Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning. - Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb. pr km2, men Malmöhus Len (Skaane) 96
Indb. pr km2, det schweiziske Kanton Uri har
21 Indb. pr km2, Skt Gallen 148,
Mecklenburg-Strelitz har kun 36 Indb. pr km2, Sachsen
derimod 320.
(Litt.: E. Reclus, Nouvelle Géographie
Universelle, Bd 1-5 [Paris 1880-85]; A.
Kirchhoff, »Länderkunde von E.«, 1.-3.
Del [Wien, Prag, Leipzig 1887-1907]; C. C.
Christensen og H. Lassen, »Europa«,
Bd 1-3 [Kbhvn 1895-1902]; H. Kerp, »Die
Landschaften Europas« [Trier 1900]; A.
Philippson, »Europa« [2. Opl., Leipzig og Wien
1906]; A. Hettner, »Grundzüge der
Länderkunde, Bd 1, Europa [Leipzig 1907]; A.
Scobel, »Geographisches Handbuch«, Bd 1 [5. Opl.,
Bielefeld, Leipzig 1909]; L. W. Lyde, The
Continent of Europe [London 1913]; A.
Hettner, »Das Klima Europas« [Geogr. Zeitschrift
1904]; A. Nehring, »Tundren und Steppen«
[Berlin 1890]; J. Reger, »Regenkarte von E.«
[Petermanns Mitteilungen 1903]; W. Ripley,
The Races of Europe [London 1900]; J.
Deniker, Races et Peuples de la Terre [Paris 1900]).
G. Ht.
Historie.
Længe efter at de store Kulturriger i
Ægypten og Forasien var opstaaede, var E. et
uciviliseret Land uden Historie. Under Paavirkning
af de østerlandske Riger begyndte den første
europ. Kulturudvikling paa den græske
Halvø. Men allerede før Aar 1000 blev denne
saa stærk, at Grækerne kunde kolonisere paa
Forasiens Kyst. Fra 735 bredte de sig ogsaa
V. paa til Syditalien, og deres højeste
Udvikling naaede de efter den sejrrige Kamp (500-
449) mod Persien, der nu havde samlet et
mægtigt asiatisk-afrikansk Kulturrige.
Den gr. Samfundsforfatning var bygget paa
Staden, dens Kultur var en Bykultur. Man
begyndte med et Byliv, men med Landboerhverv
og et jordejende Aristokrati. Dette bevaredes
stadig i Fastlandsstaterne (Sparta, Boiotien o.
s. v.), men i Athen og de fleste Ø- og
Kyststater knyttedes siden til Bylivet Byerhvervene,
og hermed fulgte et demokratisk Styre, der fra
Perserkrigenes Tid gav alle fri Borgere lige Ret.
Under denne Forfatning vandt Athen aandelig
og politisk Førerstillingen i Grækenland;
Forfatningsudviklingen blev ikke saa rolig som i
Sparta, men under det demokratiske Byliv udviklede
sig en langt finere Aandskultur. Det gr.
Samfunds store Vanskelighed blev at forene de fri
Stæder til et Hele. To løse Forbund skabtes
under Spartas og Athens Hegemoni, og
Kampen mellem disse (431-404) endte til Spartas
Fordel. Men alligevel lykkedes det ikke at
danne et samlet Rige, og snart maatte alle
Samlingsforsøg opgives. En større Stat opstod først
ved det halvciviliserede Makedoniens Indgriben
(357-38), og under Alexander (336-23) kom
denne Stat til at omfatte den hele
Kulturverden. Ved hans Død dannedes en Række store
Riger, men i dem alle raadede den gr. Kultur.
I disse Stater, knyttede til Feltherrerne og
deres Hære, kunde imidlertid ingen folkelig
Udvikling finde Sted; det blev en Dekadencekultur,
der her herskede og holdt sig mærkelig uændret
Aarh. igennem uden at frembringe meget nyt.
