Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eudoxos fra Knidos (409-356 f. Kr.) var Elev af Plato - Euemeros (lat. Euhemerus), gr. Forf., der bl. a. opholdt sig længere Tid hos Kassandros, Makedoniens Konge - Euergetes, gr.: »den velgørende«, Tilnavn til to ægypt. Konger af Ptolemaiernes Herskerhus - Eufaula, By i U. S. A., Stat Alabama, ligger paa højre Bred af Chattahoochee River, - Eufemi (gr.), - 1) godt Ry; - 2) Undgaaelse af ildevarslende Ord; - 3) andægtig Tavshed. - Eufemia, Christoffer II's Dronning, ( -1330) - Eufemia, norsk Dronning, ( -1312) - Eufemia-Viserne, tre rimede Romaner, der blev bearbejdede paa Svensk af en Hofmand - Eufemisme (gr.), det at betegne noget ubehageligt ell. anstødeligt med et formildende ell. forskønnende Udtryk - Eufemos, gr. Heros, Søn af Poseidon - Eufoni (gr.), Velklang, Vellyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ideler, »Über Eudoxus« i »Berl. Abh.« 1828 og
1830; F. W. Blass, Eudox i Ars astronomica
qualis in charla ægyptiaca superest [Kiliæ 1887];
H. Künssberg, »Eudoxus von Knidos« I-II
[Dinkelsbühl 1888-90]).
J. Fr. S.
Euemeros [æ^u-] (lat. Euhemerus), gr. Forf.,
der bl. a. opholdt sig længere Tid hos
Kassandros, Makedoniens Konge, efter hvis
Tilskyndelse han skal have berejst Kystlandene ved
det ind. Hav m. m. I sit paa ringe
Brudstykker nær tabte Værk, »Hellig Historie«, skal E.
have søgt at paavise, at alle Guder, der
dyrkedes af Grækere og andre Folk, opr. havde
været Mennesker, som i deres Levetid havde
indlagt sig Fortjenester. Som Støtte
paaberaabte han sig Tempelindskrifter, særlig
nogle, som han paastod at have afskrevet i
»Templet for den trifyliske Zeus paa Øen Panchea«;
men det var alt sikkert kun Opspind af E. Trods
stærke Angreb paa E. som Løgner vakte han
stor Opsigt i Oldtiden; Værket overs. paa
Latin af Ennius, og hans Opfattelse af Mytologien
iulgtes af mange i Oldtiden og senere; E.
benyttedes oftere af Kirkefædrene. (Litt.: Block,
»E.« [Mons 1876]).
V. S.
Euergetes [æ^u-; gr. -’ge-], gr.: »den
velgørende«, Tilnavn til to ægypt. Konger af
Ptolemaiernes Herskerhus, Ptolemaios III (E. I), der
var en virksom og duelig Konge (246-221), og
som fik dette Tilnavn i sit 9. Regeringsaar, og
Ptolemaios IX (E. II), der ikke var nogen god,
ja endog en grusom Konge, hvorfor man spotvis
kaldte ham »Kakergetes« (d. e. den
ondtgørende). Han blev Konge 170, men maatte siden vige
for sin ældre Broder Ptolemaios Filometor,
efter hvis Død 146 han blev Enehersker til sin
Død 117.
V. S.
Eufaula [ju’få.£a], By i U. S. A., Stat Alabama,
ligger paa højre Bred af Chattahoochee River,
der danner Grænsen til Georgia og er sejlbar
omtr. fra E. Paa modsatte Bred ikke langt fra
E. ligger i Georgia Byen Georgetown. E., der
har (1910) 4260 Indb., er Jernvejscentrum og
driver Bomuldsindustri.
H. P. S.
Eufemi [æ^u-] (gr.), 1) godt Ry; 2) Undgaaelse
af ildevarslende Ord; 3) andægtig Tavshed.
Eufemia [æ^u-], Christoffer II’s Dronning,
var en Datter af Hertug Bogislav IV af
Pommern og ægtede Christoffer, som da kun var
Hertug, i Beg. af 14. Aarh. Hun døde 26. Juli
1330 og ligger sammen med Kongen begravet i
Sorø Kirke.
Kr. E.
