Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evangelium (gr.): glædeligt Budskab; i det nye Testament betegner det Jesu Forkyndelse - Evangelium, det evige (Evangelium æternum) - Evanger, Herred, S. Bergenhus Politimesterdistrikt, S. Bergenhus Amt - Evaniidæ, en lille Fam. af Snyltehvepse - Evans, Arthur John, engelsk Arkæolog, (1851- ) - Evans, Bernard, eng. Landskabsmaler, (1848- ) - Evans, George de Lacy, Sir, eng. General, (1787-1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jesu vom Reiche Gottes«, 2. Opl. [1900]; J.
Wellhausen, »Einleitung in die drei
ersten Evangelien« [1905]; J. Denney, Jesus and
the Gospel [1908]; H. J. Holtzmann, »Die
synoptischen Evangelien« [1863]; Bernhard
Weiss, »Die Quellen der synoptischen
Überlieferung« [1908]; P. Wernle, »Die
synoptische Frage« [1899]; Johs. Weiss, »Das
älteste E.« [1903]; A. Harnack, »Sprüche
und Reden Jesu« [1907], samt den under Bibelsk
Indledning, de enkelte Evangelister og Jesus
Christus anførte Litt.).
H. M.
Evangelium, det evige (Evangelium
ætérnum), kaldte man siden 12. Aarh. paa Grundlag
af Joh.’s Aabenbaring 14, 6 det glade Budskab
om en Helligaandens Tid, der skulde afløse
Faderens i den gl. Pagt og Sønnens i den ny
Pagt, og hvori Gud skulde kendes og tilbedes i
Aand og Sandhed, og aandelig Frihed i alt være
herskende. Om denne Tid havde Abbed Joachim
a Fiore profeteret, og hans Lære vandt særlig
Indgang i Franciskanerordenen. 1254 udkom i
Paris en Bog af Franciskanermunken
Gherardino de Burgo, Introductiorius in e.
æternum, som er en Vejledning i Abbed Joachim’s
Lærdomme, saaledes som de var blevne
tilspidsede i franciskanske Kredse. Denne Bog
blev fordømt af Pave Alexander IV 1255, men
dens Ideer levede videre hos Spiritualerne og
nærede den revolutionære Religiøsitet, som i
Slutn. af Middelalderen var en Magt i
Haandværkerkredse, og som paa Reformationstiden
gav sig Udslag i Gendøberbevægelsen og
forplantedes til visse pietistiske Kredse i den
protestantiske Kirke.
L. M.
Evanger [’e.-], Herred, S. Bergenhus
Politimesterdistrikt, S. Bergenhus Amt. (1910)
2027 Indb., svarer til E. Præstegæld og Sogn.
Det er et Indlandsdistrikt, ligger midt paa
Bergenshalvøen, opfyldt af høje Fjelde og trange
Dale. I Herredets vestlige Del kommer der ind
en Gren af Sørfjorden, den smalle Bolstadfjord,
hvis Fortsættelse mod Ø. E.-Dalen gaar over i
Vossedalføret. Gennem denne Dalsænkning gaar
Vossebanen, som alene paa Strækningen gennem
Herredet har 11 Tunneler med en Længde af
2724 m; den har her to Stationer, Bolstad og
E. Gennem Dalen flyder Vosseelven, kendt for
sit rige Laksefiskeri, der falder ud i E.-Vand og
kaldes ndf. dette Bolstad-Strømmen. I den
nordre Del af Herredet stikker Eksingdalen ind
fra V. og i den søndre Del Bergsdalen.
Fjeldene gaar op i en Højde af 1448 m (Kvitenosi).
Jordbrug og Fædrift er Hovednæringsvej, og
der findes udstrakte og gode Beiter; af Skov
har Herredet nok til eget Behov. Den
væsentligste Bebyggelse ligger langs E.-Vandet, ellers
ligger Gaardene temmelig spredt. Herredets
Areal er 590,5 km2. Antagen Indtægt 1910: 246741
Kr, Formue 1067800 Kr.
