Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dekadencen standsede imidlertid ikke. Efter at de
sidste Soldaterkejsere (268-82) havde skaffet
Ro udadtil, havde Diokletian (285-305) skabt
et Kejserdømme, bygget paa det civile
Bureaukrati; nu styrkede Konstantin det ved Alliancen
med Kristendommen, men det formaaede ikke
at løse de social-økonomiske Opgaver.
Befolkningsklasserne forstenedes til Kaster, Handelen
og de andre Byerhverv gik tilbage,
Tyngdepunktet var ved at flyttes til Landet, hvor
Godsherrerne raadede uindskrænket over deres
Fæstere. Den aandelige Kultur blev stedse
ringere.
Medens det sydlige E. gennemgik disse
Udviklingsfaser, beboedes det nordlige mod V. af
Kelter, mod Ø. af Germaner. Kelterne droges
i Tiden omkr. Kristi Fødsel næsten helt ind i
den rom. Udvikling; Germanerne hævdede deres
Uafhængighed, men undgik ikke
Paavirkningerne af den overlegne Kultur. I 4. Aarh. blandedes
hos dem fremmed og hjemligt; alle Forhold var
i fuld Opløsning, og da Hunnerne omkr. 375
trængte ind paa deres Omraade, drog talrige
germanske Stammer mod V. og S. Ved samme
Tid skiltes den gr. og lat. Del af Romerriget;
Befolkningen, der var vænnet af med al
Selvvirksomhed, gjorde ingen Modstand mod de
indtrængende Stammer, og i Løbet af 100 Aar
blev Germanerne Herrer over hele det
vestromerske Rige, hvis Undergang regnes til 476.
I Italien, Frankrig og Spanien skabtes nu
Riger, hvor Germanerne herskede, skønt
de kun var en lille Brøkdel af Befolkningen.
De optog her den kristne Religion og det lat.
Sprog, og de ændrede forholdsvis lidt i de
sociale Forhold. Overklassen beholdt sin gamle
Stilling, bestod nu dels af de gl. rom.
Godsejere, dels af germanske Krigere; Byernes
Tilbagegang fremskyndedes. Ved Erobringen
skabtes et Øjeblik en stærkere politisk Magt, idet den
germanske Kongemagt og den rom. Kejservælde
forenedes (Chlodovech i Frankrig 481-511,
Theodorik i Italien 493-526), men snart
opløstes ogsaa denne Magt, og i alle Henseender
naaedes i de flg. 300 Aar et udpræget
Dekadencebarbari. Det ny Blod havde saa lidt som den
ny Religion formaaet at skabe en ny Kultur.
Lgn. Forhold fremkom hos de germanske Folk,
der var blevne hjemme ell. helt havde
germaniseret England og Grænsestrækningerne ved
Rhinen og Donau. Disse Folk antog i denne Tid
ogsaa Kristendommen, men beholdt deres eget
Sprog. Det var i denne Situation, Vesteuropa
syntes i Fare for at bukke under for den
Kulturmagt, en ny Stamme og en ny Religion
hurtig havde skabt i Forasiens gl. Kulturlande. 711
blev Araberne Herrer over Spanien, men 732
standsedes de i Frankrig, og Faren var dermed
forbi.
Det første middelalderlige
Kulturopsving er knyttet til Karl den Store (768-
814), og det bærer tydeligt Renaissancepræget.
Fra Frankrig gjorde Karl sig til Herre over
Italien, trængte Araberne tilbage i Spanien og
udbredte Kristendommen mod N. og Ø. Det
aandelige Liv, til hvilket der nu skete et
Tilløb, blev en direkte Efterligning af
Oldtidens. Men dette Opsving standsedes ved Karl’s
Død, og endnu i 200 Aar syntes Tilbagegangen at
skulle fortsættes med stigende Fart. Det store
Rige sprænges, og atter trænger ny germanske
Stammer ind paa dets Omraade (Normandiet
911, England 878 og 1013, Syditalien 1029). Dog
breder Kristendommen sig langsomt til
Nordboerne og til de slaviske og mongolske Folk,
der nu er trængte frem i det østlige E. Omkr.
Aar 1000 befæster Fyrster i Landene ved
Kulturomraadets Grænser den kristne Religion
(Knud den Store, Olav Trygvesøn, Boleslav
Chrobry, Stefan den Hellige, Vladimir den
Store). I Rusland er det dog under byzantinsk
Paavirkning.
I denne Tid (800-1050) udformedes
Lensstaten, der 1050-1300 blev den herskende
Samfundsform. Dens Grundlag er det
udprægede Landboliv med den deraf flg. Isolation.
Hvert Gods er næsten en Stat for sig; under den
primitive Naturaliehusholdning faar Beboerne
paa Godset selv, hvad de behøver; de har ingen
Brug for en Forbindelse med andre; Godsets
Ejer er Befolkningens Herre og Dommer.
Herremændenes Fæstere og de faa fri Smaabønder
har ikke Tid til Vaabenbrug; Herremændene
og deres Svende er Krigerstanden, der værner
og hersker. Staten har næsten ingen
Fællesopgaver at løse, og Statsbaandet bliver meget
svagt, om det end aldrig helt brydes. Det
sammenholdende Baand danner Vasalforholdet, der
ordner Herremændene i en Trinfølge fra de
laveste helt op til Kongen; og da Lensstaten er
helt udformet, overføres Principperne fra
Vasalforholdet delvis ogsaa paa Bondens Stilling til
hans Herre, hvorved Bøndernes Vilkaar bedres
en Del. Men selv i denne Tid danner
Traditionerne fra Oldtiden Baand, der omslynger langt
større Omraader. Kejserdømmet genskabes af
Otto den Store (962); det anerkendes kun helt i
Tyskland og Italien, men det gør stadig Krav
paa at være det rom. Kejserdømmes
Fortsættelse. Og end mægtigere hæver snart
Pavedømmet sig. Kirken havde i fuldt Maal været med
i Dekadencen, men forholdsvis levede dog her
mest af Kulturtraditionerne, og under de
ulykkelige Forhold havde ingen en Magt som de
Mænd, der med Løftet om en anden og bedre
Verden ydede Trøst for Ulykkerne i denne. Og
stedse mere samledes denne Magt i
Romerbispens Haand. Under Karl den Store og
Ottonerne var det Kejserne, der førte an, Paverne,
der fulgte; men snart ændredes Forholdet. I 10.
Aarh. udgaar fra Cluny en stor religiøs
Reformbevægelse, 1073 faar den med Gregor VII
Magten i Kirken, og den rejser nu straks sine Krav
over for Staten; i den flg. Tid gennemføres de
væsentlig, og Toppunktet naas med Innocens III
(1198-1216). Det var Maalet at gennemføre
Guds Rige paa Jorden; derfor skulde Paven
raade i verdslige saavel som i gejstlige Sager,
og derfor skulde alle gode Kræfter tages i
Kirkens Tjeneste. Forsøget lykkedes delvis.
Overklassen grebes af de kristne Idealer.
Ridderskabet dannedes, og Resultatet blev det store
Forsøg paa at genvinde det hellige Land, der
skete gennem en Række af Korstog (1096-1270),
samtidig med, at Spanien væsentlig genvandtes
(Tolosa 1212), og de sidste Østersølande
kristnedes. Og i Tilslutning hertil skabtes en
selvstændig, ret storstilet Aandskultur. I denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
