Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evans, George de Lacy, Sir, eng. General, (1787-1870) - Evans, Sir John, eng. Arkæolog, Geolog og Numismatiker, (1823-1908) - Evans, Mary Ann, eng. Romanforfatterinde (Pseudonym: George Elliot), (1819-1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Waterloo 1815 og forfremmedes s. A. til
Oberstløjtnant. 1818 traadte han ud af aktiv Tjeneste
og blev Politiker. Han sluttede sig til
Oppositionen og valgtes 1831 til Medlem af Underhuset,
var Talsmand for Hærens Formindskelse, for
Polens Understøttelse og for de liberale
Bevægelser i Tyskland. 1835-37 førte han den eng.
Legion, der sendtes Dronning Christine af
Spanien til Hjælp mod Karlisterne. Han kæmpede
med vekslende Held, forfremmedes til sp.
Generalløjtnant og endte Felttoget 1837 med
Erobringen af den tappert forsvarede Plads Irun.
Ved sin Tilbagekomst til England udnævntes han
til Oberst og valgtes 1846 igen til Medlem af
Underhuset. S. A. forfremmedes han til
Generalmajor og 1854 til Generalløjtnant. Ved
Krim-Krigens Udbrud fik han Kommandoen over 2.
Division og udmærkede sig ved Alma, hvor
han saaredes haardt. Han deltog endvidere i
Kampen ved Balaklava og ved Inkermann, hvor
han dog p. Gr. a. sit Saar ikke førte direkte
Kommando, men støttede med sine Raad. Dels
p. Gr. a. Sygdom og dels p. Gr. a.
Misfornøjelse med de Allieredes Krigsførelse vendte
han forinden Felttogets Slutning tilbage til
England, hvor Parlamentet enstemmig udtalte en
Tak til ham i Fædrelandets Navn. 1861
udnævntes han til General og trak sig 1865 ud af
Politikken. 1882 udgav han »Ruslands Planer«,
hvori han gjorde sig til Talsmand for en
fr.-eng. Alliance som Modvægt mod Ruslands
Politik i Orienten.
B. P. B.
Evans [’evənz], Sir John, eng. Arkæolog,
Geolog og Numismatiker, f. 13. Novbr 1823, d.
31. Maj 1908, var i mange Aar Papirfabrikant
og Præsident for the paper makers association
og tillige en ivrig Dyrker af Arkæologi, Geologi
og Numismatik. Han var Præsident i Geological
Society 1875-76 og i Anthropological Institute
1878-79, i Numismatic Society fra 1875 og i
Society of Antiquarians 1885-91 samt var som
Følge deraf ex officio trustee of the British
Museum. Han var tillige high sheriff i
Hertfordshire 1881-82. Foruden talrige Artikler i
Tidsskrifterne Archæologia og Numismatic
Chronicle, for hvilke han var en af
Redaktørerne, har E. udg.: The coins of the ancient
Britons med Suppl. (1864-90); The ancient
stone implements, weapons and ornaments of
Great Britain (1872, overs. paa Fransk 1874);
The ancient bronze implements, weapons and
ornaments of Great Britain and Irland (1881,
overs. paa Fransk 1882) og The flint implements
in the drift (i Archæologia, Bd 38 og 39). E.
havde under fl. Rejser i Danmark erhvervet sig
et nøje Kendskab til nordiske Oldsager. Selv
besad han en stor Privatsamling af
forhistoriske Sager, særlig fra Danmark og fra de
Britiske Øer, men ogsaa fra andre Lande. Denne
store fortrinlige Samling har han
testamenteret til offentlige Institutioner. Han var ogsaa
vel bevandret i den nordiske arkæol. Litt.,
forstod godt Dansk og kunde endog udtrykke sig
ret tydeligt paa Dansk. 1892 blev han Knight
(K. C. B.).
V. S.
Evans [’evənz], Mary Ann, eng.
Romanforfatterinde (Pseudonym: George Eliot), f.
i Warwickshire 22. Novbr 1819, d. i London 22.
Decbr 1880. Faderen, en kraftig og dygtig
Personlighed, var først Haandværker og blev
senere Forvalter paa et Gods i Warwickshire; Moderen,
en mild og kærlig Natur, var en dygtig Kone
i sit Hus. Adam og Mrs. Poyser i Adam Bede
har begge laant Træk af Forældrene, men
det er især The mill on the Floss, som
skildrer E.’s Liv i Barndomshjemmet og Forholdet til den 3
Aar ældre Broder. Fra sit 9.-17. Aar var
hun i en Kostskole; da hendes Moder nu
døde, og en ældre Søster blev gift,
styrede hun Huset for sin Fader i en Række Aar.
- Hun havde forladt Skolen med en brændende
Kundskabstrang og stor Arbejdslyst, skønt hun
havde fuldt op at gøre som Husmoder - hun
skal have været dygtig baade i Køkken og i
Mejeri - og med de mange Samfundspligter,
som den dannede eng. Kvinde tager op, fik
hun dog Tid til at drive grundige og
systematiske Studier, hvorved hun lagde Grunden
til den omfattende Dannelse, hendes Bøger
vidner om. Foruden de moderne Sprog, Tysk,
Fransk og Italiensk, studerede hun Latin og
Græsk, ogsaa Hebraisk for at kunne læse det
gl. Testamente i Grundsproget. Hendes
Interesser gik i kristelig, streng calvinistisk Retning,
men Studierne førte hende snart i en modsat
Retning; hun studerer de tyske Filosoffer, overs.
Strauss’ »Jesu Liv«, senere Feuerbach’s »Wesen
des Christenthums« og bryder helt med sin
tidligere religiøse Overbevisning. Dette førte
næsten til et Brud med Faderen; en Tid forlod
hun virkelig sit Hjem. Men trods sin stærke
Uafhængighedstrang besluttede hun sig dog til
at vende hjem og i alt Fald udvortes slutte sig
til Kirken. Efter Faderens Død tog den
30-aarige E. Ophold i London, hvor hun snart
kom ind i litterære Kredse. Hun blev
Medudgiver af Westminster Review, der var Organ
for den Retning, som bl. a. H. Spencer og
Stuart Mill tilhørte, og skrev fl. interessante
Essays dertil. Hendes Interesse for Comte’s
Positivisme førte hende sammen med G. H.
Lewes, og 1854 indgik hun den Forbindelse
med ham, som de altid betragtede som et
Ægteskab; Lewes kunde efter de eng. Love ikke
blive skilt fra sin første Kone. - Efter et
Ophold i Tyskland, hvor Lewes skrev sin kendte
Goethe-Biografi, tog de Bolig i London, og først
nu, 36 Aar gl, begyndte E. paa sin egl.
Forfattervirksomhed. 1857 kom i Blackwood’s
Magasin en lille Fortælling, The sad fortunes of
the Rev. Amos Barton, kort efter et Par lgn.
af samme Forf., og disse udkom samlede under
 |
| M. A. Evans. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