M. H.
Evaniidæ, en lille Fam. af Snyltehvepse,
der indbefatter en Del i øvrigt næppe meget
beslægtede Former; Familiens ejendommeligste
Karakter er den, at Bagkroppen ikke hæfter til
Brystpartiet ved dettes nederste Rand, men
højt oppe paa Midten af det. Bagkroppen er
altid meget stærkt sammentrykt, undertiden
tillige meget kort, hos andre er den derimod
meget lang og smal med en Brod af over
Bagkroppens Længde. Forvingerne mangler hos
nogle Former næsten ganske Aarer
(Brachygaster). Det er gennemgaaende smaa
Insekter af meget paafaldende Udseende, og som
ofte udmærker sig ved pragtfulde Metalfarver.
Hovedslægten Evania snylter hos Kakerlakker,
andre er ret hyppige Gæster paa gl.
Murværker, som Foenus, der snylter i derboende
Hymenopterers Rede. I Troperne kendes
adskillige Former, der er særdeles langstrakte og
af et højst eventyrligt Udseende.
C. W.-L.
Evans [’evənz], Arthur John, engelsk
Arkæolog, Søn af nedenn. Sir John E., f. 1851,
studerede i Oxford og Göttingen og foretog
derefter udstrakte, videnskabelige Rejser med
etnografisk-arkæologiske Formaal, saaledes i
Lapland (1873-74), paa Balkan, især i Dalmatien,
Sicilien, det fordum gr. Syditalien og Kreta,
hvor han siden fik sin Hovedvirksomhed. 1884
-1908 Forstander (Kurator) for Ashmolean
Mus. i Oxford, siden 1890 Hon. Keeper. Med de
arkæol. Forhold paa Kreta syslede han især fra
1893, og fra 1900 optog han her en
Undersøgelsesvirksomhed af epokegørende Bet. Allerede
forud for Udgravningerne havde han af spredte
Iagttagelser ment at kunne slutte sig til
Eksistensen af et Skriftsystem ældre end det senere
gr., hvilket dog fra filologisk Side blev betvivlet.
Snart lykkedes for hans utrættelige Energi, hvad
Schliemann havde maattet opgive, at
tilvejebringe rimelige Vilkaar for Udgravninger i
Øens gl. Kulturcentrum, Knossos. Ved de
store Udgravningsarbejder, som foretoges 1900
-08, fremdrog E. nu udstrakte, ældgamle
Paladsanlæg med talrige Fund af Enkeltgenstande
og deriblandt en Samling af Lertavler med lgn.,
ældgamle, endnu dog ikke nærmere tydede
Skrifttegn. Ved hans Undersøgelser skabtes et
helt nyt Omraade for Studiet af Grækenlands
Forhistorie og ny Baggrund for Skildringerne
i de gl., episke Kvad. Beretningerne om
Undersøgelserne paa Kreta findes hovedsagelig i E.’s
Reports i Aargangene af Annual of the british
school. Af andre Skr skal anføres: Cretan
pictographs and prephónician script (1898), The
mycenæan Tree and Pillar Cult and its
Mediterranean relations (1901), Scripta Minoa, fra 1909;
et sammenfattende Hovedarbejde er nær
Udgivelse; Antiquarian researches in Illyrium (1883
-85), og 4. Bd af Freeman’s Sicily 1893-94.
H. A. K.
Evans [’evənz], Bernard, eng.
Landskabsmaler, f. i Birmingham 1848. Han kom 21 Aar
gl til London, hvor han snart gjorde Lykke,
og af hvis Royal Inst. of painters in
Water-Colours han 1887 blev Medlem. Hans smukke
Landskaber (Vandfarve), især fra
Yorkshire-Egnen, staar den ældre eng. Landskabsskole
nær. En Del af hans Billeder er gaaede til
Australien.
A. Hk.
Evans [^evənz], George de Lacy, Sir,
eng. General, f. i Moira i Irland 1787, d. i
London 9. Jan. 1870. Han begyndte sin milit.
Løbebane i Indien 1806. 1810-12 tjente han
under Wellington i Spanien og Frankrig,
sendtes efter Freden til Nordamerika, hvor han
deltog i Felttoget 1814, udmærkede sig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