Eufemia ]æ^u-], norsk Dronning, var Datter
af Günther af Arnstein, Greve af Ruppin, og
Datterdatter af Fyrst Vitzlau af Rügen, ægtede
1299 Kong Haakon Magnussøn, hvem hun 1301
fødte Datteren Ingebjørg, som senere (1312)
ægtede den sv. Hertug Erik Magnussön. E. døde
1. Maj 1312. Mest kendt er hun blevet
derigennem, at det var paa hendes Foranstaltning, de
3 saakaldte E.-Viser blev oversatte.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Eufemia-Viserne [æ^u-], tre rimede Romaner,
der blev bearbejdede paa Svensk af en Hofmand
hos Hertug Erik Magnussön efter Opfordring af
den norske Dronning Eufemia. Samlingen
omfatter: 1) »Ivan Løveridder« (forfattet 1303), 2)
»Hertug Frederik af Normandi« (1308), 3)
»Flores og Blanseflor« (1311); den unavngivne Forf.
er rimeligvis den samme, som senere forfattede
den sv. Rimkrønike (1320). Med E. holder den
middelalderlige Ridderdigtning sit Indtog i
Sverige. Kilden for Ivan er et fr. Heltedigt,
henhørende til den opr. britanniske Sagnkreds om
Kong Arthur; men tillige har Forf. benyttet den
norske Bearbejdelse (Ivent’s Saga) af samme
Kilde; Frederik af Normandi er efter et tysk
Digterværk i Stof med de eventyrlige fr.
Arthur-Romaner; og Flores og Blanzeflor gaar
gennem Fransk tilbage til en sen-græsk
Kærlighedsnovelle. - E. blev overførte paa Dansk og
danner ligeledes Grundstokken i Danmarks
middelalderlige Romanlæsning; en af dem, Flores
og Blanzeflor, opnaaede gennem Ghemen’s Tryk
og senere en endnu langt videre Udbredelse som
Folkebog. (Litt: G. Storm, »Om E.« [i
»Nord. Tidsskr. f. Filol.«, ny Række 1]).
A. O.
Eufemisme [æ^u-] (gr.), det at betegne noget
ubehageligt ell. anstødeligt med et formildende
ell. forskønnende Udtryk i St f. med det egl.,
f. Eks. den Hensovede = den Døde; gaa i Byen
= svire.
K. H.
Eufemos [æ^u-; gr. ’æu-], gr. Heros, Søn af
Poseidon, der havde givet ham Evne til at
kunne vandre paa Havet, var Styrmand paa
Argonautertoget. Da Heltene kom til Triton-Søen, bød
Triton dem en Jordklump, om hvilken Medeia
forkyndte, at naar den, der tog imod den,
kastede den ned ved Indgangen til Hades, vilde
hans Efterkommere i 4. Led komme til at
herske over Libyen, men hvis den tabtes forinden,
vilde det først ske i 17. Led. E. tog imod den,
men naaede ikke med den til Underverdenens
Indgang ved Tainaron. Han tabte den i Vandet
ved Thera, der som Følge heraf hævede sig op
af Havet. Fra Thera anlagdes siden Kyrene, og
da Eufemiden Battos blev Konge her, skal
Forudsigelsen være gaaet i Opfyldelse, da Battos
sagdes at være en Efterkommer af E. i 17. Led.
Navnet E. bæres af fl. a. gr. Heroer.
V. S.
Eufoni [æ^u-] (gr.), Velklang, Vellyd. I
tidligere Tider antog man, at en hel Del af de
Forandringer, Sprogene i Tidernes Løb
undergaar, skyldes en Stræben efter at frembringe
mere velklingende Former. Nutildags har man
imidlertid forladt denne Opfattelse, hvis
Urigtighed J. H. Bredsdorff vel var den første til
klart at indse. De Lyd, man før troede var
indsatte af Vellydshensyn (»eufoniske
Bogstaver«), forklarer man nu paa andre Maader;
saaledes opstaar et d mellem n og r (f. Eks. i gr.
ανδρος;, Genitiv til ανηρ Mand, ell. i dansk
indre, smlg. sv. inre) ved en Mangel paa
Præcision i Ganesejlets Bevægelse; i St f. at hæve
sig nøjagtig i samme Øjeblik, som Tungen gaar
over fra n-Stillingen til r-Stillingen, løftes det
lidt for tidlig; derved fremkommer et d, da d
nemlig ikke er andet end et n med hævet
Ganesejl. Anderledes forholder det sig med det
saakaldte eufoniske t i Fransk aime-t-il o. s. v.;
paa Gammelfransk sagde man aime il, og t er
indkommet ved en Analogidannelse (s. d.) fra
de talrige Tilfælde, hvor der i tilsvarende
Verbalformer fandtes et t bevaret paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