Ved denne Tid begyndte i Vesten den ny Stat
at faa Magt, som langsomt havde dannet sig
omkr. Rom, hvis Grundlæggelse sættes til 753.
266 var det daværende Italien samlet, 264-201
besejredes Karthago, den vestligste
Repræsentant for den ikke-europæiske Kultur, og Spanien
føjedes nu til Romerriget. 200-146 blev den gr.
Halvø betvunget, siden de andre hellenistiske
Riger, og fra 63 var Rom uanfægtet Herre over
hele Kulturomraadet omkr. Middelhavet. 58-51
kom hertil Gallien. Ogsaa det rom. Samfundsliv
var et Byliv baseret paa Landboerhverv og med
et herskende Grundejeraristokrati. Hele den
civiliserede Verden var nu underlagt denne ene
Bys faatallige Aristokrati. Til en selvstændig
aandelig Udvikling var der kun smaa Tilløb, men
efter 200 tilegnede man sig saa vidt muligt den
gr. Kultur. Politiske og sociale Vanskeligheder,
der opstod ved den tiltagende Kløft mellem
Rige og Fattige, gjorde snart denne Situation
uholdbar. Forsøget paa at løse dem skete,
gennem Enevælden, først i Demokratiets Navn
(Cæsar, d. 44 f. Kr.), siden nærmest i
Tilslutning til Aristokratiet (Augustus, d. 14 e. Kr.).
Den politiske Opgave løstes delvis, idet
efterhaanden alle Rigets Dele blev ligestillede under
Kejseren; de sociale Modsætninger fjernedes
ikke, men for en Tid blev deres Følger mildnede
ved et alm. økonomisk Opsving. Efter at
Britannien og Grænsestrækningerne hinsides
Rhinen og Donau var betvungne, blev nemlig Riget
et fredeligt Samfund, og inden for dette store
Frihandelsomraade gik Handel og Industri
stærkt frem. Erstatning for den politiske
Afhængighed fik man ved et udviklet kommunalt
Selvstyre. Overalt raadede samme Kultur,
knyttet i Vesten til Latin, i Østentil Græsk; den gamle
gr.-rom. Religion var i de dannede Klasser
afløst af en human Filosofi, i den lavere
Befolkning blandet med østerlandske Religioner. -
Fra 180 flyttedes imidlertid, til Dels p. Gr. a.
Grænsefolkenes Angreb, Tyngdepunktet til
Soldaterne. Kejserne, der valgtes af dem og
optoges af Kampene, havde hverken Evner ell. Tid
til at lede den indre Udvikling, Folket var
vænnet af med selv at styre, begyndte endog at
opgive det kommunale Selvstyre. Det
økonomiske Opsving standsede, og stedse tungere følte
den store Befolkning nu Livsvilkaarene, medens
Aristokratiet, uden Del i Styrelsen, stod uden
Opgaver. Det aandelige Liv sygnede hen; uden
Naturvidenskab evnede man ikke at fremdrage
nyt Kundskabsstof, det gamle var for længst
gennemarbejdet. Først de Udannede, siden de
Dannede, vendte da deres Interesse fra
Verdenslivet til de mystisk-religiøse Lærdomme,
østerlandske Sekter prædikede, og bl. disse blev
Kristendommen den sejrende. Fra Kristi Tid
havde den langsomt bredt sig; dens humane
Moralsystem svarede til Filosoffernes, men
knyttet til Troen paa et andet Liv gjorde det langt
stærkere Indtryk. Henimod Aar 180 var der
næsten overalt skabt en organiseret kristelig
Bevægelse, og ved denne Tid begyndte de
Dannede at lægge Mærke til den. I den flg. urolige
Tid bliver Kristendommen stærk nok til at
blive Kejserdømmet en frygtet Fjende;
Forfølgelserne (mellem 250 og 313) styrker den kun,
og under Konstantin (324-37) sejrer den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
