Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eudidymit, et berylliumholdigt, sjældent Mineral - Eudiometer (gr.), Apparat til Bestemmelse af Luftens Iltmængde - Eudiometri, se Analyse S. 688. - Eudister ell. Jesu og Marias Missionspræster kaldes Medlemmerne af en fr. Orden - Eudnofit, se Zeolitter. - Eudo, Hertug af Aquitanien, ( -735) - Eudo, Konge af Frankrig, se Odo. - Eudokia, byzantinske Kejserinder. - 1) Se Athenais. - 2) E. Makrembolitissa, gift med Konstantin X Dukas (o.1071) - Eudokia, russ. Kejserinde, (1669-1731) - Eudoxia, byzantinske Fyrstinder, bl. hvilke fremhæves: - 1) Ælia E., Datter af en Franker Bauto, ( -404) - 2) Licinia E., (422-?) - Eudoxln er et Vismutsalt af Tetrajodfenolftalein (Nosofen) - Eudoxos fra Knidos (409-356 f. Kr.) var Elev af Plato
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eudiometer [æ^u-] (gr.), Apparat til
Bestemmelse af Luftens Iltmængde, har faaet sit
Navn af ευδιος, klart Vejr, idet man i 1. Halvdel
af 18. Aarh. mente at have fundet, at Luften i
klart Vejr indeholdt langt mere »Ilt« end i
daarligt, 40 Rmfg-% mod 30. 1778 konstruerede
Volta sit E., et stærkt, i den ene Ende lukket,
nøjagtigt inddelt Glasrør, som i den lukkede
Ende har to over for hinanden siddende
Platintraade. Røret fyldes med Kviksølv, stilles med
den lukkede Ende opad i en Skaal med Kviksølv,
Luften, der skal undersøges, føres ind i Røret,
dens Rumfang aflæses, der indføres en
passende Mængde Brint, hvis Rumfang ligeledes
aflæses, og man lader en elektrisk Gnist slaa over
mellem de to Platintraade. Herved forener den
tilstedeværende Iltmængde sig med det dobbelte
Rumfang Brint til Vand.
Rumfangsformindskelsen aflæses, og 1/3 af denne angiver da den opr.
Luftblandings Iltindhold. Mangfoldige Forsøg
med E. har vist, at Luftens Iltindhold saa at
sige er konstant overalt paa Jorden i den frie
Natur, og at 100 Rumfang Luft indeholder 20,79
Rumfang Ilt.
R. K.
Eudiometri [æ^u-], se Analyse S. 688.
Eudister [æ^u-] ell. Jesu og Marias
Missionspræster kaldes Medlemmerne af en fr. Orden,
som skal tage sig af Sygepleje og drive
Mission bl. Præsterne. De har Navn efter deres
Stifter, Jean Eudes, som fødtes 1601 i
Normandiet; han studerede hos Jesuitterne i Caen og
traadte 1623 i Paris ind i Oratorianerordenen,
og som saadan tog han sig af de Syges Pleje og
de Gejstliges Kristendom; paa fl. Biskoppers
Raad forlod han Oratorianerne for selv at stifte
en Orden, der 1644 fik biskoppelig Stadfæstelse.
E. har aldrig haft stor Udbredelse; de findes i
Frankrig og Nordamerika. (Litt.: J.
Martine, Vie de R. P. Jean Eudes [Caen 1880]).
L. M.
Eudnofit [æ^u-], se Zeolitter.
Eudo [’æ^u-] Hertug af Aquitanien, omtales
første Gang 718 som kæmpende med Karl
Martel, da han ville gøre sig uafhængig af Frankrig.
Han forsonede sig dog 720 med Pipin’s Æt,
men maatte i den flg. Tid kæmpe med Maurerne,
der fra 721 gjorde Indfald i hans Rige, som
strakte sig fra Loire til Pyrenæerne. Han slog
dem tilbage fra Toulouse (725); men samtidig
med at Freden med Karl Martel blev brudt,
trængte de paa ny ind i Landet, og han nødtes
saaledes til at søge Forbund med sin
Modstander, der 732 slog Araberne ved Poitiers. Han
døde 735. E. repræsenterer det romanske
Aquitanien i dets Kamp mod det mægtigere
frankiske Norden og figurerer under Navnet Kong
Yon som Karl den Store’s Modstander i flere
chansons de geste fra 12. Aarh.
J. L.
Eudo [’æ^u-], Konge af Frankrig, se Odo.
Eudokia [æ^u-], byzantinske Kejserinder.
