer paa E. Forbund med Boioterne og
Spartas Konge Kleomenes imod Athen; men
Athenæerne sejrede og skænkede den rige
lelantiske Slette, som var i chalkidisk
Besiddelse, til athenæiske Borgere. Athen var nu
for næsten 100 Aar Herre over E., der i denne
Tid og senere blomstrede ved Kunst og
Kunstindustri, ligesom ved Videnskab. 446 gjorde vel
Øen Oprør, men Perikles kuede det snart (445).
Efter Athens Uheld i den peloponnesiske Krig
faldt E. imidlertid fra 411; Chalkis byggede
en Bro over Euripos, hvilket var til stor Skade
for Athens Handel og Søfart, da man aldrig gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
