Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 604 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Everglades, Sumpstrækning i den sydlige Del af Halvøen Florida i Nordamerika - Everlasting, se Lasting. - Evernia Ach., Slægt af Laver med buskformet Løv - Evers, Franz, tysk Digter, (1871- ) - Ever Sand, Sandbanke i Mundingen af Weser, 12 Sm. NV. til N. f. Bremerhaven - Evershed, John, engelsk Astrofysiker, (1864- ) - Eversion (lat.), Omvæltning, Kuldkastelse. - Eversley, Lord, se Shaw Lefevre, G. - Evert, et mindre Sejlskib som oftest af nordtysk ell. holl. Nationalitet - Evertebrata, Hvirvelløse Dyr, der ikke har Knogler, egl. Ryghvirvler - Evertsen, - 1) Johan, hollandsk Admiral, (1600-1666) - 2) Cornelius, holl. Admiral, (1610-1666)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Everlasting [’evəlast_iŋ], se Lasting.

Evernia Ach., Slægt af Laver med
buskformet Løv, der er gentagne Gange tvedelt fliget
med flade, baandformede Flige, hvis Underside
er mere ell. mindre rendet og af en anden
Farve end Oversiden, men dog ligesom denne
er udstyret med et alene af Hyfer dannet
Barklag. De skiveformede Apothecier (Sporehusene)
er anderledes farvede end Løvet, oftest
rødbrune; Sporerne encellede, farveløse. Anselige
Laver, som især vokser paa Skovtræer, paa Ved,
sjældnere paa Sten.
C. R.

Evers [’e.-], Franz, tysk Digter, f. 1871 i
Winsen a. d. Luhe. Som Lyriker er han
stærkt paavirket af Nietzsche og staar som
Repræsentant for den symbolistiske Retning.
Han har bl. a. udgivet Digtsamlingerne
»Deutsche Psalmen«, 1893, »Sprüche aus der Höhe«,
hvor Nietzsche-Paavirkningen især træder
tydelig frem, og »Königslieder« (begge 1894),
fremdeles i de flg. Aar »Deutsche Lieder«,
»Hohe Lieder«, »Erntelieder«, »Sonnensöhne«,
samt forskellige Skuespil som »Das grosse
Leben« og »Sterbende Helden«. E. har følt sig
tiltrukket af den teosofiske Lære og en Tid
lang redigeret Retningens Tidsskr. »Sphinx«.
C. B-s.

Ever Sand [’e.f_ər-’sant], Sandbanke i
Mundingen af Weser, 12 Sm. NV. til N. f.
Bremerhaven. Paa Banken findes 2 Ledefyr og
Taagesignalstationer. I Fyrtaarnene findes
Telegrafstationer, der besørger Telegrammer, som af
Skibe afgives ved Hjælp af den internationale
Signalbogs Flagsignaler.
G. F. H.

Evershed [’evə∫ed], John, engelsk
Astrofysiker, f. 1864 i Gomshall, blev 1907 knyttet til
det i S. India 1899 grundede astro-fysikalske
Observatorium Kodaikanal og er fra 1911 dets
Direktør. Dels i Observatoriets Bulletin, dels i
Fagtidsskr har E. publiceret talrige Afh.,
hovedsagelig vedrørende Solen. For Tiden er han
optaget af at flytte Observatoriet til Kashmirs
Højslette, hvor Luften efter talrige
Undersøgelser viser sig at være gunstigere til Studiet af
Solen.
J. Fr. S.

Eversion (lat.), Omvæltning, Kuldkastelse.

Eversley [’evəsl_i], Lord, se Shaw
Lefevre, G.