1) Se Athenais. - 2) E.
Makrembolitissa, gift med Konstantin X Dukas (1059-67)
og senere med Romanos IV (1067-71). Da
denne var blevet fanget af Seldshukkerne, blev E.,
som havde vakt Stemningen imod sig ved -
trods et Løfte, hun havde givet sin første Mand
- at indgaa nyt Ægteskab, fængslet og sat i
Kloster (1071); hun kom dog senere ud og
tilbragte sine sidste Aar i Konstantinopel. Under
hendes Navn findes et mytol.-hist. Leksikon,
Ionia eller Violarium (udg. af Flach [Leipzig
1880]), som dog i Virkeligheden først er
sammenskrevet i 16. Aarh.
H. H. R.
Eudokia [jevda’kia], russ. Kejserinde, (1669-
1731), Datter af Bojaren Feodor Lopuchin; 1689
ægtede hun Peder den Store, hvem hun fødte
Sønnen Alekseij. E. var m. H. t. Karakter,
Forstand og Synsmaader saa vidt forsk. fra Peter,
at han snart forlod hende; 1698 sendte han
hende til et Kloster ved Suzdal, da hun afslog
at indvilge i Skilsmisse; 1699 tog hun Sløret
under Navn af Søster Helene. 1718 lod Peter
hende beskylde for Utroskab; skønt hun offentlig
maatte indrømme det, er det dog tvivlsomt, om
hun var skyldig; men nu fandt Skilsmissen Sted,
og hun overflyttedes til et Kloster ved Ladoga.
Ved Sønnesønnen, den 12-aarige Peter II’s
Tronbestigelse 1728 ønskede de Reaktionære E. til
Regent, og hun førtes i Pragt til Moskva, men
p. Gr. a. hendes svage Aandsevner nødtes man
til paa ny at sætte hende i et Kloster i Moskva,
hvor hun døde. (Litt.: R. N. Bain, The
Pupils of Peter the Great [London 1895];
Walizewski, Pierre le Grand [Paris]).
L. K.
Eudoxia [æ^u-; gr. -’ksi-], byzantinske
Fyrstinder, bl. hvilke fremhæves:
1) Ælia E., Datter af en Franker Bauto,
ægtede 395 Kejser Arcadius og beherskede ganske
sin svage Ægtefælle. Under Intrigerne mellem
Ministrene Eutropius og Rufinus støttede hun
i Beg. den første, men lod ham senere fængsle.
Kirkefaderen Johannes Chrysostomos, hvem hun
forfulgte, revser skarpt hendes Troløshed og
Gerrighed. Hun døde 404.
2) Licinia E., f. 422 som Datter af Kejser
Theodosius II og hans Gemalinde Athenais
(Eudokia), ægtede 437 Kejser Valentinianus III af
Vestrom og blev senere tvunget til at gifte sig
med dennes Banemand, Senatoren Petronius
Maximus (455). Som Hævn derfor skal hun have
indkaldt Vandalerne under Geiserik, der førte
hende til Afrika, hvor hun levede i fl. Aar,
indtil Geiserik 462 sendte hende tilbage til
Konstantinopel.
(M. M.). H. H. R.
Eudoxin [æ^u-] er et Vismutsalt af
Tetrajodfenolftalein (Nosofen), der faas ved at fælde en
Opløsning af Natronsaltet (Antinosin) med
Vismutnitrat. Det er et rødbrunt Pulver, der i
Doser paa 0,05-0,5 g anvendes som indvortes
Antiseptikum ved Mave- og Tarmkatarrh.
E. K.
Eudoxos fra Knidos [æ^u; gr. -’æ^u-] (409-
356 f. Kr.) var Elev af Plato og grundede efter fl.
Aars Ophold i Ægypten selv en Skole, først i
Kyzikos, senere i Athen. E. er fornemmelig
Geometriker og beskæftigede sig som saadan med
den højdelte Linie, grundede en eksakt
Proportionslære, fandt Ekshaustionsbeviset (s. d.)
og forfattede en Lærebog i Stereometri, men har
tillige gjort sig kendt i Astronomiens Historie
ved sin »Homocentriske Sfæreteori«, hvori han
giver et konsekvent gennemført System for
Planeternes Bevægelser (Schiaparelli, Le
sfere omocentriche di Eudosso [1877, tysk ved
W. Horn, 1877]). E.’s Observationer og
Anskuelser er kun bevarede paa anden Haand, som i
Aratus’ Læredigt: Phainomena. (Litt.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