Evert, et mindre Sejlskib som oftest af
nordtysk ell. holl. Nationalitet. Skrogets Form
over Vandet er temmelig klodset, Bunden flad,
Rejsningen bestaar i Alm. af to Master med
Sejlføring som for en Galease. For at modvirke
Skibets Tilbøjelighed til Afdrift under
Krydsning er det paa Siderne forsynet med Vinger
af Træ (Sværd), der kan fires ned i Vandet og
virke som en Slags Centerbords-Køl; under
rumskøds Sejlads hales Vingerne op over
Vandet og hænger da langs Skibssiden. De fleste
E. er hjemmehørende i Byerne ved Elbens
Munding.
C. F. S.

Evert

Evertebrata, Hvirvelløse Dyr, kaldes
alle Dyr, der ikke har Knogler, egl. Ryghvirvler,
i Modsætning til Dyre-Rækken Hvirveldyr,
vertebrata. Hvirvelløse er flg. 6 Dyrerækker:
Leddyr (Articulata), Orme (Vermes),
Bløddyr (Mollusca), Pighude
(Echinodermata), Polypdyr (Coelenterata) og
Urdyr (Protozoa).
R. Hg.

Evertsen [’e.f_ərts_ən], 1) Johan, hollandsk
Admiral, f. Jan. 1600, d. 1666, blev allerede 22
Aar gl Kaptajn og deltog ærefuldt i Kampene
ved la Rochelle, 1626-27 kæmpede han under
Laurens Reael i Vestindien, forfremmedes ved
sin Hjemkomst til Kommandør og udmærkede
sig ved at konvojere den af Peiter Hein
erobrede Sølvflaade sikkert tilbage. I Krigen 1631
mod Spanierne var E. Chef for Kystforsvaret
og sejrede 12. Septbr ved Holare. I Krigen
mod Franskmændene 1636 overvandt han den
dristige fr. Kaperfører Jean Collardt og modtog
for denne Daad forskellige Belønninger af
Staterne. Det flg. Aar reddede han ved sin
Tapperhed Fæstningen Vliessingen fra at falde i
Spaniernes Hænder, for hvilken Daad han
forfremmedes til Viceadmiral. 1639 deltog E. som
Eskadrechef under Tromp i dennes Sejr over
Spanierne ved Downs og sprængte her det
fjendtlige Admiralskib i Luften. Som Viceadmiral
for Zeeland kæmpede han senere med Ære
mod Englænderne, men blev 1653 forbigaaet af
Corn. Witt til Øverstkommanderende for den
holl. Flaade. 1659 var han Eskadrechef i den af
Holland til Hjælp for de Danske mod
Svenskerne sendte Flaade. 1664 forfremmedes E. til
Løjtnant-Admiral, deltog s. A. i det for
Hollænderne særdeles uheldige Søslag mod
Englænderne, blev ved sin Hjemkomst overfaldet af
Pøbelen i Haag og stilledes for en Krigsret.
Ved denne frikendtes han for al Skyld, men
kunde dog ikke opnaa den offentlige Menings
Anerkendelse af denne Dom. Han overgav da
Kommandoen til sin Broder og udrustede
hjemme 1666 den Flaade, hvormed Hollænderne
kæmpede i det 4 Dages Slag mod Englænderne i
Nordsøen; da Corn. E. her var faldet, tilbød
han paa ny sin Tjeneste, blev genindsat i sin
forrige Værdighed; stak til Søs under de Rujter
og faldt i Slaget 4.-5. Aug.

2) Cornelius, holl. Admiral, f. 4. Juli 1610,
cl. 11. Juni 1666, ovenn.’s Broder, lærte i sin
Ungdom Sømandskunsten af denne og blev 18
Aar gl ansat som Næstkommanderende i hans
Skib; var derefter 1633 i holl. Kapertjeneste, 3
Aar senere som Chef for et af de zeelandske
Orlogsskibe i Kamp mod Dünkerker Kapere, led
to Gange totalt Forlis og deltog 1639 i det
store Søslag ved Downs mod Englænderne, fra
hvem han erobrede en Galeon. Efter den
münsterske Fred konvojerede han sit Hjemlands

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>